Når du arbejder gennem Factofly, bliver vi din juridiske arbejdsgiver. Det betyder, at vi er forpligtet til at betale en række lovpligtige arbejdsgiverbidrag til forskellige fonde og ordninger i Danmark.
Derfor indgår der et separat bidrag på 1,5% af din faktura, som vi har samlet under betegnelsen sociale bidrag - dette er også kendt som Samlet Betaling. Dette er en fast del af økonomien ved din lønudbetaling og sikrer, at din ansættelse gennem Factofly følger gældende regler på arbejdsmarkedet.
Hvad dækker de sociale bidrag?
Bidraget går til en række ordninger, der understøtter både lønmodtagere og arbejdsmarkedet som helhed:
Barsel.dk (Barselsfonden) - sikrer refusion til arbejdsgivere under medarbejderes barsel.
AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og Læreplads-AUB - finansierer praktikpladser og videreuddannelse.
AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) - dækker arbejdsskader og erhvervssygdomme.
AFU (Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) - beskytter ansatte ved udstationering i EU.
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) - dækker ret til ATP Livslang Pension
Feriekonto og Lønmodtagernes Feriemidler - administration og sikring af feriepenge.
Finansieringsbidrag (FIB) - generelt bidrag til arbejdsmarkedets finansieringsordninger.
Hvorfor er det vigtigt?
Disse betalinger er obligatoriske for alle danske arbejdsgivere og en central del af det danske arbejdsmarkedssystem. De bidrager til sikkerhed, uddannelse og rettigheder for alle lønmodtagere – også for dig som ansat gennem Factofly.
Ved at samle dem i ét enkelt bidrag på 1,5% gør vi det overskueligt og transparent. (Du kan altid regne med, at Factofly håndterer disse betalinger korrekt, så du trygt kan fokusere på dit arbejde og dine kunder.)
FAQ
Hvordan er sociale bidrag forskelligt fra Factofly's servicegebyr?
Hvordan er sociale bidrag forskelligt fra Factofly's servicegebyr?
Vores service gebyr dækker administrationsomkostninger og forsikringer, der er forbundet med at udbyde vores service. Sociale bidrag er bidrag til arbejdsmarkedet på linje med AM-bidrag.