Spring videre til hovedindholdet
Dagpenge & Factofly
Laura Holm Jørgensen avatar
Skrevet af Laura Holm Jørgensen
Opdateret for over et år siden

Her finder du de mest spurgte spørgsmål om dagpenge.

Optjener jeg ret til dagpenge, når jeg bruger Factofly?

Ja, du optjener ret til dagpenge, når du benytter FactoFly. Det antal timer, du arbejder gennem FactoFly, tæller med i det samlede timetal ift. optjening af ret til dagpenge og forlængelse af dagpenge.

Kan jeg få supplerende dagpenge & fakturere igennem Factofly?

Ja, du bruger som udgangspunkt 1 af dine 30 ugers supplerende dagpenge, når du arbejder deltid (mellem 1 og 36 timer) i en uge.

Vi bruger den start og slutdato, som du angiver i din opgave samt det samlede antal timer i din ansættelseskontrakt, som vi laver, og som du afleverer i din a-kasse.

Det vil sige at har du en opgave på fx 37 timer, der starter mandag og slutter fx søndag, så bruger du IKKE supplerende dagpenge. Har du en opgave på 37 timer, der begynder onsdag og slutter ugen efter, så vil du bruge 2 supplerende uger.

På dit dagpengekort kan du opgive, at du ikke ønsker at modtage supplerende dagpenge i den pågældende uge. Måske har du arbejdet 35 timer og vil ikke bruge en uge på 2 dagpengetimer, mens du ugen efter har arbejdet 4 timer og gerne vil suppleres op.

Du kan have op til 145,6 timer om måneden, (svarende til 33,6 timer i gennemsnit om ugen) og stadigvæk modtage supplerende dagpenge.

Når du freelancer med eget CVR-nr bliver din dagpengeret forkortet til 30 uger – når du bruger Factofly beholder du din almindelige dagpengeperiode på 104 uger. Ved at bruge Factofly, får du desuden en ansættelseskontrakt for dine freelance-opgaver, og vi opgiver dine timer og indkomst til Skat, som a-kassen trækker oplysninger fra.

Hvor meget bliver jeg modregnet i dagpenge?

Du bliver modregnet for de timer du har angivet på din faktura.

Når vi udbetaler din løn vil de timer, som er angivet på fakturaen, være dem som vi indberetter til Skat og som din a-kasse har adgang til. Da vi indberetter dine timer ifm din lønudbetaling vil det være i pågældende måneden, at dine timer vil blive registreret.

Dit samlet timetal for måneden vil fremgå på din lønseddel som du kan tilgå på din Factofly profil.

Fakturerer du for udført arbejde i maj, men din lønudbetaling falder i juni vil dine timer derfor blive registreret for juni måned.

Skulle din a-kasse ønske at se dokumentation på at timerne er arbejdet i en anden måned end registreret i forbindelse med din lønudbetaling vil vi kunne udarbejde en kontrakt baseret på din faktura eller opgave. Kontakt Factofly for mere info vedr. dette.

Du er selv ansvarlig for at indberette dine timer til din a-kasse.

Besvarede dette dit spørgsmål?