Spring videre til hovedindholdet

Ordrebekræftelse

Send bekræftelse til dine kunder ved manuelle og online ordrer

Opdateret i går

Formål

Fenster kan sende en ordrebekræftelse til dine kunder, når der bliver oprettet eller redigeret en enkeltstående ordre i kalenderen.

Det kan ske i følgende tilfælde:

  • Opret en manuel ordre i kalenderen

  • En kunde bestiller vinduespudsning online, hvormed der oprettes en online ordre i kalenderen

Formålet med ordrebekræftelsen er at informere kunden om, at der er indgået en aftale om en enkeltstående levering af service.

Ordrebekræftelsen indeholder information om den aftalte/valgte service, samt pris og leveringstidspunkt.

Der bliver ikke sendt ordrebekræftelser for ordrer, der stammer fra et abonnement. Her har du mulighed for at anvende abonnementsbekræftelse, notifikation før levering og notifikation efter levering.

Hvornår sendes ordrebekræftelsen?

Oprettelse af ordre

Ved online bestilling afsendes ordrebekræftelsen i samme øjeblik, som kunden gennemfører bestillingen.

Ved manuelle ordrer afsendes ordrebekræftelsen, når du opretter ordren, forudsat at du markeret følgende valgmulighed nederst på siden:

Redigering af ordre

Hvis du redigerer en manuel eller en online ordre, så kan du vælge at sende en opdateret ordrebekræftelse. Det gør du ved brug af valgmulighede nederst på siden:

Hvem sendes ordrebekræftelsen til?

Ordrebekræftelsen sendes til kunden, dvs. den kontakt, der er angivet som faktureringkontakt/adresse.

Ordrebekræftelsen sendes kun via e-mail, ikke via SMS. Derfor er det en forudsætning, at der er en gyldig emailadresse på kunden.

Hvordan ser ordrebekræftelsen ud?

Her er et eksempel på en online ordrebekræftelse:

Tilpas indholdet af ordrebekræftelsen

Ordrebekræftelsen kan ikke tilpasses via skabeloner på samme måde som mange andre beskedtyper i Fenster.

Det er dog muligt at tilpasse nogle udvalgte elementer af ordrebekræftelsen.

Priskommentar

Priskommentaren anvendes på både manuelle ordrer og online ordrer. Desuden vises priskommentaren til kunder, som anvender online bestilling.

Du kan redigere priskommentaren via Indstillinger > Udseende > Tekster og kommentarer.

Betalingskommentar

Betalingskommentaren anvendes på både manuelle ordrer og online ordrer. Desuden vises betalingskommentaren når en kunde bestiller online.

Du kan redigere betalingskommentaren via Indstillinger > Udseende > Tekster og kommentarer.

Bekræftelseskommentarer

Der findes en forskellige bekræftelseskommentar for manuelle ordrer og online ordrer. Dvs. du kan indstille to forskellige tekster.

Bekræftelseskommentaren kan på nuværende tidspunkt ikke redigeres via Portalen. Du kan i stedet kontakte Fenster Support med den præcise tekst, som du ønsker indsat. Desuden skal du skrive, om teksten skal gælde for online ordrer, manuelle ordrer eller begge dele.

Besvarede dette dit spørgsmål?