Indledning
I langt de fleste tilfælde skal fakturaen sendes til samme adresse, som service blev leveret til. Men i nogle tilfælde skal fakturaen sendes til en anden adresse en leveringsadressen.
Det kan du heldigvis nemt klar i Fenster ved at oprette flere abonnementer på kunden, og sætte en "Anden leveringsadresse" på hvert abonnement.
Her er et par eksempler:
En kunde har både helårsbolig og sommerhus | Alle fakturaer skal sendes til kundens helårsbolig.
Du opretter to abonnementer på samme kunde, og på sommerhusets abonnement sætter du en "Anden leveringsadresse" |
En erhvervskunde har 3 butikker i byen | Alle fakturaer skal sendes til kundens hovedkontor.
Du opretter kunden og opretter herefter 3 abonnementer på denne kunde.
På hvert abonnement sætter du en "Anden leveringsadresse", der svarer til butikkernes adresse. |
Du kører som underleverandør | Alle fakturaer skal sendes til virksomheden, du har en aftale med, altså din kunde.
Du opretter kunden, altså din kunde.
På denne kunde opretter du et abonnement,for hver bolig, der skal pudses. På hvert abonnement sætter du en "Anden leveringsadresse" og sætter den til adressen for den bolig, der skal pudses. |
Sådan gør du (eksempel)
Her er et eksempel, hvor kunden har både en helårsbolig og et sommerhus.
1. Opret kunden
Opret kunden som normalt med den adresse, som faktura skal sendes til (helårsboligen).
2. Opret et abonnement for helårsboligen
Opret et abonnement på kunden for helårsboligen.
Fordi fakturaadresse og leveringsadresse er den samme, så gør du som normalt, dvs. du sætter IKKE en "Anden leveringsadresse".
Du færdiggør oprettelsen af abonnementet, og kommer tilbage til kundesiden ("Kundedetaljer").
3. Opret et abonnement for sommerhuset
Du opretter en nyt abonnement på kunden, denne gang for sommerhuset.
Fordi fakturaadresse og leveringadresse IKKE er den samme, så skal du nu sætte kryds i feltet "Anden leveringadresse".
Skriv i feltet indtil det grå felt kommer frem ("Ingen resultater - klik her for at oprette ny kontakt").
Du skal IKKE vælge samme kontakt (Henning Nielsen), som du anvender til fakturering, men derimod klikke på det grå felt for at oprette en ny kontakt.
Når kontakten er oprettet, og du er tilbage på abonnementet, vil den nye kontakt fremgå af "Anden leveringsadresse":
Du færdiggør oprettelsen af abonnementet, og kommer tilbage til kundesiden ("Kundedetaljer").
4. Kontroller kundens abonnementet
Når du er tilbage på kundesiden kigger du i sektionen "Kundens abonnementer" og kontrollerer, at der er to abonnementer på samme kunde, og at det ene abonnement har en anden leveringadresse.
Oplys om leveringsadresse i notifikationer
Hvis en kunde har flere abonnementer med forskellige leveringsadresser, så kan det ske, at de ønsker at få leveringsadressen oplyst i beskeden, eksempelvis notifikationer før levering.
Det kan du opnå ved at tilpasse indholdet af den relevante e-mail / SMS skabelon, f.eks. skabelonen for notifikation før levering, som du finder her:
Rediger skabelonen og anvend det variable felt {{leverings_adresse}}. F.eks. ved at opdatere teksten til:
Vi kommer {{leveringstidspunkt}} på adressen {{leverings_adresse}} og udfører følgende opgaver iht. aftale:
Dermed vil leveringsadressen fremgå af alle dine notifikationer.
Fjern leveringsadresse fra faktura
Hvis du ønsker, at leveringsadressen ikke skal fremgå af faktura, så kan du indstille dette på kunden ved at redigere kundens indstillinger og sætte kryds i dette felt:







