I Grant Compass er det muligt at oprette og indsende en legat- eller fondsansøgning på vegne af en anden fysisk person. Her skelnes der mellem fysiske personer, der er under 15 år og personer, der er fritaget MitID/hvor fuldmagt kan indgås. I det følgende uddybes procedurerne for oprettelse af begge typer ansøgninger.
Søg på vegne af person u. 15 år
Denne ansøgningsmetode er forbeholdt ansøgninger, der oprettes af en værge/forælder til en person under 15 år. Personer under 15 år kan kun give samtykke til behandling af personoplysninger i Grant Compass via forældremyndighed/værgemål.
Gå via fondens ansøgningslink for at oprette ansøgningen. På ansøgningsportalens første side klikker du "Ansøg". Umiddelbart herefter bliver du bedt om at angive, hvem du søger støtte til. Angiv her "En anden person".
På ansøgningens næste trin markerer du "Jeg skal ansøge på vegne af mit barn". Hvis du har en ansøgerprofil i Grant Compass i forvejen, bliver du bedt om at logge ind på næste trin. Hvis du ikke har en ansøgerprofil, skal du oprette en.
❗ Du skal oprette ansøgerprofilen med en mail, du har adgang til, og dit private MitID. Personoplysninger fra MitID bruges kun til at verificere ansøgerprofilen og bliver således ikke medtaget i selve ansøgningen.
Værd at vide ✅ I Grant Compass er det tilladt at oprette en ansøgning på vegne af mere end en person. Det kan være relevant i tilfælde, hvor man som forældre/værge skal indsende ansøgninger på vegne af flere personer under 15 år. Hver ansøgning skal dog oprettes, udfyldes og indsendes individuelt pr. person man søger på vegne af.
Klik på "Næste" for at udfylde selve ansøgningen. Undervejs orienteres du om, at alle indtastede oplysninger skal vedrøre personen, du søger på vegne af, fx CPR-nummer.
Sidst i ansøgningsskemaet skal du vedhæfte en underskrevet tro- og loveerklæring for at bekræfte forældremyndighed/værgemål. Erklæringen skal downloades/printes, underskrives og dernæst vedhæftes på ansøgningen, inden ansøgningen indsendes endeligt.
Når ansøgningen er indsendt, kan du tilgå den via din oprettede ansøgerprofil. Ansøgerprofilen er din egen. Derfor vil det også fremgå på listen over dine indsendte ansøgninger, hvilke ansøgninger, der er indsendt fra dig personligt og hvilke, der er indsendt på vegne af dit barn/personen, du er værge for.
Søg på vegne af fuldmagtsgiver - som fuldmægtigen
Denne ansøgningsmetode er forbeholdt ansøgninger, hvor der er tale om et behov for at oprette en fuldmagt mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtigen. Behovet kan opstå, hvis ansøger eksempelvis er fritaget MitID eller hvis ansøger på baggrund af praktiske, fysiske eller psykiske omstændigheder ikke er i stand til at handle på egne vegne i ansøgningsprocessen.
Værd at vide ✅ Forholdene i en fuldmagt kan beskrives således:
Den person, der giver fuldmagten, kaldes fuldmagtsgiver, mens den der får fuldmagt til at handle, kaldes fuldmægtigen. Fuldmagten er det skriftlige bevis på, at fuldmægtigen har tilladelse til at handle og træffe beslutninger på dine vegne inden for rammerne af fuldmagten.
Kilde: Ældresagen (2024)
Gå via fondens ansøgningslink for at oprette ansøgningen. På ansøgningsportalens første side klikker du "Ansøg". Umiddelbart herefter bliver du bedt om at angive, hvem du søger støtte til. Angiv her "En anden person".
På ansøgningens næste trin markerer du "Jeg skal ansøge på vegne af en anden". Hvis du har en ansøgerprofil i Grant Compass i forvejen, bliver du bedt om at logge ind på næste trin. Hvis du ikke har en ansøgerprofil i forvejen, skal du oprette en.
❗ Du skal oprette ansøgerprofilen med en mail, du har adgang til, og dit private MitID. Personoplysninger fra MitID bruges kun til at verificere ansøgerprofilen og bliver således ikke medtaget i selve ansøgningen.
Klik på "Næste" for at udfylde selve ansøgningen. Undervejs orienteres du om, at alle indtastede oplysninger skal vedrøre personen, du søger på vegne af, fx CPR-nummer.
Sidst i ansøgningsskemaet skal du vedhæfte en underskrevet fuldmagt for at bekræfte ansøgers samtykke til behandling af personoplysninger. Fuldmagten skal downloades/printes, underskrives og dernæst vedhæftes på ansøgningen, inden ansøgningen indsendes endeligt.
❗ Hvis der foreligger en gældende fuldmagt i forvejen, kan denne vedhæftes istedet.
Når ansøgningen er indsendt, kan du tilgå den via din oprettede ansøgerprofil. Ansøgerprofilen er din egen. Derfor vil det også fremgå på listen over dine indsendte ansøgninger, hvilke ansøgninger, der er indsendt fra dig personligt og hvilke, der er indsendt på vegne af en anden fysisk person på baggrund af fuldmagt.