Spring videre til hovedindholdet
Opsætning af hjemmeside

I denne artikel introduceres du til, hvordan du opsætter en hjemmeside for fonden via Grant Compass.

Marie-Louise Bøving-Andersen avatar
Skrevet af Marie-Louise Bøving-Andersen
Opdateret i denne uge

Kunder i Grant Compass har mulighed for at opsætte og publicere en hjemmeside til deres ansøgere m.v. direkte via Grant Compass' platform.

Format

Hjemmesiden er en standardløsning med fast design, hvor I dog som fond eller forening selv opsætter størstedelen af den tekst og de forklaringer, hjemmesiden skal indeholde.

Da hjemmesiden er direkte koblet på jeres profil i Grant Compass, publiceres informationer om støtteområder, frister, kriterier for støtte og dokumentkrav osv. automatisk ved publicering af nye ansøgningsperioder.

Hjemmesiden har fem overordnede afsnit:

  • Forside: Om fondens overordnede formål samt overblik over kommende frister på hvert støtteområde

  • Ansøgning: Om ansøgningsmetode samt formålsbeskrivelser, frister og ansøgningskrav for hvert af fondens støtteområder

  • Uddelinger: Om fondens uddelinger i tidligere regnskabsår

  • Om Fonden: Om fondens historie/baggrund, formål samt årsrapporter og publiceringer for God Fondsledelse

  • Kontakt os: Om fondens CVR-nummer, sociale medier, profil på Legatbogen.dk samt kontaktoplysninger til Grant Compass i forbindelse med ansøgersupport

Opsætning af overordnet indhold

For at tilføje indhold til hjemmesiden, log da på fondens profil i Grant Compass og gå herefter til menupunktet "Indstillinger" og fanen "Hjemmeside & Legatbogen.dk".

Siden viser alle de rubrikker, der skal udfyldes til hjemmesiden.

Værd at vide 💡 Enkelte rubrikker bruges både til fondens hjemmeside og til fondens side i Legatbogen.dk, hvis fonden har valgt af publicere der.

Orienter dig efter beskrivelserne "Benyttes på hjemmesiden" og/eller "Benyttes på Legatbogen.dk" for at sikre dig, at du indtaster oplysningerne mest effektivt.

Indsæt dine beskrivelser for at komme igang:

  • Kontaktoplysninger: Tilvælg hvilke kontaktoplysninger på fonden, I ønsker at offentliggøre. Det er valgfrit, om I vil offentliggøre kontaktoplysninger af nogen art.

  • Kort beskrivelse: Indsæt her en kortere beskrivelse af fondens formål. Beskrivelsen vil blive vist under "Forside". Vi anbefaler maks. 400 anslag m. mellemrum.

  • Historie: Indsæt her en beskrivelse af fondens historie/baggrund og eventuelt sammensætningen af fondens bestyrelse. Beskrivelsen vil blive vist under "Om Fonden" og afsnittet "Historie". Vi anbefaler maks. 800 anslag m. mellemrum.

  • Fondens formål: Indsæt her en længere beskrivelse af fondens overordnede formål. Vær gerne detaljeret i beskrivelsen, så ansøger er bedst muligt informeret i forhold til at bedømme, om de er egnet til at søge eller ej. Beskrivelsen vil blive vist under "Om Fonden" og afsnittet "Det gode formål". Vi anbefaler maks. 1000 anslag m. mellemrum.

  • Årlige uddelinger: Tilvælg, om I vil offentliggøre fondens årlige uddelinger fra tidligere år. Har en bevilget ansøger (privatperson/organisation m.v.) givet særskilt samtykke til offentliggørelse af navn, vil dette fremgå. Hvis ikke, der er indhentet samtykke, er det blot den samlede uddelingsramme inden for et specifikt støtteområde, der offentliggøres. Læs mere om indhentning af samtykke her. Tidligere uddelinger vil blive vist under "Uddelinger".

  • Sociale medier: Indsæt her eventuelle hjemmesideadresser til fondens sociale medier. De forskellige links vil blive vist under "Kontakt os" og afsnittet "Sociale medier".

❗Tryk "Gem ændringer" i bunden af siden for at gemme og publicere til hjemmesiden.

Klik på "Gå til hjemmesiden" øverst på siden for at se ændringerne.

Opsætning af støtteområdernes formål

I har også mulighed for at tilføje formålsbeskrivelser til hver af fondens støtteområder. Gå til "Støtteområder" i venstremenuen for at opsætte formålsbeskrivelserne, som de skal publiceres til hjemmesiden.

Klik på det støtteområde, du ønsker at tilføje en beskrivelse til, og herefter "Indstillinger" øverst i højre hjørne.

Indtast støtteområdets beskrivelse og tryk "Gem" for at afslutte og publicere. Der er en tegnbegrænsning på maks. 500 anslag m. mellemrum.

Automatiserede publiceringer

Hjemmesiden er direkte koblet på jeres profil i Grant Compass. Derfor sker publiceringen af en række af oplysninger automatisk direkte fra jeres fondsprofil.

Automatiserede publiceringer af oplysninger er:

Under "Forside":

  • Navne på støtteområder

  • Aktuelle/kommende frister

Under "Ansøgning":

  • Navne på støtteområder

  • Aktuelle/kommende frister

  • Kriterier/dokumentkrav for hvert enkelt støtteområde

Under "Uddelinger":

  • Tidligere uddelinger, fordelt på regnskabsår og støtteområder

Under "Om Fonden":

  • Redegørelser for God Fondsledelse (pr. regnskabsår)

  • Årsrapporter (kommer snart)

Under "Kontakt os"

  • Fondens CVR-nummer

  • Link til fondens side i Legatbogen.dk (hvis funktionen er aktiv)


Vi har udvalgt følgende artikler, som kunne være relevante for dit videre arbejde:

Besvarede dette dit spørgsmål?