Hvis en medarbejder har glemt sin adgangskode eller beder om en ny, kan du som administrator hjælpe dem med at få en ny adgangskode.
Bemærk: Medarbejderen skal have en arbejdsmail på profilen for at få tilsendt adgangskoden. Se vejledningen Hvordan sætter jeg arbejdsmail på en medarbejder? for hjælp.
Generér ny adgangskode til en medarbejder
Gå til Medarbejdere.
Sæt flueben i feltet til venstre for medarbejderens navn. Der vises nu en sort bjælke nederst på siden.
Klik på de tre prikker i den sorte bjælke.
Hold musen over Skift.
Vælg Generér nye adgangskoder.
Klik på Generér i bekræftelsesvinduet.
Intempus sender nu adgangskoden og medarbejderens brugernavn til arbejdsmailen på medarbejderens profil.
Hvis medarbejderen mangler en arbejdsmail
Hvis der ikke er en arbejdsmail på medarbejderens profil, viser Intempus en fejl, og adgangskoden bliver ikke sendt.
Tilføj en arbejdsmail på medarbejderens profil, og gentag derefter trinnene for at generere adgangskoden.
Se vejledningen Hvordan sætter jeg arbejdsmail på en medarbejder? for hjælp.
Spørgsmål?
Kontakt vores support på mail support@intempus.dk eller telefon 26 39 04 00.





