I denne artikel forklarer vi, hvordan Saldo beregner i Saldi-modulet fungerer. Du kan også se en gennemgang af Saldo beregner i vores webinar om basisfunktioner
Generelt om Saldo beregner
Saldo beregner giver et overblik over medarbejdernes forskellige saldi. Her kan man se, hvor meget medarbejderne har opsparet, hvor meget medarbejderne har brugt, og hvor meget medarbejderne har som resterende.
Systemet viser kun de saldi, hvor der findes opsparet eller brugt data.
Filtrér på medarbejdere og saldogrupper
Som standard viser Saldo beregner alle medarbejdere og alle saldogrupper. Du kan filtrere visningen for at få et mere præcist overblik.
Filtrér på medarbejdere
Klik på feltet længst til venstre i toppen med teksten Alle linjer valgt.
Fjern fluebenet i Vælg alle.
Sæt flueben ud for den eller de medarbejdere, du ønsker at se.
Filtrér på saldogrupper
Klik på det andet felt til venstre i toppen med teksten Alle linjer valgt.
Fjern fluebenet i Vælg alle.
Sæt flueben ud for de saldogrupper, du ønsker at få vist.
Filtrér på dato
Saldo beregner viser som standard al data på medarbejdernes aktuelle saldi per dags dato.
Du kan angive en periode ved at ændre datoerne i felterne:
Startdato.
Slutdato.
Dette giver dig mulighed for at se saldoen for en specifik periode.
Fremskriv saldo
Du kan fremskrive en saldo ved at ændre datoen i feltet Slutdato.
Fremskrivningen tager højde for:
Fremtidige indberetninger.
Eventuelle indberetningsgeneratorer, der løbende opskriver medarbejdernes saldi.
På den måde kan du nemt se et realistisk billede af, hvad der er tilgængeligt på medarbejderens saldi på en bestemt dato.
Søgeindstillinger
Øverst til højre findes søgeindstillingerne for Saldi-modulet. Du kan benytte søgeindstillingerne til at opsætte yderligere kriterier for visningen på de forskellige kolonner i Saldo beregner.
Kolonner i Saldo beregner
Du har mulighed for at lave forskellige inddelinger på kolonner i Saldo beregner. Det gør du ved at klikke på f.eks. kolonnen Medarbejdernavn eller Arbejdsmodel på slutdato og vælge Gruppér.
