Spring videre til hovedindholdet

Hvordan opretter jeg en saldogruppe?

Her kan du få hjælp til, hvordan du opretter en saldogruppe.

Amalie Malthe Ludvigsen avatar
Skrevet af Amalie Malthe Ludvigsen
Opdateret for over 2 uger siden

Denne vejledning gennemgår skridt for skridt, hvordan du opretter en saldogruppe i Saldi-modulet. Saldogrupper er "maskinrummet" for medarbejdernes saldi.

I denne vejledning tager vi udgangspunkt i et eksempel med en saldogruppe til feriefridage.

Opret en saldogruppe

  1. Gå til Saldi.

  2. Klik på fanen Saldogrupper.

  3. Klik på plusset nederst i højre hjørne.

  4. I dialogboksen, der kommer frem, skal du indtaste oplysningerne på saldogruppen.

Felter i saldogruppen

  • Navn

    • Indtast navnet på den nye saldogruppe, f.eks. Feriefridage.

  • Ikon

    • Vælg et ikon, der gør saldogruppen genkendelig.

  • Enhed

    • Vælg Dage ved feriefridage og vælg Timer ved feriefritimer.

  • Startdato

    • Datoen, som saldoen skal gælde fra. I dette eksempel vælges d. 01.01.2026.

  • Slutdato

    • Datoen, hvor saldoen skal slutte. Dette felt er dog ikke obligatorisk, og det er ikke nødvendigt at udfylde, hvis saldoen skal gentage sig selv.

  • Gentag hver

    • Bruges, hvis saldoen skal gentage sig automatisk. I dette eksempel skal feriefrisaldoen gentage sig én gang om året, og derfor vælger vi hver 12. måned. Således vil saldoen gentage sig selv hvert år d. 01.01.

  • Angiv max. antal

    • Den øvre grænse for, hvor meget medarbejdere må indberette på saldoen. Lad feltet stå tomt, hvis der ikke er en øvre grænse.

  • Angiv min. antal

    • Sæt denne til 0, så medarbejderen ikke kan gå i minus på saldoen.

  • Synlig for medarbejdere

    • Sæt flueben, hvis saldoen skal være synlig for medarbejderne i appen.

  • Aktiviteter der tæller op

    • Vælg de aktiviteter, som tæller op på feriefrisaldoen, eksempelvis Optjent feriefri.

  • Aktiviteter der tæller ned

    • Vælge de aktiviteter, som tæller ned på feriefrisaldoen, eksempelvis Feriefri (dag) (aktiviteten til afholdelse af feriefri).

Når alle felter er udfyldt, afslutter du ved at klikke Gem.

Opsæt en indberetningsgenerator

For at der automatisk tildeles feriefridage til medarbejderne hvert år d. 01.01, skal der opsættes en indberetningsgenerator på aktiviteten, der tæller op. I dette tilfælde er det Optjent feriefri.

Se vores hjælpeartikel om opsætning af indberetningsgeneratorer, hvis du vil have en detaljeret gennemgang af, hvordan man opsætter indberetningsgeneratorer.

Webinar om saldogrupper

Du kan også se vores webinar, hvor vi gennemgår opsætning af saldogrupper. Se med fra 02:05.

Spørgsmål og ændringer til jeres saldogrupper?

Hvis I har spørgsmål til jeres saldogrupper eller ønsker at foretage ændringer, anbefaler vi altid, at I kontakter vores support på support@intempus.dk eller 26 39 04 00. På den måde er I sikre på, at opsætningen bliver korrekt.

Besvarede dette dit spørgsmål?