For at registrere sin træning med Beefit-udstyret i LOOPs træningscentre, skal man blot bruge et Beefit-armbånd eller -ur samt en profil i Beefit Tracker Appen.
Appen findes både i App Store og på Google Play – søg blot efter “Beefit”.
Et armbånd kan købes hos personalet i de enkelte LOOP-centre.
Profilen oprettes nemt ved at downloade appen og følge de trin, der vises på startsiden. For at tilknytte sit armbånd går man ind på Profil → trykker på feltet under “Mit LOOP Armbånd” → og indtaster det armbåndsnummer, som står på indersiden af armbåndet.
Når man har indtastet sit armbånd korrekt ind, vil man også blive spurgt hvorvidt man vil forbinde armbåndet med sit LOOP-Medlemsskab. Dette er nødvendigt hvis man vil bruge armbåndet til at få adgang til centret, ved at skanne sig ind ved loginskærmen.
En normal registrering af en øvelse, vil foregå ved at sætte sig tilrette på en maskine sådan at man er klar til at træne så snart man har skannet sig ind på Beefit udstyret.
Man skanner sig ind på udstyret ved at presse sit armbånd/ur ind på den sorte "skanner", og herefter vil udstyret lyse grønt, hvilket indikerer at en øvelse i gang, og klar til at blive registreret.
Vær opmærksom på ikke at tage for længe om at starte med dine gentagelser! Skanneren vil gå ud efter 8-10 sekunder hvis ikke den fanger noget bevægelse.
Når sættet er udført, vil skanneren "blinke ud/slukke" med et grønt blink, hvilket indikerer en fuldført og registreret øvelse.
Åbner du herefter din Beefit App, vil man i bunden at skærmen kunne se at man er i gang med en aktiv træningsession - dette illustreres med et LOOP logo som menu-knap og teksten "Fortsæt Træning" en knap som man kan trykke ind på, for at se alle sæt, antal gentagelser, og vægtangivelser på sin nuværende træning.
Man har her også mulighed for at redigere i den data som er kommet ind på appen, men dette er kun muligt såfremt at træningsessionen stadig er i gang. Man kan altså ikke redigere en træning på bagkant.
Når man er færdig med sin træning kan man bare lukke appen, og træningsessionen burde blive afsluttet ca. 15 minutter efter sidste sæt. Alternativt kan man også trykke på tandhjulet i nederste højre hjørne, og manuelt vælge at afslutte træningen.