Hvad er et FI-kort?
FI-kort (eller FI-kode) er et elektronisk indbetalingskort, der kan fungere som en betalingsmulighed på dine fakturaer.
Med andre ord betyder det, at dine kunder vil kunne betale til dig via deres netbank med indbetalingskort.
På den måde sikre du, at dine kunder ikke risikerer at glemme at skrive fakturanummeret ved indbetaling, da den automatisk fremgår i din netbank.
Hvordan flytter jeg et eksisterende FI-kort eller opretter et nyt FI-kort hos Lunar?
Du kan både flytte et eksisterende FI-kort fra din tidligere virksomhedskonto eller oprette et helt nyt FI-kreditornummer og dermed FI-kort igennem Lunar.
Du skal blot række ud til vores kundesupport, enten via mail, chat eller telefon - hvorefter du vil skulle udfylde en formular fungerende som en ansøgning til enten oprettelse eller flytning af et eksisterende FI-kreditornummer.
Det er vigtigt at du dobbelttjekker alle oplysninger du indsætter, for at undgå fejl. Hvis der er fejl i ansøgningen, vil vi række ud til dig via e-mail, så vi kan få oprettet/flyttet dit FI-kort.
Hvad koster det at have et FI-kort hos Lunar?
Priser:
Oprettelse af FI-kreditornummer: 1000 kr.
Flytning af eksisterende FI-kreditornummer: 300 kr.
Det er gratis at have et FI-kort hos Lunar efter enten oprettelse eller flytning - både som Simple, Essential og Limitless-kunde.
Hvad er fordelene ved at benytte FI-kort?
Fakturaen ændrer ikke udseende — det er blot nemmere.
Dine kunder vil modtage en faktura på mail nøjagtigt som de plejer — den eneste forskel er, at betalingsoplysningerne nu er en FI-kode, der skal bruges til at betale med. Denne dannes automatisk, så du skal heller ikke bekymre dig om dét.
FI-betalingskoden kan deaktiveres på enkelte fakturaer.
Hvis du har en kunde, du ikke ønsker at tilbyde den elektroniske indbetalingsmulighed, kan dette deaktiveres.