Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerOS, LS & BS
Betalingsserviceaftaler
Betalingsserviceaftaler

Læs om hvordan du opretter en betalingsserviceaftale, flytter eksisterende aftaler fra anden bank og hvordan du afviser/afmelder aftaler.

Opdateret for over 2 måneder siden

Sådan opretter du en ny betalingsserviceaftale

Du kan selv tilmelde din betalingsserviceaftale via Lunar-appen. Tilmelding i Lunar-appen kan ske på to måder:

Samtidig med at du betaler en regning (girokort, FI-kort), hvor du så markerer at den skal tilmeldes til Betalingsservice.

Eller ved at gøre følgende:

  1. Åbn din Lunar-app og tryk på Udforsk-fanen.

  2. Vælg Betalingsservice.

  3. Tryk på Tilføj ny.

  4. Vælg Ny aftale.

  5. Udfyld felterne med:

    1. PBS-nummer

    2. Debitorgruppenummer

    3. Kundenummer.

  6. Vælg hvilken konto aftalen skal trækkes fra og tryk derefter på Vælg konto.

  7. Tjek at alle oplysningerne er korrekte og tilmeld derefter den nye aftale ved at swipe mod højre.

  8. Aftalen er nu sendt til oprettelse.

Hvis du har en QR-kode (f.eks. på dit indbetalingskort), kan du også klikke på QR-kode-ikonet i øverste højre hjørne i appen. Herefter tændes kameraet på din telefon.

Vær opmærksom på, at første betaling skal ske manuelt - dette kan gøres via indbetalingsoplysningerne på girokortet (FI-kort).


Sådan flytter du eksisterende betalingsserviceaftaler fra en anden bank til Lunar

  1. Åbn din Lunar-app og tryk på Udforsk-fanen.

  2. Vælg Betalingsservice.

  3. Vælg Flyt fra din anden bank.

  4. Ved Flyt betalingsservice indtaster du:

    1. Registerings nummer (på den bank som aftalerne skal flyttes fra).

    2. Herefter vælger du den konto, aftalerne skal knyttes til.

    3. Tryk så på fortsæt.

    4. Tjek at alle oplysningerne er korrekte, og swipe herefter på Bekræft flytning.

Klik her for at hoppe til Betalingsservice-sektionen i Lunar-appen.

Bemærk, at dette ikke kan gøres inden for 7 dage på begge sider af månedsskiftet.

Er det kun nogle af dine betalingsserviceaftaler som rykkes, skal BS-aftalerne opsiges ved din nuværende bank og oprettes på ny hos Lunar.


Sådan afviser/afmelder du en betalingsserviceaftale

Afvis en BS-aftale

Du afviser betalingsserviceaftaler inde i Lunar-appen. Det betyder, at den ikke trækker denne måned, men vil trække normalt igen fremover.

Vær opmærksom på, at afvisninger kun kan finde sted i det vi kalder "betalingsvinduet". Datoen for hvornår det "åbner" varierer, men det er som udgangspunkt 7 dage før månedsskift. Vinduet lukker dog altid d. 7 i måneden - medmindre det er lørdag/søndag eller helligdag, i så fald er sidste dag førstkommende hverdag.

Du kan sagtens afvise en betaling, der allerede er trukket sålænge det er indefor betalingsvinduet. Beløbt vil blive tilbageført til din konto i løbet af 1-2 hverdage. Dette betyder dog ikke at kontoen må gå i minus - der skal være dækning på selve trækningsdatoen.

Afmeld en BS-aftale

Ønsker du at afmelde en betalingserviceaftale vil det betyde, at aftalen trækker denne måned, men ikke fremadrettet. Denne mulighed har du også inde i appen, under selve betalingsserviceaftalen. Her kan du på den bestemte aftale trykke "afmeld".

Afmeldinger af BS-aftaler kan kun ske uden for betalingsvinduet - dvs. efter d. 7 i den pågældende måned.

Vi kan også hjælpe, så aftalen både afvises og afmeldes. Det vil sige, at aftalen ikke trækker denne måned, og heller ikke fremover.


FAQ

Kan jeg ændre hvilken dato eller tidspunkt min BS-aftale skal trække?

Det er kreditor alene der kan sætte beløb til trækning, og det er dermed også kreditor der vælger hvilken dato og tidspunkt aftalen trækker på. Dette er derfor ikke noget vi kan hjælpe med at ændre.

Hvad sker der, hvis min BS-aftale får min konto i overtræk?

Hvis en BS-aftale på over 1.000 kr. trækker kontoen i minus vil vi tilbageføre betalingen til din konto. I den forbindelse pålægges et gebyr på 250 kr. pr. betalingsservice. Der kan dog maksimalt hæves 500 kr. for tilbagetrækning af betalingsservice.

Vi kan ikke "genkøre" en trækning, så hvis den er tilbageført (f.eks. grundet manglende dækning) vil regningen skulle betales manuelt - kreditor kan sende girokort.

Aftaler på under 1.000 kr. der trækker kontoen i minus, tilbageføres ikke. Der vil dog stadig pålægges overtræksprovision på 20% på overtrækket indtil det er inddækket.

Hvordan flytter jeg mine BS-aftaler til en anden bank?

Du kan bede din nye bank om at flytte alle dine BS-aftaler fra Lunar og over til dem. Alternativt kan du afmelde dine BS-aftaler hos lunar og så derefter tilknytte dem på ny i din anden bank.

Kan jeg flytte mine BS-aftaler til en fælleskonto?

Ja, både medlemmer og ejer af kontoen kan tilknytte betalingsserviceaftaler til fælleskontoen. Man kan dog kun tilføje betalingsserviceaftaler til fælleskontoen, hvis aftalen er registreret under den primære kontoejers cpr. nummer.

Besvarede dette dit spørgsmål?