Sproget og måden vi taler på, f.eks. ordvalg, tone og metaforer, kan enten eskalere eller nedtrappe en konflikt. F.eks. kan tingsliggørelse skabe afstand og medføre at vi mister vi empatien og forstærker fjendebilleder, som når vi omtaler kolleger som “kamphaner” eller “diktatoren på hjørnekontoret”. Omvendt vil relationelle formuleringer skaber nærhed, som når vi bruger fornavne og anerkender intentioner, som f.eks. “Jeg tror, du ville hjælpe, men det blev opfattet anderledes.”
Sproget som konfliktforebyggende værktøj
Sig det svære, men sig det konstruktivt
Her er nogle sproglige principper, der hjælper dig med at sige det svære uden at skade relationen:
Timing er afgørende: Vent ikke til konflikten er eskaleret. Sig det tidligt, men roligt.
Brug “jeg oplever…” frem for “du gør…”: Det skaber ansvar uden anklage.
Vær konkret og respektfuld: “Jeg bliver usikker, når deadlines flyttes uden forklaring” er bedre end “Du er uansvarlig”.
Skab rum for dialog: Lyt og spil ind med en invitation: “Hvordan oplever du det?”
Undgå: Aldrig og Altid: Ordene virker som absolutter og en dom fremfor invitation til dialog
Små sproglige valg kan eskalere eller nedtrappe en konflikt og alene opmærksomhed på vores ordvalg kan gøre en kæmpe forskel. Så hvordan vi kan sige de svære ting med både mod og mildhed? Guiden nedenfor kan tjene som inspiration, og du/I kan selv fylde på med flere bud på gode formuleringer.
Sprogguide: Nedtrappende vs. Optrappende formuleringer
Situation | Optrappende formulering | Nedtrappende formulering |
Uenighed om opgave | “Du forstår det jo ikke.” | “Vi ser forskelligt på det, kan vi finde fælles fodslag?”, “Jeg tror, vi har forskellige perspektiver, vil du høre min vinkel?” |
Frustration over adfærd | “Du er altid så negativ.” | “Jeg oplever, at stemningen bliver tung, kan vi tale om det?”, “Jeg bliver påvirket af stemningen i vores samtaler, kan vi se på, hvordan vi kommunikerer?” |
Afbrudt i møde | “Hold nu op med at afbryde!” | “Jeg vil gerne gøre min tanke færdig først.” |
Manglende ansvar | “Du tager jo aldrig ansvar.” | “Jeg har brug for, at vi deler opgaven mere tydeligt.”, “Jeg oplever, at opgaven ikke bliver løftet som aftalt, kan vi tale om, hvordan vi fordeler den?” |
Sårende kommentar | “Du er virkelig uforskammet.” | “Det du sagde ramte mig, kan vi tale om det?” |
Stresset samarbejde | “Du gør det bare værre!” | “Jeg tror, vi begge er pressede, skal vi tage en pause? Og finde en fælles vej derefter?” |
Uklare aftaler | “Du sagde jo noget helt andet!” | “Jeg husker det anderledes, kan vi afstemme?”, “Jeg husker det anderledes, kan vi afklare, hvad der blev aftalt?” |
Gentagne fejl | “Du lærer det jo aldrig.” | “Skal vi finde en anden måde at løse det på sammen?” |
Forskellige standarder | “Du er uprofessionel.” | “Jeg oplever, at nogle ting ikke lever op til vores fælles standarder, kan vi afstemme forventninger?”
|
Ingen lytning | “Du lytter ikke.” | “Jeg har brug for, at du hører min bekymring, kan vi tage et øjeblik til det?”
|
Samarbejds-vanskeligheder | “Du er ikke til at arbejde sammen med.” | “Jeg oplever udfordringer i vores samarbejde, kan vi tale om, hvordan vi kan gøre det lettere?”
|
Grænsen er nået | “Jeg gider ikke mere.” | “Jeg er ved at nå min grænse, jeg har brug for, at vi finder en løsning.”
|
Obs. På ordvalg | “Du gør aldrig dit arbejde” eller “Du er altid negativ” | ”Aldrig” og ”Altid” kan virke som sproglige absolutter, og netop derfor risikerer de at eskalere konflikter, lukke samtalen og efterlader den anden uden mulighed for nuancering. Det kan føles som en dom, snarere end en invitation til dialog. For at skabe plads til refleksion og fælles forståelse, kan vi i stedet vælge mere åbne og beskrivende formuleringer, som ”Jeg oplever, at det ofte sker…” eller “Jeg har lagt mærke til, at det nogle gange påvirker samarbejdet…” |