Spring videre til hovedindholdet

Vilkår og betingelser for lånecykler

Denne artikel forklarer, hvordan du låner en cykel hos Pedalatleten, regler for udlevering og tilbagelevering samt vigtige forsikringskrav

Opdateret for over 2 uger siden

Hos Pedalatleten tilbyder vi som en ekstra service til vores kunder, mulighed for at leje en lånecykel til nogle særlige priser, ifm. at man har en igangværende service-/ eller reparationssag på vores værksted. Nedenfor finder du alt, hvad du skal vide om vores udlån af lånecykler samt de generelle betingelser for dette.

Lejepriser

Alle priser nedenfor dækker over leje af den pågældende cykel indtil senest tre dage efter at din service-/reparationssag er klarmeldt eller maksimalt 14 dage. Ønsker man at forlænge lejen af cyklen med yderligere 14 dage, skal vi kontaktes skriftligt på mail info@pedalatleten.dk med henvisning til dit sagsnummer minimum én dag før lejeperioden udløber, og indbetaling af lejegebyret foretages til vores mobilepay på #51318.

  • Almindelige cykel kr. 100,-

  • Elcykel kr. 500,-

  • Ladcykel kr. 750,-

Bemærk at ved tilmelding til vores kundeklub får du 25% på alle lejepriser. Det er gratis at blive tilmeldt kundeklubben, og du får en masse andre fordele udover rabat på leje af lånecykler

Udlevering

Når du indleverer din cykel til reparation hos Pedalatleten, tilbyder vi som en ekstra service at man kan leje en cykel til en særlig pris, indtil din egen cykel er klar til afhentning. Lånecyklen udleveres i vores butik, når du indleverer din egen cykel til reparation. For at få udleveret en lånecykel er det et krav at man underskriver en lejekontrakt med MitID. Vi forbeholder os ret til, at nægte en udlejning til hver en tid uden at oplyse om grunden herfor.


Tilbagelevering

Lånecyklen skal returneres senest 3 hverdage efter, at du er blevet informeret om, at din egen cykel er færdigrepareret. Returneres cyklen ikke indenfor dette tidsrum, vil vi opkræve et gebyr på kr. 100 pr. dag for almindelige cykler, kr. 500 pr. dag for elcykler og kr. 750 pr dag for ladcykler.


Tilgængelighed

Dette er en ekstra service vi tilbyder vores kunder, og vi giver ikke nogen garanti for at der altid er lånecykler til rådighed til alle. Vi bestræber os naturligvis på det men der kan i nogle perioder (særligt i månederne; Juni, Juli, August) under spidsbelastninger, opstå et scenarie hvor vi ikke har lånecykler tilgængelige. Som udlejer forbeholder vi os endvidere retten til uden begrundelse at afvise en eventuel anmodning om at leje en lånecykel.


Cyklens stand ved tilbagelevering

Vi anbefaler, at du undersøger lånecyklen ved afhentning og gør os opmærksomme, hvis der er skulle være noget galt med cyklen. Vi anbefaler at du tager cyklen med op på gaden og triller en tur frem og tilbage og på denne måde kontrollerer at cyklen er fuldt funktionsdygtig. Skulle der være noget med cyklen bedes du henvende dig til personalet som enten vil udbedre eventuelle fejl/mangler, eller udlevere dig en anden cykel. Lånecyklen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen. Almindelige brugsspor accepteres, men hvis cyklen returneres i væsentligt dårligere stand, skal du dække omkostningerne for at bringe cyklen tilbage til samme stand som ved udlevering (dette gælder også punkteringer)


Forsikring

Det er vigtigt, at du har en forsikring, der dækker tyveri og totalskade. Hvis cyklen mistes eller totalskades, er det dit ansvar at dække vores reelle tab. Har du ikke en forsikring, skal du selv dække tabet, og du vil blive opkrævet dette beløb.


Anvendelse

Bemærk, at lånecyklen ikke må udlånes til andre eller videregives til tredjemand. Det er kun den registrerede kunde, der må anvende lånecyklen.

Vi håber, at denne guide giver dig en klar forståelse af, hvordan vores udlån af lånecykler fungerer. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Besvarede dette dit spørgsmål?