Hos Pedalatleten ønsker vi at gøre det så nemt og bekvemt som muligt for dig at få din cykel serviceret 🚴♂️. Derfor er du altid velkommen til at indlevere din cykel på vores værksted, når det passer dig. Vi arbejder på at kunne tilbyde tidsbestilling i fremtiden, men lige nu er det desværre ikke muligt at booke en specifik tid ⏳
Indlevering
1. Indenfor åbningstid
Du kan indlevere din cykel i vores butik inden for almindelig åbningstid. Vores medarbejdere i butikken vil indskrive cyklen til værkstedet efter en kort dialog med dig om, hvad der skal laves 🛠️
2. Udenfor åbningstid
Hvis det passer dig bedre at indlevere cyklen uden for åbningstiden, kan du stille den aflåst foran vores forretning og smide nøglen i nøgleboksen på væggen🔒. Boksen er sort og placeret ca. 5 meter til højre for indgangen. Når cyklen er afleveret, bedes du gå ind på denne side [INDSÆT URL] og oprette din reparation 💻
3. Afhentning (Hent & Bring)
Vi tilbyder også afhentning og levering af din cykel direkte fra din adresse 🏠. Prisen for denne service varierer afhængigt af, hvor du bor. Når du har oprettet din reparation på følgende link (URL MANGLER) og valgt "hent og bring," vil en af vores medarbejdere kontakte dig med prisen for transport 🚚. Typisk koster det mellem 300-500 kr. pr. vej, da vi bruger et eksternt firma til transporten
Fremgangsmåde
1. Serviceeftersyn
Når vi indskriver din cykel til et serviceeftersyn er der en fast pris for dette, og en af vores teknikere vil foretage serviceeftersynet indenfor den lovede leveringstid ⏲️. Skulle mekanikeren ifm. eftersynet opdage, at der er sliddele, der trænger til udskiftning, eller andre reparationer, som ikke er inkluderet i prisen for selve serviceeftersynet, vil vi kontakte dig med nærmere detaljer og pris inden yderligere arbejde igangsættes 🔧. På denne måde er du med i processen, og du har til hver en tid mulighed for at
2. Undersøgelse & diagnose
Hvis din cykel er indleveret til en generel reparation, kan vores butiksmedarbejdere ikke give dig en fast pris på forhånd. Dette skyldes, at vores butiksmedarbejdere ikke nødvendigvis er mekanikere, og derudover er det tæt på umuligt at vurdere omfanget af en reparation, uden at have foretaget en nærmere og mere grundig undersøgelse af cyklen 🔍
Ønsker du en fast pris inden reparationen påbegyndes, tilbyder vi at indskrive din cykel til det som vi kalder for en "undersøgelse & diagnose"📝. Her vil en af vores teknikere gennemgå cyklen og vurdere, hvad der præcis skal gøres for at løse de udfordringer du måtte have. Herefter vil du blive kontaktet med en fast pris på opgaven, som du kan vælge at acceptere eller afslå. Hvis du accepterer reparationen, vil diagnosen være gratis, og du skal altså blot betale det som selve reparationen koster. Afslår du at få reparationen udført, opkræver vi 250 kr. + lovpligtigt miljøbidrag på kr. 35,- for at få undersøgelsen & diagnosen foretaget. Dette dækker over den tid vores tekniker har brugt på at undersøge din cykel og lave et samlet prisoverslag 🛠️
Med denne tilgang forsøger vi at være så gennemsigtige i hele processen omkring din reparation som overhovedet muligt. Vi vil altid sørge for at der ikke bliver lavet noget på din cykel uden din accept.
Leveringstid
1. Standard service
Som standard har vi en lead time på værkstedet på op til 5 arbejdsdage. Du vil opleve i mange tilfælde at det går hurtigere end det, men som udgangspunkt er leveringstiden 1-5 arbejdsdage ⏰
2. Ekspres service
Vi ved, at der kan være situationer, hvor du har brug for din cykel hurtigere, og derfor tilbyder vi mod betaling af et gebyr på kr. 300,- en 24 timers ekspress service 🚴♀️
Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med at reparationen på din cykel vil være færdiggjort inden for 24 timer, da der kan være situationer hvor en reparation fx. kræver bestilling af reservedele eller noget andet 📦
Det vi garanterer, er, at en af vores mekanikere vil gennemgå cyklen inden for 24 timer, kontakte dig med eventuel pris og bestille nødvendige reservedele og når disse så kommer på lager, vil sagen igen blive prioriteret og reparationen blive udført hurtigst muligt. Vi har de fleste reservedele på lager, og i langt de fleste tilfælde vil du opleve at reparationen bliver udført og færdiggjort inden for 24 timer ⏳. Men hvis der skal bestilles reservedele, eller hvis der er tale om en større reparation, gør vi dog opmærksomme på at det kan tage mere end 24 timer i nogle tilfælde, at få cyklen klar til afhentning. Reparationen vil dog have højeste prioritet og vil blive udført med det samme delene modtages fra vores leverandør 🔧
Lånecykler
For at sikre, at du ikke står uden transport, mens din cykel er til service, tilbyder vi muligheden for at låne en almindelig cykel til kun kr. 100,- en elcykel til kr. 500,- eller en elektrisk ladcykel til kr. 750,- 🚴♂️
Vi kan ikke garantere at der altid er lånecykler til rådighed, men vi bestræber os selvfølgelig på at have det. Hvis du ønsker at høre den aktuelle situation inden du indleverer din cyklen, kan du kontakte os på mail eller telefon.
Vi bestræber os altid på at tilbyde den bedste service, og vi arbejder løbende på at forbedre vores værkstedstilbud for at gøre din oplevelse så smidig som mulig 😊
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os på følgende
📞 70 70 7513