Spring videre til hovedindholdet

Velkommen til Jazzy

Opdateret over en uge siden

Jazzy er vores nye booking-app, der forbinder forbrugere og forretninger inden for skønhed, velvære og personlig pleje. På appen kan du møde dine eksisterende kunder, men også tiltrække nye kunder. Med Jazzy gør vi nemlig bookingprocessen endnu mere enkel og bekvem for alle. Vores formål er at styrke de erhvervsdrivende i branchen ved at skabe øget synlighed, mens det samtidig bliver endnu nemmere og mere overskueligt for kunderne at booke tider hos deres foretrukne behandlere.

Det er gratis for både din forretning og dine kunder at anvende Jazzy.

Sådan fungerer Jazzy

Jazzy gør det nemt for brugerne at finde en tid til netop den type behandling, de søger, tæt på dem og når det passer dem bedst. Brugerne kan søge på en specifik behandling eller på en overordnet kategori, og din forretning bliver vist, hvis du tilbyder behandlinger i den valgte kategori i brugerens lokalområde.

For brugerne er fordelene, at de kan booke tider til forskellige typer behandlinger ét samlet sted, ligesom de har ét samlet overblik over deres bookede tider. Derudover er appen også et godt sted at finde inspiration, hvis man endnu ikke er fast besluttet på, hvilken behandling eller hvilken forretning, man skal vælge næste gang.

Som forretning er det en fordel at være med på Jazzy, da det er en gratis mulighed for at blive opdaget af nye kunder. Udover at tiltrække nye kunder, kan du modtage bookinger fra dine eksisterende kunder via appen. Ved at tilføje din forretning som favorit, kan de nemt booke tider igen og igen uden at skulle logge ind eller udfylde deres oplysninger på ny. Jazzy er i øvrigt forbundet til din eksisterende Planway-kalender, og dine indstillinger for online booking gælder også i appen.

Jazzy kan downloades i App Store og Google Play. Som forretning tilgår du din opsætning i Jazzy Pro, som du åbner fra Planway.

Kom i gang med Jazzy

For at blive vist og kunne modtage bookinger igennem Jazzy-appen, skal du gennemføre din opsætning. Det gøres fra Jazzy Pro, som du åbner igennem Planway.

  1. Gå til Jazzy i menuen til venstre, når du er logget ind i Planway

  2. Gennemgå introduktionsguiden og start din opsætning

  3. Tryk Rediger for at uploade et logo og et coverbillede til din visning på appen

  4. Gå videre og forbind dine services til kategorierne i Jazzy for at blive vist, når kunderne søger efter en specifik behandling eller kategori i appen

  5. Fortsæt opsætningen og tilføj dit CVR-nummer

  6. Gå videre og vælg de tags, der passer på din forretning

  7. Klik Afslut opsætning

Din opsætning vil blive gennemgået og godkendt af vores team inden for et døgn. Når opsætningen er godkendt, vil du kunne modtager bookinger igennem Jazzy.

I din kalender er Jazzy-bookinger markeret med en mørkeblå linje til venstre.

💡 Hvem kan være med på Jazzy?

Jazzy er for alle forretninger inden for skønhed, velvære og personlig pleje. Heriblandt dig, der er:

  • Frisør

  • Kosmetolog

  • Massør

  • Negletekniker

  • Vippetekniker

  • Fodbehandler

  • Og mange flere...

Ønsker du senere at ændre i din forretnings opsætning på Jazzy, kan du til enhver tid redigere de forskellige elementer igen. Vi har lavet denne guide (mangler link), hvor hvert element er beskrevet nærmere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?