Spring videre til hovedindholdet

En bedre hverdag med Planway: Sådan bruger du din Planway-kalender

Lær at bruge Planway-kalenderen: Indstillinger, arbejdstid, kundebookinger, andre aftaler og medarbejderkalendere.

Opdateret i denne uge

Kalenderen er rygraden i Planway

Den digitale kalender er rygraden i ethvert bookingsystem – også i Planway.

Når du bruger Planway som bookingsystem, er kalenderen din primære arbejdsflade. Her kan du nemt skifte mellem dage og uger, holde overblik over alle aftaler og styre din tid – både med og uden kunder.

Du kan bruge Planway-kalenderen som din primære kalender. Saml alle aftaler ét sted, og læg også private aftaler og begivenheder ind, hvor du ikke ønsker at være tilgængelig for bookinger. Det giver dig et bedre overblik i en travl hverdag.

Kalenderen og din online bookingside hænger sammen

En opdateret kalender hjælper ikke kun dig – den hjælper også Planway-systemet.

Din online bookingside er direkte forbundet med din Planway-kalender. Når kalenderen er ajour, optimeres visningen af ledige tider online. Når en kunde gennemfører en booking via din online bookingside, oprettes bookingen automatisk i din Planway-kalender. Sletter du en booking i kalenderen, bliver tiden samtidig frigivet og vist som ledig online igen.

Kalenderens 3 administrative hjørnesten

Når du arbejder i Planway-kalenderen, er der 3 centrale administrative hjørnesten. For hver hjørnesten er der nogle handlinger, du bruger til at administrere og ændre din kalender.

Hjørnesten 1: Administration af kundebookinger

Fra kalenderen kan du altid oprette en kundebooking manuelt eller redigere eksisterende aftaler. Læs hvordan her:

Hjørnesten 2: Administration af ikke-kunderelaterede aftaler

Du kan når som helst blokere din kalender i et bestemt tidsrum – fx ved ferie eller interne opgaver. Læs hvordan her:

Hjørnesten 3: Arbejdstid

Giv systemet besked om, hvornår du er på arbejde, og rediger løbende din arbejdstid direkte fra kalenderen. Når din arbejdstid er opdateret, ved systemet præcist, hvornår kunderne kan booke dig. Læs hvordan her:

Kalenderens 3 aftaletyper

  1. Online kundebookinger – aftaler, som dine kunder selv booker via din online bookingside. Læs mere her

  2. Manuelle kundebookinger aftaler, som du selv opretter manuelt i din kalender. Læs mere her

  3. Anden aftale – alle ikke-kunderelaterede aftaler, du selv opretter for at blokere din tid, fx ferie eller interne opgaver. Læs mere her

Ofte stillede spørgsmål

  • Kan jeg sætte generelle indstillinger for kalenderen, så den altid ser ens ud?

    Ja, du kan selv opsætte generelle indstillinger for din Planway-kalender.
    Indstillingerne påvirker kun visningen af kalenderen – altså det, du konkret ser, når du åbner din Planway-kalender. Læs mere her

  • Har man sin egen kalender?

    Hvis du har ansatte i din forretning, skal du som udgangspunkt oprette en separat kalender til hver medarbejder. Hver kalender administreres fra den tilhørende personaleprofil, hvor du også kan oprette login til medarbejderen. Læs mere her

  • Hvorfor er navnene i min kalender sløret?

    Af hensyn til GDPR kan du sløre navnene på kundebookingerne i din kalender. Det er en fordel, hvis du for eksempel har Planway-kalenderen åben på en computer, som både du og dine kunder kan se i din salon.
    Hvis du vil se navnene igen, klikker du på knappen med øjet øverst til højre i kalenderen. Læs mere her

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?