Med appen Aktivitetslog har du adgang til et samlet overblik over de handlinger, der løbende foretages af din bruger eller din medarbejders bruger samt dine kunder. Når appen aktiveres, tilføjes aktivitetsloggen samtidig som et menupunkt på hver kundeprofil.
Aktivitetsloggen hjælper dig med at være opdateret på aktuelle ændringer og med at holde det samlede overblik over kundens aftalehistorik.
Kom i gang med at bruge aktivitetsloggen
For at kunne bruge aktivitetsloggen, skal du først aktivere den i dit Planway. Det gør du ved at gå til Apps, finde Aktivitetslog og trykke på Aktiver. Herefter kan du åbne appen for at se et samlet overblik over handlinger for alle kunder.
Hvis du også ønsker at se handlingen Tidspunkt og dato valgt i online booking, skal du slå dette til for sig. Denne funktion kræver Premium.
Gå til Apps og åbn Aktivitetslog
Tryk på Indstillinger i topmenuen
Markér i feltet ud for Gem valg af dato og tid
Hvilke handlinger vises i aktivitetsloggen?
Når disse handlinger udføres af enten dig eller kunden, vises de i loggen:
Ny booking
Booking flyttet
Booking redigeret
Booking slettet
Slettet booking (aflyst)
Kunden blev oprettet
Klippekort slettet
Klippekort tilsendt på mail
Opdaterede sine informationer
Medarbejder opdaterede kundens informationer
Besked sendt til kunden (via Send mail til kunde-knappen på en kundeprofil)
Tilmeldt til venteliste
Tidspunkt og dato valgt i online booking (denne funktion kræver Premium)
Logget ind via. link
Kunde opdateret
Se aktivitetsloggen på en kundeprofil
Følg denne guide for at se aktivitetsloggen på en kundeprofil:
Gå til Kunder
Søg kunden frem og klik på navnet
Tryk på Aktivitetslog i topmenuen
Nu ser du aktivitetsloggen, der er tilknyttet den specifikke kundeprofil.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com
Læs også: Adgangsstyring for personale-roller
