I Planway har du mulighed for at styre dit varelager. Det foregår i kassesystemet, hvor du først skal oprette dine produkter. Efterfølgende kan du løbende administrere dine produkter, f.eks. opdatere priser eller registrere vareforbrug i forretningen.
Sådan opretter du dine produkter i Planway
Du kan oprette dine produkter på to måder:
Opret produktet manuelt, hvor du selv indtaster alle oplysninger på det
Importér produkterne direkte fra de produktlister fra leverandører, som ligger i Planway
Opret et produkt manuelt
1. Gå til Kasse og vælg Produkter i topmenuen
2. Tryk på Opret produkt-knappen
3. Udfyld alle relevante informationer – det er kun felterne Produktnavn og Pris, som er påkrævede
Tip: Vi anbefaler, at du indtaster produktets stregkode, da den bruges til prisopdateringer, og du kan scanne produkter i kassen
4. Gem ved at trykke på Opret produkt
Importer produkter fra en produktliste
1. Gå til Kasse og vælg Produkter i topmenuen
2. Tryk på Handlinger og vælg Importer brands
3. Vælg brandet på listen og klik Gå videre
4. Sæt en markering ud for de produkter, du gerne vil importere til dit lager
Tip: Til venstre for listen kan du vælge at markere alle felter eller fjerne alle markeringer
5. Tryk på Importer produkter for at hente produkterne ind på dit lager
Når du har importeret dine produkter fra leverandørlisten, skal du angive antallet, du har på lager, ved at trykke ind på hvert produkt og bruge knappen Tilføj til lager.
Nu kan du tilføje dine produkter til dine salg via Gå til betaling på en kalenderaftale eller via knappen Nyt køb i kalenderen. Når salget er registreret, trækkes de solgte produkter automatisk fra varelageret.
Sådan opdaterer du salgs- og indkøbspriser på dine produkter
Når dine produkter er oprettet med stregkode/SKU, kan du nemt og hurtigt opdatere dine priser, når vi modtager prisændringer fra leverandørerne. De nye priser bliver lagt ind i Planway af os, men du skal selv ind og godkende dem, før de bliver overført til din forretning.
Følg denne guide for at opdatere priser på dine produkter:
1. Gå til Kasse og vælg Produkter i topmenuen
2. Tryk på Handlinger og vælg Opdater priser
3. Gennemgå listen over ændringer og ret eventuelt i felterne, hvis der er nogle priser, som er anderledes for jeres forretning
4. Tryk Opdater priser for at gemme de nye priser
💡Kan du ikke se nogle prisopdateringer? Hvis du ikke kan se nogle prisopdateringer for dine produkter, kan det skyldes, at produktet har fået en ny stregkode. Du kan tjekke, at stregkoden i dit Planway passer med den, som står på dit produkt. Hvis produktet har fået en ny stregkode, kan du manuelt ændre den i Planway. Se guiden nedenfor. |
Har du brug for at lave ændringer på et oprettet produkt?
Du kan altid lave manuelle ændringer på et oprettet produkt. Du kan lave ændringer på ét produkt eller flere produkter af gangen.
Sådan laver du en ændring på ét produkt:
Gå til Kasse og vælg Produkter i topmenuen
Klik ind på det pågældende produkt for at lave ændringen
Klik Gem ændringer
Sådan laver du ændringer på flere produkter på én gang:
Gå til Kasse og vælg Produkter i topmenuen
Sæt en markering ud for de produkter på din produktliste, som du vil lave ændringer på
Tryk Rediger valgt(e) produkt(er) nederst på din skærm
Lav ændringerne i pop op-vinduet
Tryk Opdater produkter for at gemme
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com
Læs også: Lagerstatus
Læs også: Salg af produkter uden service

