Provisionsrapporten giver dig et overblik over den omsætning, der er registreret på hver medarbejder. Omsætningen vises under den medarbejder, som salget er registreret på i Planway. Rapporten kan bruges som grundlag, når du skal beregne provision af medarbejdernes salg af services og produkter.
I denne artikel kan du læse om:
Hvor du finder rapporten i din Planway-forretning
Hvordan rapporten er opbygget
Provision med eller uden moms
Provisionsgrundlag ved rabat og krediteringer
💡 Bemærk Rapporten beregner ikke automatisk medarbejderens provision eller løn, men viser den omsætningsdata, der ligger til grund for provisionsberegningen i medarbejderens løn. Læs vores fremgangsmåde til beregningen her. |
Sådan finder du provisionsrapporten
Følg denne guide for at finde provisionsrapporten:
Gå til Apps
Åbn Rapporter
Klik på Provisionsrapport
Rapportens opbygning – kolonnerne forklaret
I oversigten herunder kan du læse en forklaring af rapportens kolonner, som vises på billede 1 nedenfor.
Nr. 1 = ID: Salgets unikke ID. Klik på nummeret for at åbne kvitteringen for salget
Nr. 2 = Dato: Datoen, hvor salget eller krediteringen blev registreret
Nr. 3 = Produkt: Medarbejderens registrerede produktsalg i perioden
Nr. 4 = Service: Medarbejderens registrerede salg af services i perioden
Nr. 5 = Kreditering: Beløb, der er krediteret. Krediteringer vises som negative beløb og reducerer omsætningen
Nr. 6 = Omsætning inkl./ekskl. moms: Medarbejderens samlede omsætning efter krediteringer og rabatter.
Momsskyderen bestemmer, om beløbet vises inklusiv eller eksklusiv moms
Nr. 7 = Rabat: Det samlede rabatbeløb, der er fratrukket salgene
Den samlede omsætning beregnes på baggrund af medarbejderens produkt- og servicesalg, fratrukket rabatter og krediteringer.
Billede 1
💡 Når du åbner et salgs-ID Kvitteringen viser blandt andet salgets indhold, beløb og dato. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvilken medarbejder salget er registreret under. |
Vis omsætningen med eller uden moms til beregning af provision
Brug Momsskyderen øverst i rapporten til at vælge, hvordan beløbene skal vises:
Når Moms er slået til, vises omsætningen inklusiv moms
Når Moms er slået fra, vises omsætningen eksklusiv moms
Overskriften i omsætningskolonnen ændres, så du kan se, om rapporten viser Omsætning inkl. moms eller Omsætning ekskl. moms.
💡 Kontrollér medarbejdernes aftaler Det kan være forskelligt, om provision beregnes af omsætningen inklusiv eller eksklusiv moms. Kontrollér derfor medarbejderens ansættelses- eller provisionsaftale, inden provisionen beregnes. |
Rabatter og provisionsgrundlag
Hvis der er givet rabat på et salg, bliver rabatten vist særskilt i kolonnen Rabat og trukket fra den samlede omsætning.
Det er jeres egen provisionsaftale, der afgør, om medarbejderen skal have provision af:
Beløbet før rabat
Beløbet efter rabat
Omsætningen inklusiv moms
Omsætningen eksklusiv moms
Services og produkter samlet eller hver for sig
Rapporten viser de registrerede beløb, men afgør ikke, hvilke af dem der skal anvendes i jeres konkrete provisionsberegning.
Krediteringer og negative beløb
En kreditering vises som et negativt beløb og reducerer medarbejderens omsætning i den valgte periode.
Krediteringen bliver vist på den dato, hvor den blev registreret – ikke på datoen for det oprindelige salg.
Hvis der er krediteret mere, end medarbejderen har solgt for i perioden, kan medarbejderens samlede omsætning derfor være negativ. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en fejl i rapporten.
Se et eksempel
Se et eksempel
En medarbejder har solgt services for 1.000 kr. i august, men der er samtidig registreret krediteringer for 1.500 kr. Medarbejderens omsætning for august vil derfor være -500 kr.
Hvordan krediteringer skal påvirke medarbejderens provision, afhænger af jeres provisionsaftale.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com.
Læs også: Omsætningsrapporten forklaret

