Omsætningsrapporten giver dig et samlet overblik over den omsætning, der er registreret. Du kan se forretningens samlede omsætning for en periode og få beløbene fordelt på de enkelte medarbejdere og salg.
I denne artikel guider vi dig til at finde rapporten i systemet, hvordan du aflæser kolonnerne, og afslutningsvis hvad du gør, hvis et beløb ikke stemmer.
💡 Bemærk |
Sådan finder du omsætningsrapporten
Gå til Apps
Vælg Rapporter
Klik på Omsætningsrapport
Omsætningsrapportens opbygning - kolonnerne forklaret
I oversigten nedenfor kan du læse en forklaring af rapportens kolonner:
ID: Salgets unikke ID. Klik på nummeret for at åbne kvitteringen for salget
Dato: Datoen, hvor salget eller krediteringen blev registreret
Service: Salg af services før fradrag af eventuelle rabatter
Produkt: Salg af produkter før fradrag af eventuelle rabatter
Kundeabonnement: Salg vedrørende kundeabonnementer
Kreditering: Beløb, der er krediteret. Krediteringer vises som negative beløb og reducerer omsætningen
Omsætning ekskl. moms: Den samlede omsætning efter rabatter og krediteringer, men uden moms
Omsætning inkl. moms: Den samlede omsætning efter rabatter og krediteringer, inklusive moms
Fratrukket rabat: Det samlede rabatbeløb, der er trukket fra salgene
Beløbene under Service, Produkt, Kundeabonnement og Kreditering vises inklusive moms. Kolonnen Omsætning inkl. moms viser resultatet, når krediteringer og rabatter er medregnet.
💡 Når du åbner et salgs-ID Kvitteringen viser blandt andet salgets indhold, beløb og dato. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvilken medarbejder salget er registreret under. |
Sådan sorterer du i rapporten og vælger, hvad den skal vise
Øverst i rapporten kan du via en række knapper sortere i rapportens data og vælge, hvad den skal vise (se billede 1).
Nr. 1 = Download: Klik på download-ikonet for at hente rapporten med de valgte filtre
Nr. 2 = Afdeling: Vælg den afdeling, du ønsker at se omsætningen for
Nr. 3 = Medarbejder: Vælg alle medarbejdere eller en bestemt medarbejder
Hvis du vælger Alle medarbejdere, får du først vist forretningens samlede resultat under Total for perioden. Derefter vises omsætningen fordelt på de enkelte medarbejdere.
Nr. 4 = Periode: Vælg den periode, rapporten skal dække
Billede 1
Hvad bliver medregnet i omsætningsrapporten?
Omsætningsrapporten tager udgangspunkt i de salg og krediteringer, der er registreret i Planways kassesystem inden for den valgte periode.
En booking i kalenderen bliver ikke i sig selv medregnet som omsætning. Den bliver først medregnet, når den registreres som et salg i kassesystemet.
💡 Omsætning er ikke det samme som indbetalinger Omsætningsrapporten viser registreret omsætning og er ikke en oversigt over indbetalinger på bankkontoen. Beløbene behøver derfor ikke at svare til bankens indbetalinger eller udbetalinger fra en betalingsudbyder. |
Sådan vises krediteringer og negative beløb
I omsætningsrapporten bliver en kreditering vist på den dato, hvor krediteringen er registreret i Planways kassesystem, og ikke på datoen for det oprindelige salg.
Hvis der er krediteret mere, end der er solgt for i den valgte periode, kan periodens eller medarbejderens samlede omsætning derfor være negativ.
Se et eksempel
Se et eksempel
En medarbejder har solgt services for 1.000 kr. i august, men der er samtidig registreret krediteringer for 1.500 kr. Medarbejderens omsætning for august vil derfor være -500 kr.
Hvis et beløb ikke stemmer
Hvis et beløb ikke stemmer, kan du kontrollere følgende:
At du har valgt den rigtige afdeling, medarbejder og periode
Om der er registreret krediteringer i perioden
Om salget er registreret på en anden dato end forventet
Om salget fremgår under en anden medarbejder i rapporten
Om momsindstillingerne på services og produkter er korrekte
Om der er givet rabat på salget
Du kan klikke på salgets ID for at kontrollere kvitteringens indhold, beløb og dato. Kvitteringen viser ikke, hvilken medarbejder salget er registreret under.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com.
Læs også: Opret faktura til senere betaling

