Spring videre til hovedindholdet

Hold styr på dine projekter og udbud

Tildel status, ansvarlig, noter, deadline og lister, følg det du arbejder med, og skab hurtigt et samlet overblik.

Når du arbejder med byggeprojekter og udbud i Resights, kan du holde styr på dem direkte fra det enkelte projekt eller udbud. Med Styring-panelet tildeler du de vigtigste oplysninger, ved at følge et projekt bliver du opdateret, når der sker noget nyt, og med lister samler du det hele ét sted. Følg denne guide for at komme i gang.

Tildel oplysninger i Styring-panelet

Åbn et projekt eller et udbud, og find Styring-panelet i højre side af siden. Herfra styrer du al opfølgning ét sted. I panelet kan du tilføje:

  • Status – hvor projektet eller udbuddet er i din proces

  • Ansvarlig – den person, der har ansvaret

  • Lister – føj det til en eller flere lister

  • Noter – skriv dine egne bemærkninger og del dem med dine kollegaer

  • Deadline – sæt en frist, så du husker at følge op

Følg et projekt, og få opdateringer

Klik på Følg øverst til højre på et projekt eller udbud. Så bliver du automatisk opdateret, når der sker noget nyt – for eksempel ændringer i byggestart, status eller budget.

Tilføj det til en liste, og få overblikket

Tilføjer du dine projekter og udbud til en liste, kan du herefter se dem samlet i ét overblik. I listevisningen får du dem alle på række med stadie, budget, byggestart, status, deadline og ansvarlig – så du hurtigt kan prioritere og følge op.

Besvarede dette dit spørgsmål?