Spring videre til hovedindholdet

Sådan finder du off-market investeringsejendomme

Find investeringsejendomme, før de kommer til salg.

Off-market betyder, at du finder ejendommene, før de bliver sat til salg. I Ejendomme kan du filtrere alle landets ejendomme på type, anvendelse, størrelse, ejer og seneste handel og på den måde bygge din egen liste over kandidater. Guiden her viser fremgangsmåden.

Vælg område og ejendomstype

1. Klik på Ejendomme i menuen, og klik på Alle filtre.

2. Vælg Kommune eller Postnummer, eller tegn området på kortet.

3. Vælg Ejendomstype. Til investeringsejendomme er Samlet fast ejendom typisk det rigtige valg. Fravælg ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, hvis de ikke passer til din strategi.

Vælg anvendelse og størrelse

1. Vælg Anvendelse, fx boligudlejning, kontor, butik, lager eller industri.

2. Afgræns størrelsen med Bygningsareal, Grundareal eller Antal enheder, så du kun ser ejendomme i den størrelse, du kan bruge.

Indsnævr på ejeren

Brug ejerfiltrene til at ramme den type ejer, du vil i dialog med. Du kan filtrere på Ejertype, fx selskab eller privatperson, på ejerens Porteføljestørrelse, ejerens alder eller på konkrete ejere.

Brug handels- og økonomidata som signal

Filtrér på Seneste handelsdato, Seneste handelspris, Pris pr. m², Offentlig vurdering og Grundværdi. En ejendom, der ikke har været handlet i mange år, er et godt screenings signal. Det betyder ikke, at ejeren vil sælge, men det er et sted at starte samtalen.

Gennemgå og gem kandidaterne

Se resultaterne i tabellen eller på kortet, og klik på en ejendom for at åbne ejendomssiden med ejer, økonomi og handelshistorik. Tilføj de bedste kandidater til en Liste, så du kan arbejde dem igennem sammen med dine kolleger.

Overvåg søgningen

Klik på Opret handelsagent for at få besked, når nye ejendomme matcher din søgning, fx når en ejendom skifter ejer i dit område.

Besvarede dette dit spørgsmål?