Alle samlinger
Guide til Smartplan Stempelur
Stempel ind og ud via mobilappen
Stempel ind og ud via mobilappen

Sådan sættes stempeluret op til, at dine medarbejdere kan stemple ind og ud i appen.

Mette Østerbye avatar
Skrevet af Mette Østerbye
Opdateret over en uge siden

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du kan lade dine medarbejdere stemple ind og ud via appen. Du kan læse mere om:

Sådan giver du dine medarbejdere mulighed for at bruge stempeluret

For at medarbejdere kan stemple ind og ud via vores app, skal administratorer først aktivere funktionen. Det gør de ved at gå til "Indstillinger" -> "Smartplan Indstillinger" -> "Smartplan Stempelur".

Når ind- og udstempling via appen er aktiveret, kan medarbejderne nu bruge appen til at stemple ind og ud med, hvis de er inden for et af de områder, som administratorer har tilføjet til kontoen.

Opret områder hvor dine ansatte må stemple ind

Når du skal tilføje et område, skal du angive en adresse og give området et navn.
I kan have mange forskellige områder, så I kan i princippet tilføje 50 forskellige steder, der kan stemples ind og ud fra, hvis I har brug for det. Det er også muligt at gøre ind- og udstemplingsområdet større, så I kan have et stort område, der kan stemples ind og ud på. I så fald skal I blot gøre den orange cirkel større.

Når medarbejderen skal stemple ind og ud fra mobilen

For at stemple ind og ud fra mobilen skal medarbejderen tillade, at appen må have adgang til deres GPS, så appen kan kende vedkommendes lokation. Appen vil kun bede om adgang til GPS'en, hvis stempelur på mobilen er slået til af en administrator. Når telefonen er slukket, vil appen ikke søge efter medarbejderens lokation.

Det er altså GPS'en i medarbejderens telefon, som bestemmer, om vedkommende er i et af områderne, og hvis det er tilfældet, er det muligt at stemple ind.

For at undgå eventuel snyd er det heller ikke muligt for en medarbejder at gå ind i et område, gå væk fra det igen og så stemple ind. I det øjeblik de trykker "stempel ind" vil vi dobbelttjekke, om medarbejderen er inden for området. Hvis de ikke er det, vil de ikke kunne stemple ind.

Det er også muligt for dine medarbejdere at oprette vagter direkte via stempeluret. Det kan eksempelvis være, at du ikke har en fast vagtplan, så medarbejderne selv skal oprette deres vagter, som efterfølgende skal godkendes.

Du kan læse om, hvordan de opretter vagter via stempeluret her:
Sådan opretter du vagter via stempeluret

Sådan finder du medarbejdernes ind- og udstemplingstider

Medarbejdernes ind- og udstemplingstider kan ses i fanen "Timer og løn". Her kan du få en oversigt over dine medarbejderes mødetider og godkende dem.

På billedet her kan du se et eksempel på, hvordan du ser medarbejdernes timer:

Medarbejderen har her ændret sin mødetid i forhold til vagtplanen og derfor er mødetiden vist med rød skrift. Ifølge vagtplanen skulle medarbejderen nemlig være på arbejde fra 07.30-15.00, men medarbejderen har kun arbejdet fra kl. 13.15-14.50. I højre side kan du godkende medarbejdernes rettelser. Hvis medarbejderne selv opretter vagter, vil de også skulle godkendes her.

I timeoversigten er det muligt at få flere detaljer om rettelserne af en vagt. Det kan du få ved at trykke på den ændrede mødetid.

I aktivitetsloggen kan du se ændringerne for en vagt, og hvem der har lavet hvilket ændringer. På billedet ovenfor ses det, at medarbejderen selv stemplede ind kl. 13.15 og stemplede ud igen 14.50.

Medarbejderens mødetid kan rettes til af medarbejderen selv eller en administrator, og så vil det også fremgå i aktivitetsloggen - både hvornår det blev rettet og af hvem.

Sådan tilpasser du stempeluret til jeres behov

Det kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan stempeluret skal indstilles. Derfor er det muligt at bestemme:
- hvem der manuelt må rette i mødetid.
- hvorvidt der skal angives pause for vagten
- om timer ved indstempling før planlagt tid skal tælles med.
- om timer ved udstempling efter planlagt tid skal tælles med.
- om medarbejdere skal have timer ved manglende indstempling
- om ind- og udstemplet tider skal godkendes automatisk.

Du finder indstillingerne til stempeluret samme sted som linket og den 6-cifrede kode inde i "Indstillinger" -> "Smartplan Indstillinger" -> "Smartplan Stempelur".

Hvis du ikke ønsker, at medarbejderne skal bruge stempeluret via appen, kan du i stedet lade dem stemple ind og ud via en computer eller tablet på arbejdspladsen. Det kan du læse meget mere om i denne artikel.

Besvarede dette dit spørgsmål?