For at benytte automatisk opkrævning og bogføring i Vores Forening, skal I have en aktiv kreditoraftale hos Betalingsservice og en tilknyttet FI-kreditor.
Når det er på plads, kan medlemmerne tilmelde sig Betalingsservice, og alle betalinger vil automatisk blive registreret som betalt, når pengene går ind på foreningens konto.
Har du spørgsmål til ansøgningen, kan du kontakte Betalingsservice på telefon 80 81 07 07.
1. Opret FI-kreditor hos jeres bank
Inden I kan oprette en kreditoraftale med Betalingsservice, skal banken oprette en FI-kreditor, der er tilknyttet den bankkonto, hvor I ønsker at modtage indbetalinger. Det er vigtigt, at FI-advisering registreres som “FI-advisering via Nets/PBS”.
Hvis I allerede har en FI-kreditor, men henter indbetalinger via netbank, skal I kontakte banken, når Betalingsservice har godkendt jeres aftale, og bede dem ændre FI-adviseringen til “FI-advisering via PBS/Nets”.
2. Ansøg om Betalingsservice kreditoraftale
Gå til ansøgningssiden for Betalingsservice og klik på “Opret aftale”. Log ind med MitID og udfyld de relevante oplysninger.
Følg disse trin i ansøgningen:
Virksomhedsoplysninger
Udfyld foreningens oplysninger, herunder CVR-nummer og tegningsberettigede personer.
Vælg produkt
Vælg “Betalingsservice med indbetalingskort”. Du skal ikke vælge “Betalingsservice Web”.
Indtast det FI-kreditornummer, som du har fået tildelt af banken. Klik “Næste”.
Dataudveksling med Betalingsservice
Vælg: Virksomhed/forening bruger anden samarbejdspartner/administrator
Skriv i feltet Dataleverandørnummer: 41411953
Skriv i feltet Navn på dataleverandør/administrator: Vores Forening
Fakturering
Indtast foreningens reg. og kontonummer – dette er den konto, hvorfra Betalingsservice trækker deres gebyrer.
Hvordan vil du modtage faktura?
Vælg: “Få tilsendt fakturaen som PDF til e-Boks”.
Afslut
I bemærkningsfeltet skal følgende tekst indsættes:
Daglige leverancer retur til Vores Forening + vores accept angående 605-leverancer:
602, 603 + total hver den 15., og 621.
Vi accepterer, at Vores Forening udveksler daglige 605-leverancer med BS.
3. Underskriv og send ansøgningen
Hvis jeres bank understøtter digital signering, kan I færdiggøre ansøgningen online.
Hvis ikke, skal I:
Trykke på “PRINT OG AFSLUT ANSØGNING”
Underskrive og stemple ansøgningen
Lade jeres bank underskrive og stemple
Send derefter den underskrevne ansøgning via Betalingsservices upload-formular (link findes på afslutningssiden i ansøgningsflowet). Husk at vedhæfte dokumentet og udfylde de nødvendige felter.
Det er enormt vigtigt, at Vores Forenings “Dataleverandørnummer” 41411953 registreres korrekt under afsnittet "DATAUDVEKSLING MED BETALINGSSERVICE", samt at den fremhævede tekst under afsnittet "AFSLUT" indsættes i bemærkningsfeltet.
4. Aktivér Betalingsservice i Vores Forening
Når Betalingsservice har oprettet jeres kreditoraftale, skal den aktiveres i Vores Forening.
Sådan gør du:
Gå til Indstillinger i venstremenuen
Klik på fanen Indtægter
Vælg Fakturaer
Klik på Aktivér ud for Betalingsservice
Indtast de oplysninger, I har fået fra Betalingsservice:
Kreditornummer
Debitorgruppenummer
FI-kreditornummer
Når dette er indtastet og gemt, er systemet klar til automatisk opkrævning via Betalingsservice.