Spring videre til hovedindholdet

Sådan konverterer I fra Betalingsservice Web til almindelig Betalingsservice

Betalingsservice Web og almindelig Betalingsservice er to forskellige produkter, som desværre ikke kan arbejde sammen.

Opdateret for over 4 måneder siden

Betalingsservice Web og almindelig Betalingsservice er to forskellige produkter, som desværre ikke kan arbejde sammen. Da Betalingsservice Web ikke understøtter integration med eksterne systemer som Vores Forening, er det nødvendigt at konvertere til en almindelig Betalingsservice-aftale.

Denne proces består af to trin og skal gennemføres af foreningen selv, da det kræver adgang som tegningsberettiget.


Step 1 – Eksport af beboere og betalingsaftaler fra BS Web

Før I kan oprette den nye aftale, skal oplysninger om beboernes eksisterende betalingsaftaler eksporteres fra Betalingsservice Web. Dette skal ske før I opsiger den gamle aftale, da adgangen til BS Web lukkes herefter.

Sådan eksporterer du data:

  1. Log ind på jeres BS Web-adgang

  2. Gå til Registrering af data

  3. Vælg Eksporter indbetalere
    – alternativt kan du bruge ikonet i oversigten over indbetalere

  4. Systemet gemmer en CSV-fil med oplysningerne om jeres nuværende betalingsaftaler

  5. Klik Gem, når du bliver bedt om det. Filen er semikolon-separeret og kan åbnes i Excel

Denne fil skal bruges senere i Vores Forening for at sammenkoble husstandene med deres betalingsaftaler.

Hvis du er i tvivl om eksporten eller funktionaliteten i BS Web, kan du kontakte Betalingsservice på telefon 80 81 06 65.


Step 2 – Opret ny Betalingsservice-aftale

Når eksporten er gennemført, kan I ansøge om en ny almindelig Betalingsservice Total kreditoraftale, som understøtter integration med Vores Forening. I forbindelse med ansøgningen skal I tilknytte den FI-kreditor, som I har fået oprettet af banken.

Guiden til, hvordan du ansøger om Betalingsservice og FI-kreditor, finder du her:
👉 Sådan ansøger du om Betalingsservice og FI-kreditor

Når aftalen er godkendt, skal den aktiveres i Vores Forening. Det gøres under:

  1. Indstillinger i venstremenuen

  2. Fanen Indtægter

  3. Underpunktet Fakturaer

  4. Klik på Aktiver ud for Betalingsservice og indtast de oplysninger, I har modtaget fra Betalingsservice


Når alt er sat op, vil jeres medlemmer kunne tilmelde sig Betalingsservice via Vores Forening, og alle betalinger vil automatisk blive bogført i systemet, når de registreres i banken.

Besvarede dette dit spørgsmål?