Spring videre til hovedindholdet

Oprettelsespakken: Få hjælp til at komme igang

Oprettelsespakken er til jer, der vil have en tryg og struktureret opstart i Vores Forening, uden selv at skulle bruge tid på den tekniske opsætning. Vi hjælper med at få de vigtigste data og indstillinger på plads, så I kan tage platformen i brug.

Opdateret over en uge siden

Oprettelsespakken er til jer, der vil have en tryg og struktureret opstart i Vores Forening, uden selv at skulle bruge tid på den tekniske opsætning. Vi hjælper med at få de vigtigste data og indstillinger på plads, så I kan tage platformen i brug med det samme.

Hvis I hellere vil opsætte foreningen selv, kan I følge guiden til selvopsætning.

Hvad oprettelsespakken indeholder

Oprettelsespakken er en engangsydelse, hvor vi klargør foreningen ud fra det materiale, I sender til os. Indholdet kan variere lidt afhængigt af jeres udgangspunkt, men pakken omfatter typisk:

  • Import og oprettelse af husstande og beboere ud fra jeres materiale

  • Opsætning af bestyrelsen og tildeling af de rette roller og adgange

  • Upload af foreningsdokumenter til dokumentarkivet, hvis I leverer dem digitalt

  • Gennemgang og opsætning af centrale foreningsindstillinger

  • Indsætning af åbningsbalancer, hvis I leverer åbningsbalance eller balanceoversigt

  • Opsætning af bankkonti i systemet

  • Indtastning eller import af budget, hvis I leverer budgetmateriale

  • Klargøring til første opkrævning gennem Vores Forening

Når opsætningen er færdig, inviterer vi jer til et online onboardingmøde på 45 minutter, hvor vi gennemgår det, vi har sat op, og viser jer de vigtigste arbejdsgange

.

Hvad oprettelsespakken ikke indeholder

Oprettelsespakken er lavet til at få jer godt i gang, men der er opgaver, som ligger uden for pakken:

  • Import af posteringer fra hjemmelavede regnskaber eller Excel-ark med løbende bogføring

  • Indscanning eller digitalisering af fysiske dokumenter

  • Telefonsupport eller fysiske oplæringsmøder

  • Oprettelse eller ændring af betalingsaftaler, da det kræver foreningens tegningsberettigede

Pris og betaling

Oprettelsespakken koster 5.000 kr. inkl. moms. Prisen er fast, uanset foreningens størrelse, og betales som en engangsbetaling.

Umiddelbart efter bestilling modtager I en faktura pr. mail. Fakturaen omfatter oprettelsespakken samt første års abonnement.

Vigtigt om materialets kvalitet

I sjældne tilfælde kan det materiale, der leveres, være i så dårlig stand, at det ikke kan indlæses eller konverteres korrekt. Hvis det sker, kontakter vi jer, før der udføres ekstraarbejde.

Her er mulighederne typisk:

  • Vi aftaler skriftligt en pris for den tid, der er brugt eller skal bruges, og fortsætter derefter

  • I vælger at opsætte foreningen selv via vores guides

Hvad I bør have klar, før I bestiller

For at gøre opsætningen så glat som muligt, anbefaler vi, at I har følgende klar:

  • Medlemsliste med husstande og beboere (gerne i Excel)

  • Bestyrelsesliste med navne og mails

  • Kontoplan og seneste balance, hvis I kommer fra andet system

  • Oplysninger om bankkonti

  • Eventuelt budget for regnskabsåret

  • Relevante dokumenter, I vil have i dokumentarkivet fra start

Hvis I mangler noget, kan I stadig bestille, men så vil vi ofte skulle bede om supplerende materiale undervejs.

Sådan bestiller I oprettelsespakken

Bestilling foregår som en kort proces, hvor I besvarer nogle spørgsmål og vedhæfter jeres filer.

Hvad der sker efter bestilling

Når I har indsendt bestillingen:

  • I modtager en bekræftelse pr. mail

  • Vi gennemgår materialet og går i gang med opsætningen

  • Når foreningen er klar, får I besked og en invitation til onboardingmødet

Afhængigt af mængden af materiale og hvor mange bestillinger der er i gang, tager opsætningen typisk 3 til 8 arbejdsdage.

Besvarede dette dit spørgsmål?