Spring videre til hovedindholdet
Nyhedsbrev
Opdateret over en uge siden

Nyhedsbreve er en effektiv måde at kommunikere med dine kunder og kontakter på samt holde dem opdateret om dine seneste nyheder, tilbud og andre vigtige informationer.

Med webCRM kan du nemt oprette, tilpasse og sende nyhedsbreve direkte fra systemet.

For at sende et nyhedsbrev, har du brug for følgende:

Denne guide vil hjælpe dig med at komme i gang med at sende nyhedsbreve fra webCRM, med udgangspunkt i, at alle ovenstående elementer er på plads.


Send et Nyhedsbrev

I følgende eksempel ønsker vi at udsende et nyhedsbrev til alle vores kontakter, der har givet samtykke til at modtage nyhedsbreve fra os.

1. Gå til opsætningoversigter opret

2. Navngiv din nyhedsbrevliste og vælg datatypen "person" for at oprette en oversigt til udsendelse af nyhedsbrev.

💡Tip! Skab en bedre forståelse for indhold og formål med dine oversigter ved at give dem beskrivende navne. Dette gør det også lettere at genbruge dem, hvis du senere ønsker at bruge listen til at udsende et nyhedsbrev igen.

3. Vælg kriterierne for dine modtagere. I dette tilfælde vælger vi, at consent skal indeholde nyhedsbrev, da vi ønsker at sende til alle kontaktpersoner, som har givet samtykke. Filtrer også dem fra, som har markering i blokér masse e-mails.

4. Gem oversigten og tryk på rapport for at se listen med modtagere.

5. For at sende nyhedbrevet, gå til aktionersend nyhedsbrev.

OBS! Hvis en mailserver ikke er koblet til webCRM, vil denne funktion ikke være synlig.

6. I opsætningen af udsendelsen er der flere dele, som der skal tages stilling til:

  • Ekskluder e-mails: Aktiveres for at markere dem fra listen, der ikke skal modtage nyhedsbrevet.

  • Send planlagt: Vælg et bestemt tidspunkt til afsendelse af nyhedsbrevet. Hvis dette ikke er valgt, sendes nyhedsbrevet øjeblikkeligt ved slutningen af opsætningen.

  • Afsenderindstillinger: Vælg den e-mailadresse og det afsendernavn, der vises hos modtageren af nyhedsbrevet. E-mailadressen skal være tilknyttet webCRM for at undgå fejl under udsendelsen.

  • E-mailopsætning: Vælg den e-mailskabelon, der skal anvendes til udsendelsen.

7. Tryk på Send e-mail for at sende nyhedsbrevet.


Hold Styr På Dine Sendte og Planlagte E-mails

Gå til opsætning → e-mails, hvor du får overblik over følgende sektioner:

  • Status Masse E-mails: Se informationerne på de allerede udsendte e-mails. Du har bl.a. mulighed for at se, hvor mange modtagere der for hver udsendelsen, og hvor mange der er fejlet. Klik på tallet for at få fejlkoden at se. Du kan også se statistik som åbninger, klik og processtatus.

  • Planlagte Udgående E-mails: Er de e-mails, der er sendt i forbindelse med almindeligt arbejde i webCRM, såsom tilbuds- og ordremails - altså e-mails, der er en-til-en.

    Du kan nå at fortryde udsendelsen, indtil de er sendt, ved at klikke på skraldespandsikonet til højre for hver udsendelse.

  • Planlagte Masse E-mails: Er de masseudsendelses-e-mails, som vi har gennemgået i denne guide. Du kan annullere afsendelsen, indtil de er sendt, på samme måde som med de planlagte udgående e-mails.

Tip!💡 En af årsagerne til fejl på en masseudsendelsesmodtager kan være, at de er bounced. Dette kan skyldes, at adressen ikke længere eksisterer eller er forkert (f.eks. .dk i stedet for .com). Brug massemodifikationsfunktionen i oversigter til at slette, få en liste til gennemgang eller for at masseændre disse bouncemarkeringer. Læs mere her.

Besvarede dette dit spørgsmål?