Med enhed tid kan du oprette automatiske flows, der aktiveres af et datofelt, som f.eks. en aktivitetsdeadline, eller når noget oprettes eller opdateres. Flowet overvåger datoen og udløses enten på det angivne tidspunkt eller kan forsinkes med et specificeret antal sekunder, minutter, dage eller måneder efter den pågældende dato.
Case: Håndtering af Leads
Mailpåmindelse ved Overskredet Aktivitet
I tidskritiske situationer som lead-håndtering er det afgørende at reagere hurtigt. Opsæt en automatisk mailpåmindelse, der indeholder essentielle oplysninger, så sælgeren kan handle hurtigt og effektivt, uanset om de er på farten eller arbejder i webCRM.
Opsætning
Gå til opsætning → automatisering → opret → vælg triggertypen enhed tid.
Tip! 💡Anvend beskrivende navne til dine automatiseringer og alle steps for et bedre overblik.
Trigger
1. Sæt entitetstypen til aktivitet.
2. Vælg dato og tid.
Tip! 💡Tryk på for at forsinke flowet med f.eks. 2 dage fra aktivitetens deadline.
OBS! For at bevare den oprindelige deadline, når flowet starter, skal du vælge behold original værdi.
Aktion - Betingelse
3. Tryk på for at indsætte aktionen betingelse.
4. Navngiv step. Systemet tildeler automatisk et standardnavn baseret på steppet, men for at få bedre overblik anbefales det at angive et beskrivende navn selv.
5. Vælg aktivitet / aktion i datafelt → sæt kriterie til lig med → sæt match værdi til kontakt lead.
OBS! Aktioner er brugerdefinerede drop down lister. Værdierne på din aktionsliste kan derfor være anderledes - i så fald vælger du den ønskede værdi, der er til rådighed på din liste. Læs mere om drop down lister her.
6. Undgå at medtage eventuelle lukkede aktiviteter ved at tilføje et kriterie.
7. Vælg aktivitet / status i datafelt → sæt kriterie til ikke lig med → sæt match værdi til afsluttet.
Aktion - Send e-mail
8. Tryk på for at indsætte aktionen send e-mail.
9. Navngiv evt. step.
8. Indsæt mailadresse på afsender.
OBS! Afsenderadressen skal være opsat i webCRM's mail- og kalenderintegration.
9. Sæt aktivitetsansvarlig som modtager.
10. Vælg entitetstypen aktivitet.
11. Sørg for at enhed ID er sat til aktivitet / system ID for at sikre, at det er den korrekte aktivitet.
12. Opret mailpåmindelsen ved hjælp af enten editor eller skabelon.
12.1 Brug skabelon: Vælg en eksisterende skabelon fra drop down listen.
OBS! Opdater eller opret nye skabeloner under opsætning → skabeloner → e-mailskabeloner→ opret.
12.2. Brug editor: Indsæt mailemne → skriv tekstindholdet → brug flettefelter til at inkludere oplysninger fra aktiviteten.
💡Tip! Fordelen ved at bruge editoren er, at du kan oprette og redigere e-mails hurtigt i din automatisering uden forudgående opsætning. Skabeloner giver derimod flere designmuligheder og tillader dig at indsætte formularer eller landingssider i e-mailen.
Idéer til Flowudvidelser
Mødebooking
Opsæt en knapbaseret trigger, der automatisk sender en mødebookingformular til kunden. Kunden får mulighed for at vælge datoer og tidspunkter for et møde, som opdateres direkte i sælgerens aktivitet. Når formularen er indsendt, modtager sælgeren en notifikation.
Ugentlig Mail med Overskredne Aktiviteter:
Planlæg en automatisk ugentlig mail ved hjælp af typen tidsplan, der indeholder en oversigt over alle overskredne aktiviteter som vedhæftet fil. Dette sikrer en kontinuerlig opfølgning og håndtering af vigtige opgaver.
Andre Eksempler på Enhed Tid
Kundepåmindelse: Automatisk mail til kunder ved ubesvarede supportsager.
Medarbejderpåmindelser: Automatiske påmindelser ved overskredne deadlines.
Inaktive Personer: Send en formular til inaktive personer efter x måneder.
Aktivitet på Leads: Opret automatisk aktivitet på leads uden aktivitet.