Ansøgningsskemaet
I videoen nedenfor kan I se, hvordan en ansøger udfylder og indsender sin ansøgning, og hvordan ansøgerens egen profil i Grant Compass ser ud. ❗ Husk at tage forbehold for, at ansøgningens indhold (f.eks. spørgsmål til ansøger og bilag) ser forskelligt ud alt efter, hvilken opsætning I har lavet.
Selve ansøgningsskemaet er opbygget af forskellige trin. Antallet af trin varierer efter, hvor mange/hvilke oplysninger, I beder om fra ansøgers side.
Undervejs i udfyldningen af ansøgningen har ansøger hele tiden en genvej til at genlæse I kriterier, krav til dokumentation, vigtige datoer, svar på ofte stillede spørgsmål m.v. Disse informationer findes under de tre streger i øverste højre hjørne af ansøgningsskemaet - ved ansøgerens navn.
Ansøgeren kan her vælge punktet "Om legatet" og finde relevant information.
Hvis I har defineret "Ofte stillede spørgsmål" i opsætning, kan ansøger også se disse undervejs i processen.
Ansøgerens egen profil
Ansøgere kan tilgå og gennemlæse deres egne indsendte ansøgninger via deres ansøgerprofil i Grant Compass. Det gælder både afviste, ubehandlede eller tidligere bevilgede ansøgninger. ❗ Når en ansøgning afvises i Grant Compass, slettes den kun fra fondens side af platformen, hvorefter bestyrelse og administrator ikke længere kan tilgå ansøgerens oplysninger.
Bemærk, at ansøgerprofilen kun indeholder ansøgninger, der er oprettet via fonde eller foreninger, som bruger Grant Compass.
Ansøgere kan løbende holde øje med behandlingsstatussen på deres ansøgning. En ansøgning kan eksempelvis have status som enten "Indsendt", "Ikke indsendt", "Tildelt" eller "Afvist". Hvis I skriver en besked (spørgsmål, afslags- eller støttebesked) til ansøgeren, bliver de automatisk notificeret på mail og på selve ansøgerprofilen.
Værd at vide ✅ I Grant Compass har vi, i samarbejde med erfarne jurister i GDPR og fondslovgivningen, bygget compliance direkte ind i vores platform. Det betyder også, at fonde og deres ansøgere kan kommunikere trygt med hinanden undervejs i hele ansøgningsprocessen i et verificeret og sikkert forum. Alle e-mails, udsendt fra Grant Compass' system, fungerer udelukkende som notifikationer og er således udeladt alle følsomme personoplysninger.
Læs mere om GDPR og compliance i Grant Compass her.
Ansøgningen
På den enkelte ansøgning har ansøger forskellige muligheder efter indsendelse.
Ansøger kan bede om at erstatte eksisterende dokumenter på en ansøgning
Ansøger kan kommunikere direkte med jer - både i behandlingsprocessen og efter bevillingen er tildelt
Ansøger kan tilrette bankoplysninger i tilfælde af nye kontooplysninger
Ansøger kan udskifte et eksisterende dokument på en indsendt (ikke færdigbehandlet) ansøgning. Dette kræver dog, at I aktivt giver tilladelse til at dokumentet kan udskiftes. Læs mere om det her. Tilladelsen kan også altid gives af Grant Compass efter direkte aftale med jer.
Hvis ansøger har et spørgsmål til en ansøgt fond (eller vice versa), kan ansøgeren kommunikere direkte med ansøgte fonde under fanen "Beskeder". Dette er muligt indtil ansøgningen er afvist eller indtil ansøgningsperioden arkiveres. Læs mere om arkivering og afslutning af ansøgningsperioder her. Det er også under denne fane eventuelle støtte- og afslagsbeskeder vil dukke op.
Ansøgere kan selv tilrette deres kontooplysninger, hvis oplysninger eksempelvis er udløbet siden indsendelsen af ansøgningen. Det gør de via fanen "Oplysninger" på ansøgningen. Rettelser opdateres automatisk på indsendte ansøgninger. Som administrator eller bestyrelse kan I selv vælge at blive notificeret omkring ændring af en ansøgers kontooplysninger.
Autogenererede e-mails til ansøgeren
Grant Compass sender e-mails til ansøgeren på forskellige tidspunkter undervejs i ansøgningsprocessen. Visse af disse mails udsendes på vegne af den ansøgte fond eller forening.
Når ansøgeren bruger systemet for første gang eller har glemt at verificere deres emailadresse (e-mails vil blive sendt uanset om ansøgeren har verificeret sin email eller ej):
Når ansøgeren påbegynder en ny ansøgning og har verificeret deres e-mailadresse:
Når ansøgeren har indsendt deres ansøgning:
Når ansøgeren modtager en besked fra fonden:
Ansøgers sprogindstillinger
Både i udfyldningen af ansøgningen og generelt i adgangen til sin ansøgerprofil kan ansøger vælge mellem dansk- eller engelsksproget udgave af Grant Compass.
I udfyldning af ansøgningen ændres sproget ved at klikke på flaget i øverste højre hjørne af skærmen og herefter vælge mellem enten engelsk eller dansk. Sprogindstillingen er automatisk sat til dansk.
I den generelle adgang til ansøgerprofilen ændres sprogindstillinger under ansøgers personlige menupunkt i venstremenuen. Igen kan der vælges mellem dansk og engelsk. Den valgte sprogindstilling på ansøgerprofilen vil automatisk slå igennem på alle fremtidige ansøgninger.
❗Grant Compass er kun i stand til at oversætte tekst på platformen, der er genereret af Grant Compass selv. Tekst, såsom vejledningsfelter, kriterier og spørgsmål til ansøger i en ansøgningsperiode/ansøgningsskema, som I selv definerer, skal således selv oversættes af jer på forhånd i opsætningen af perioden.
Hjælp og support
Ligesom alle fonde og foreninger i Grant Compass, har ansøgere alle hverdage adgang til både telefonisk og skriftlig hjælp.
Ansøger har derudover adgang til et vejledningsarkiv med hjælpeartikler, formuleret specifikt til ansøgere. Her findes bl.a. vejledninger til afrapportering, sprogindstillinger, udskiftning af dokumenter samt funktioner til kommunikation.
Vi har udvalgt følgende artikler, som kunne være relevant for jeres videre arbejde: