Spring videre til hovedindholdet

Hvordan opretter jeg normtid for medarbejdere?

I denne artikel får du hjælp til, hvordan du planlægger normtid for medarbejdere i Planlægning.

Amalie Malthe Ludvigsen avatar
Skrevet af Amalie Malthe Ludvigsen
Opdateret i denne uge

I modulet Planlægning kan du oprette normtider for medarbejderne. Normtiden er medarbejderens planlagte antal arbejdstimer. Hvis I har en overtidsopsætning, beregner systemet overtid på baggrund af den planlagte normtid.

Før du kan oprette normtid for medarbejdere i Planlægning, kræver det, at I har planlægningsmodulet. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan I får modulet.

Bemærk: Nogle kunder har normtider, som administreres uden for Planlægning, da de kører bagom i systemet. Hvis I allerede har denne type normtider, er denne vejledning ikke relevant.

Er du i tvivl om, hvordan jeres normtider er opsat, anbefaler vi, at du kontakter supporten.

Opret normtid for medarbejdere i Planlægning

  1. Gå til Planlægning.

  2. Tryk på plusset nederst til højre og vælg Opret normtid.

  3. Udfyld felterne Arbejdskategori og Vælg arbejdstype.

  4. Derudover skal du angive start- og slutdato, start- og sluttid og pause og feltet Antal udfyldes automatisk med det samlede antal timer.

    1. I stedet for at angive start- og sluttid, kan du også vælge at indtaste antal timer i feltet Antal, hvis arbejdstimerne ikke ligger i et bestemt tidsrum.

    2. Eventuelt: Udfyld feltet Vagt.

  5. Hvis normtiden skal gentages i et bestemt interval, kan du ændre dette under overskriften Gentag?.

  6. Vælg hvilke ugedage normtiden skal gælde.

  7. Afslut med Gem.

Du har nu oprettet en normtid for en medarbejder.

Har du spørgsmål til oprettelse af normtid?

Hvis du har spørgsmål til oprettelse af normtid for medarbejderne, kan du kontakte supporten på mail support@intempus.dk eller telefon 26 39 04 00.

Besvarede dette dit spørgsmål?