Spring videre til hovedindholdet

Afvigelsesdetektion & afvigelsesscore

Afvigelsesdetektion og afvigelsesscore er vores AI-baserede funktion, som finder indberetninger, der afviger fra normalen.

Skrevet af Amalie Malthe Ludvigsen

Afvigelsesdetektion er en AI-baseret funktion, som hjælper godkendere med at finde indberetninger, der afviger fra medarbejdernes normale indberetningsmønstre. Funktionen kan også gøre opmærksom på indberetninger, der muligvis mangler.

Hvordan registrerer Intempus en afvigelse?

  • Afvigelsesscoren beregnes på baggrund af medarbejderens tidligere indberetningsmønster.

  • Intempus analyserer alle godkendte indberetninger og lærer, hvordan medarbejderne normalt indberetter. Nye indberetninger sammenlignes med dette mønster.

  • Analysen foretages separat for hver arbejdsmodel. Der skal være mindst 300 godkendte indberetninger på en arbejdsmodel, før Intempus har tilstrækkelige data til at beregne afvigelsesscorer.

  • Modellen lærer løbende af nye godkendte indberetninger. Derfor kan vurderingen af, hvad der er normalt, ændre sig over tid.

Hvilke indberetninger får en afvigelsesscore?

Intempus beregner afvigelsesscorer for indberetninger med følgende enheder:

  • Timer

  • Dage

  • Tillæg

Hvis en medarbejder eksempelvis begynder at indberette på et nyt projekt, kan de første indberetninger få en høj afvigelsesscore. Når flere tilsvarende indberetninger bliver godkendt, lærer modellen det nye mønster, og scoren kan blive lavere.

Bemærk: Afvigelsesscore beregnes ikke for systemgenererede indberetninger, eksempelvis autogenererede timer, optjent ferie ogm automatisk afspadsering +/-.

Hvad betyder afvigelsesscoren?

Afvigelsesscoren går fra 0 til 100 og viser, hvor meget en indberetning adskiller sig fra det normale indberetningsmønster:

  • En lav score betyder, at indberetningen ligner medarbejderens tidligere indberetninger.

  • En høj score betyder, at indberetningen er usædvanlig sammenlignet med medarbejderens tidligere indberetninger.

En afvigelse betyder ikke nødvendigvis, at en indberetning er forkert. Godkenderen skal altid vurdere indberetningen ud fra den konkrete situation.

Bemærk: Husk at gruppere på kolonnerne Startdato og Medarbejdernavn og sæt en afgrænset periode på to uger.

Hvad betyder farverne på indberetningerne?

Indberetningerne markeres med en farve ud fra deres afvigelsesscore og de konfigurerede grænseværdier:

  • Grøn: Indberetningen ligger inden for det normale mønster.

  • Gul: Indberetningen afviger og kan kræve ekstra opmærksomhed.

  • Rød: Indberetningen afviger tydeligt og bør undersøges nærmere.

Farverne viser ikke, om en indberetning er rigtig eller forkert. De hjælper godkenderen med at prioritere, hvilke indberetninger der skal kontrolleres.

Hvornår beregnes afvigelsesscoren?

Intempus beregner afvigelsesscorerne hver nat.

Scoren vises som udgangspunkt kun på indberetninger, der ikke er godkendt. En godkendt indberetning kan dog midlertidigt få vist en score, hvis den er blevet oprettet og godkendt samme dag, inden den natlige beregning er gennemført.

Hvis en ny eller ændret indberetning endnu ikke har en afvigelsesscore, kan det derfor skyldes, at den næste natlige beregning ikke er kørt endnu.

Hvordan finder Intempus manglende indberetninger?

Afvigelsesdetektion kan identificere indberetninger, som Intempus forventer, at medarbejderen ville have oprettet ud fra tidligere godkendte indberetninger.

Hvorfor vises der ingen afvigelsesscore?

Hvis en indberetning ikke har en afvigelsesscore, kan det blandt andet skyldes:

  • Der er ikke grupperet på kolonnerne Startdato og Medarbejdernavn.

  • Arbejdsmodellen har endnu ikke mindst 300 godkendte indberetninger.

  • Indberetningen er oprettet efter den seneste natlige beregning.

  • Indberetningen anvender ikke enheden Timer, Dage eller Tillæg.

  • Indberetningen er allerede godkendt.

Spørgsmål?

Kontakt vores support på mail support@intempus.dk eller telefon 26 39 04 00.

Besvarede dette dit spørgsmål?