Hvis du kører med projektstyring i e-conomic og har en integration mellem Intempus og e-conomic, kan du herunder læse mere om, hvordan integrationen fungerer.
Indberetninger
En indberetning skal være godkendt før, den kommer over i e-conomic.
Når du har godkendt en indberetning i Intempus, kan du hverken slette eller redigere i indberetningen i Intempus eller e-conomic. Hvis du omkonterer en godkendt indberetning i e-conomic, vil der komme en synkroniseringsfejl.
Hvis dine medarbejdere indberetter på en aktivitet i Intempus med enheden Timer, Overtimer eller Kilometer vil indberetningen komme direkte ind på jeres projektkortet i e-conomic, når indberetningen er godkendt.
Hvis I har andre aktiviteter, der skal med over til e-conomic, der er i andre enheder, er det kun muligt at få disse indberetninger ind i e-conomic via en Intempus kassekladde. Dette er noget, som vi vil hjælpe med at opsætte.
Projekter
Et projekt i Intempus vil svare til et projekt i e-conomic. Det vil derfor kun være nødvendigt at oprette dit projekt i enten Intempus eller e-conomic.
NB: Hovedprojekter i e-conomic understøttes desværre ikke i Intempus. Derfor vil hoved- og underprojekter i Intempus blive synkroniseret til e-conomic som underprojekter.
Hvis du senere har brug for at lave en ændring i for eksempel projektbeskrivelsen, er det kun nødvendigt at lave denne i det ene system. Din projektbeskrivelse vil nemlig blive synkroniseret mellem de to projekter.
Kunder
En kunde i Intempus vil svare til en kunde i e-conomic. Det er derfor kun nødvendigt at oprette kunden i enten Intempus eller e-conomic.
Medarbejdere
En medarbejder i Intempus vil svare til en medarbejder i e-conomic. Det er derfor kun nødvendigt at oprette medarbejderen i enten Intempus eller e-conomic.
Hvis du opretter medarbejderen i e-conomic, skal du efterfølgende tilføje medarbejderen i Intempus som betalende bruger, hvis medarbejderen skal benytte Intempus.
Varer
En vare i Intempus svarer til en vare i e-conomic. Hvis I får nye varer, skal du dog oprette varen i e-conomic.
For at vi kan sende vareindberetninger fra Intempus over til e-conomic, skal dette være sat op. Noget af opsætningen skal gøres bagom systemet, så her vil det være nødvendigt at tage fat i supporten.
Når vi sender vareindberetninger fra Intempus over til e-conomic, vil de komme ind på en Intempus kassekladde. Herfra er det muligt efterfølgende at bogføre varerne.