Hvis du kører e-conomic uden projekt og har en integration mellem Intempus og e-conomic, kan du læse mere om herunder, hvordan integrationen fungerer.
Indberetninger
En indberetning skal være godkendt før, den kommer over i e-conomic.
Når du har godkendt en indberetning i Intempus, kan du hverken slette eller redigere i indberetningen i Intempus eller e-conomic. Hvis du omkonterer en godkendt indberetning i e-conomic, vil der komme en synkroniseringsfejl.
Efter indberetningerne er blevet godkendt i Intempus, vil du efterfølgende kunne se indberetningerne på fakturaen i e-conomic.
For at Intempus kan sende indberetningerne over på fakturaerne i e-conomic, skal dine aktiviteter være opsat til dette. Derfor skal aktiviteterne i Intempus være tilknyttet varer i e-conomic. Prisen på varen i e-conomic vil være den pris, der også kommer på fakturaen.
Projekter/fakturaer
Et projekt i Intempus vil svare til en faktura i e-conomic. Hvis du opretter et projekt i Intempus, vil der komme en ny faktura i e-conomic.
Hvis du opretter en ny faktura i e-conomic, vil der komme et nyt projekt i Intempus, men dette projekt vil ikke være aktivt. Hvis I ønsker at registrere på dette projekt, skal I gøre projektet aktivt.
Hvis du deaktiverer et projekt i Intempus, så sker der ikke en ændring i e-conomic i forhold til fakturaen. Men hvis du efterfølgende genåbner et deaktiveret projekt i Intempus, vil der blive dannet en ny faktura i e-conomic.
Når du bogfører en faktura i e-conomic, vil projektet automatisk blive lukket i Intempus.
Kunder
En kunde i Intempus vil svare til en kunde i e-conomic. Det er derfor kun nødvendigt at oprette kunden i enten Intempus eller e-conomic.
Medarbejdere
En medarbejder i Intempus vil svare til en medarbejder i e-conomic. Det er derfor kun nødvendigt at oprette medarbejderen i enten Intempus eller e-conomic.
Hvis du opretter medarbejderen i e-conomic, skal du efterfølgende tilføje medarbejderen i Intempus som betalende bruger, hvis medarbejderen skal benytte Intempus.
Varer
En vare i Intempus svarer til en vare i e-conomic. Hvis I får nye varer, skal du dog oprette varen i e-conomic.
Når du indberetter på en vare i Intempus, vil den komme direkte ind på fakturaen i e-conomic.