Spring videre til hovedindholdet

Sådan afstemmer du manuelt banken i Dinero på Paypilots gratis lag

Sådan finder og matcher du bilag, når salg bogføres enkeltvis i Dinero.

På Paypilots gratis lag bogføres hvert enkelt afegnet salg og returnering for sig i Dinero - ikke samlet i én postering pr. udbetaling i banken. Det betyder, at du selv skal identificere, hvilke ordrer der indgår i en given udbetaling fra din indløser, når du afstemmer banken. Denne guide viser dig, hvordan du gør det hurtigst.

1. Find den banktransaktion, der ikke er afstemt

Gå til Bankafstemning i Dinero, og find den indbetaling i venstre side, som endnu ikke er afstemt - den mangler et grønt flueben.

I højre side, under Bogførte bilag, ser du alle dine bogførte bilag - ikke kun dem, der hører til denne indbetaling. Dinero foreslår nogle ud fra dato og beløb, men forslagene er ikke altid korrekte.

Opgaven er selv at identificere, hvilke ordrer der indgår i netop denne udbetaling - det gør du lettest via Paypilot i trin 2.

Find den indbetaling i venstre side, der endnu ikke har et grønt flueben.

Filtrér de bogførte bilag til fanen “Indbetalinger”, så du kun ser dem, der kan komme i betragtning.

Filtrér til “Indbetalinger” for at indsnævre listen.

Når du har fundet de rigtige bilag, markerer du dem sammen med indbetalingen og trykker “Afstem”.

2. Bekræft med Paypilot, og afstem

Gå ind under Betalinger → Afregninger i Paypilot, og find den afregning, hvis udbetalingsbeløb og dato svarer til indbetalingen i banken. Afregningsdatoen kan ligge lidt før indbetalingsdatoen, men kombinationen af dato og beløb gør det typisk muligt at se, hvilken indbetaling en given afregning hører til.

Betalinger → Afregninger i Paypilot: find den afregning, hvis beløb og dato matcher indbetalingen i banken.

Klik på afregningen for at åbne detaljerne, og fold Transaktioner ud - her ser du de ordrer og eventuelle tilbageførsler, som tilsammen udgør udbetalingen.

Klik på afregningen for at åbne detaljerne.

Fold “Transaktioner” ud for at se de ordrer og tilbageførsler, der udgør udbetalingen.

Gå herefter tilbage til Dinero, marker indbetalingen og de tilsvarende bogførte bilag, og tryk på Afstem.

Bemærk: Processen ovenfor gælder pr. indløser. Har du f.eks. både Shopify Payments og Nets som indløsere, skal afstemningen gennemføres separat for hver indløser.

Slip for det manuelle arbejde med Paypilot Plus

Ovenstående er kun nødvendigt på Paypilots gratis lag. Med Paypilot Plus skal du aldrig manuelt identificere og matche enkeltbilag i Dinero. Plus indeholder blandt andet automatisk bankafstemning, hvor dine udbetalinger fra indløser samles og bogføres, så de matcher banktransaktionen 1:1, samtidig med at udbetalingen dokumenteres ift. alle udbetalte salg, modregnede tilbageførsler, gebyrer mv.

Har du spørgsmål til afstemningen? Skriv til os i chatten - vi hjælper dig gerne igennem den første.

Besvarede dette dit spørgsmål?