Planway hjælper dig med altid at have overblik over din kalender og dine bookinger.
I denne artikel bliver du introduceret til, hvordan du bruger din nye kalender.
⚡️ Tip: Hent Planway appen og hav altid din kalender lige ved hånden.
Indhold
Indstil din kalender
Kalendervisning
Når du logger ind i Planway, vil du altid starte med at se din kalender. Hvis du er én medarbejder i forretningen, vil du få vist en uge ad gangen, og hvis I er flere medarbejdere, vil I som udgangspunkt få vist dagens kalender for jer alle.
Når I er flere medarbejdere, kan I skifte til ugevisning for en enkelt medarbejder ved at klikke på Alle medarbejdere øverst til venstre (blå markering på billedet) og vælge medarbejderen.
Hvis forretningen har flere afdelinger, kan du skifte til en anden afdelings kalender ved at klikke på afdelingens navn øverst til venstre (orange markering på billedet).
Du kan gå frem og tilbage mellem dagene/ugerne via pilene øverst eller ved at klikke på datoen for at vælge den dato i månedsoversigten, som du vil gå til (grøn markering på billedet).
Du har selv indflydelse på, hvordan kalenderen vises i din forretning, heriblandt hvilket klokkeslæt kalendervisningen skal starte og slutte, og om baggrunden skal være mørk eller lys. Du finder indstillingerne under Indstillinger -> Generelt -> Kalenderindstillinger.
Arbejdstid
Arbejdstid er den tid, du planlægger at være på arbejde i - med andre ord hvornår din kalender er åben og lukket for bookinger. Derfor er det vigtigt, at dine arbejdstider er indsat korrekt, så dine kunder kan booke ledige tider hos dig, når du er på arbejde.
Du kan altid selv tilføje aftaler i din kalender, uanset om aftalen ligger inden for din arbejdstid eller ej. Hvis du ikke vil bruge online booking, kan det dog alligevel være en hjælp for dig at indsætte dine arbejdstider, da det giver dig et bedre overblik over din kalender.
Arbejdstid kan tilføjes og redigeres direkte fra kalenderen eller under Personale -> Arbejdstider.
Kundebooking
I Planway kan du nemt administrere dine bookinger, ligesom du kan lade kunderne booke deres tider selv via forretningens online bookingside.
Manuel kundebooking
Hvis dine kunder kontakter dig for at booke deres næste aftale eller ønsker at aftale en ny tid, mens de er hos dig i forretningen, kan du nemt og hurtigt tilføje en ny tid til dem direkte i kalenderen i Planway.
Gå til Kalender og find den dag, som aftalen skal bookes på. Tryk på starttidspunktet for aftalen og vælg Kundebooking
Indsæt den eller de relevante services og tilpas eventuelt varigheden
Skriv eventuelt en note til aftalen. Kunden kan ikke se noten
Tilføj eller opret kunden i feltet Kunde. Oprettede kunder kan fremsøges på deres navn eller telefonnummer
Gem aftalen ved at trykke Opret tid
Aftalen er nu oprettet i din kalender. Kunden vil modtage en bekræftelse på aftalen, hvis det er aktiveret i din forretning.
⚡️ Tip: I Planway appen kan du oprette en kundebooking direkte i kalenderen ved at holde fingeren på starttidspunktet.
Online kundebooking
Dine kunder kan selv booke deres næste tid på din forretnings online bookingside. Du finder linket til din bookingside under Indstillinger -> Online booking -> Bookingside - Direkte link. Når du er klar til at tage imod bookinger, kan du dele linket med dine kunder på din hjemmeside og på dine sociale medier.
Hvornår og hvor ofte der bliver vist ledige tider på din bookingside afhænger af flere indstillinger, heriblandt dine arbejdstider og dit bookinginterval.
Når du modtager en online booking, vil aftalen automatisk komme i din Planway-kalender. Du vil også modtage en notifikation, når der sker ændringer i din kalender.
⚡️ Tip: Find flere guides om online booking her.
Læs mere om kundebookinger
Lær hvordan du gentager, redigerer eller aflyser en booking, og hvad symbolerne der sommetider dukker op betyder i vores uddybende guide om kundebookinger.
Anden aftale
Nogle gange vil du have brug for at lukke kalenderen for kundebookinger. Det kan være, du skal til tandlægen, har brug for en pause eller ønsker at møde senere end normalt. I sådanne tilfælde kan du oprette en Anden aftale i din Planway-kalender. Når der ligger en Anden aftale, er tidsrummet blokeret for online bookinger.
Gå til Kalender og find dagen for aftalen. Tryk på starttidspunktet
Vælg Anden aftale
Udfyld sluttidspunktet og de informationer, du ønsker at tilknytte aftalen. Overskriften og eventuelt Beskrivelse vil være det, der står synligt i din kalender
Gem ved at klikke Opret tid
Hvis du senere vil ændre varigheden eller tidspunktet på din Anden aftale, kan du trække aftalen kortere eller længere eller til et helt nyt tidspunkt.
Tryk på billederne for fuld visning
⚡️ Tip: Ønsker du at lukke en hel åbningsdag, kan du vælge Luk hele dagen i stedet for at oprette en Anden aftale.
Hvis forretningen holder lukket i flere dage i en samlet periode, eksempelvis i forbindelse med ferie, kan du nemt tilføje hele lukkeperioden. Gå til guide
Læs mere om kalenderen
Vi har samlet alle vores guides til kalenderen i kategorien Kalender.
Læs også: Personliggør din bookingside
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com