Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerIndstillingerOnline booking
Personliggør din bookingside

Personliggør din bookingside

Opdateret for over en måned siden

I Planway har du mulighed for at personliggøre din online bookingside, så den matcher og afspejler din forretnings brand.

Indsæt kontaktinformationer og åbningstider

Det er en god idé at tilføje forretningens kontaktinformationer og åbningstider på bookingsiden, så dine kunder kan se, hvordan og hvornår, de kan få fat i dig.

Indsæt kontaktinformationer

  1. Gå til Indstillinger og vælg Afdelinger i undermenuen

  2. Klik på din afdeling

  3. Udfyld felterne i afsnittet Oplysninger

  4. Gem ændringer på den grønne knap øverst

  5. Gentag, hvis du har flere afdelinger

💡 Bemærk

Tekstfeltet Beskrivelse er kun relevant, hvis du har flere afdelinger, som kunderne skal starte med at vælge imellem på din online bookingside.

Tryk på billederne for fuld visning

Indsæt åbningstider

Åbningstiderne på din online bookingside trækkes efter de indtastede arbejdstider i den indeværende uge. Men hvis du i stedet ønsker at have faste åbningstider stående, som ikke tager højde for dine arbejdstider, kan du selv indtaste dem. Det kan også bruges, hvis der er ugedage, som du eksempelvis ønsker angivet som "9-14 i ulige uger" eller "Efter aftale".

  1. Gå til Indstillinger og vælg Afdelinger i undermenuen

  2. Klik på din afdeling

  3. Find afsnittet Afdelingens åbningstider og udfyld hvert felt med maks. 22 tegn

  4. Gem ændringer på den grønne knap øverst

  5. Gentag, hvis du har flere afdelinger

🚨 Åbningstider og arbejdstid

Når du indtaster forretningens åbningstider som guidet ovenfor, har det kun visuel betydning på din bookingside. Det påvirker ikke dine arbejdstider og hvornår, der kan bookes tider. Hvis du ønsker at åbne eller lukke din kalender for bookinger, skal du redigere dine arbejdstider. Gå til guide

Tryk på billederne for fuld visning

Indsæt links til sociale medier

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen

  2. Rul ned til afsnittet Sociale Medier

  3. Indsæt den fulde URL til de relevante medier

  4. Gem på den grønne knap øverst

💡 Bemærk

Du skal indsætte den fulde URL til din side på det sociale medie og ikke blot sidens navn. Vores sidenavn på Facebook er eksempelvis 'Planway', men sidens fulde URL er 'https://www.facebook.com/planwaycom'.

Tryk på billederne for fuld visning

Indsæt forretningens logo

Ved at indsætte forretningens logo på din online bookingside, gør du den nemt genkendelig for dine kunder, så de ved, at de er kommet til det rigtige sted.

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen

  2. Rul ned til afsnittet Indstillinger

  3. Upload dit logo ved at klikke Vælg fil øverst i afsnittet og tilføj filen

  4. Gem på den grønne knap øverst

Logoet vil nu fremgå sammen med forretningens informationer på din online bookingside. Derudover vil logoet fremgå i de e-mails der udsendes fra din forretning igennem Planway og på de kvitteringer, du opretter i kassesystemet.

Tryk på billederne for fuld visning

Tilpas farverne på bookingsiden

Denne funktion kræver Premium

Du kan tilpasse farverne på din online bookingside, så de matcher dit logo og farverne på din hjemmeside.

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen

  2. Tryk på knappen Design øverst

  3. Klik på hver farve, du ønsker at ændre og vælg den nye farve

  4. Gem på den grønne knap øverst

Før du gemmer, kan du se en forhåndsvisning af dine valg via knappen øverst.

Nederst på siden kan du nulstille farvevalgene.

⚡️ Tip: For at ramme lige præcis den farve, som er i dit logo eller på din hjemmeside, kan du klikke på pennen i farvevælgeren og derefter på et sted på skærmen, som har den ønskede farve. Husk, at have begge dele åbent ved siden af hinanden på samme skærmvisning.

Tryk på billederne for fuld visning

Tilføj en tekst

Du kan også tilføje en tekst til dine kunder. Her kan du eksempelvis beskrive forretningen eller give information om parkeringsforhold og betalingsmuligheder.

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen

  2. Rul ned til afsnittet Tekstfelt

  3. Indsæt en overskrift og din tekst

  4. Gem på den grønne knap øverst

Du kan nu besøge din bookingside og se resultatet. Du finder en genvej til din egen bookingside ved at trykke på profilbillede-ikonet nederst til venstre og derefter vælge Online booking i menuen.

🚨 Emojis: Det er ikke muligt at anvende emojis i teksten.

Tryk på billederne for fuld visning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?