Spring videre til hovedindholdet

Aktiver bookingbekræftelser og -påmindelser

Opdateret i denne uge

For at undgå udeblivelser kan det være en god idé at sende en bookingbekræftelse til dine kunder samt en påmindelse før jeres aftale.

I Planway kan du sende bekræftelser og påmindelser på både e-mail og SMS.

Indhold

💡 Hvad er forskellen på en bekræftelse og påmindelse?

Bekræftelsen sendes til kunden med det samme, hun har booket en tid, for at bekræfte bookingen. Påmindelsen sendes til kunden nogle timer før aftalens start for at minde hende om bookingen.

Aktiver bekræftelser og påmindelser på e-mail

  1. Gå til Indstillinger og vælg Påmindelser i undermenuen

  2. Sæt en markering ved de beskedtyper, du ønsker at aktivere i afsnittet Aftale emails

  3. Tryk Gem ændringer

Aktiver bekræftelser og påmindelser på SMS

Denne funktion kræver Premium

  1. Gå til Indstillinger og vælg Påmindelser i undermenuen

  2. Sæt en markering ved de beskedtyper, du ønsker at aktivere i afsnittet Aftale SMS

  3. Tryk Gem ændringer

🚨 SMS-bekræftelser er et tilkøb

SMS-bekræftelser er et tilkøb og koster 49 øre ekskl. moms pr. afsendt besked. Betalingen trækkes løbende på det betalingskort, du har tilknyttet Planway Premium. Du kan holde øje med dit forbrug samt finde fakturaer for betalte SMS-bekræftelser under Indstillinger -> Abonnement.

Alle e-mailbeskeder samt SMS-påmindelser er inkluderet i abonnementsprisen.

Hvornår skal påmindelsen afsendes?

Du indstiller selv hvor mange timer før aftalens start, der skal sendes en påmindelse til kunden. Indtast antallet af timer i feltet under den aktiverede påmindelse.

Hvis du sender påmindelser på både e-mail og SMS, kan de afsendes samme antal timer før eller på to forskellige tidspunkter.

Derudover kan du vælge, hvilket tidsrum der må afsendes SMS-påmindelser i.

Hvis du eksempelvis ikke ønsker at sende SMS-påmindelser til dine kunder før klokken 08 om morgenen og efter klokken 20 om aftenen, kan du indsætte det interval. Hvis beskeden skulle være sendt i det tidsrum, der ikke afsendes SMS-påmindelser i, vil beskeden i stedet blive sendt, så snart intervallet åbner igen.

⚡️ Tip: Send påmindelsen i god tid, så dine kunder kan nå at melde afbud, efter de er blevet mindet om aftalen. Hvis din afbudspolitik eksempelvis er, at man skal melde afbud senest 24 timer før, kan du udsende påmindelsen 26 timer før.

Rediger besked

Denne funktion kræver Premium

Du kan selv tilpasse de bookingbekræftelser og -påmindelser dine kunder modtager, så beskederne afspejler din forretning og indeholder eventuelle vigtige oplysninger om kundens kommende besøg.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?