Spring videre til hovedindholdet

Trin for trin – redigér og aflys aftaler i din Planway-kalender

Lær at redigere, flytte og aflyse kundebookinger i Planway-kalenderen via Rediger-knappen, træk-og-slip og appen "Slettede bookinger".

Opdateret i denne uge

Du kan til enhver tid redigere eller aflyse en aftale i din Planway-kalender.

En aftale kan redigeres på to måder:

  1. Via Rediger i aftaleboksen. Læs mere om aftaleboksen her

  2. Ved at bruge træk-og-slip med din mus (når kun starttidspunktet skal ændres)

Redigér en aftale via Rediger-knappen

  1. Gå til Kalender og tryk på aftalen

  2. Klik på Rediger nederst til venstre i aftaleboksen

  3. Lav dine ønskede ændringer i vinduet:

    1. Dato (nr. 1)

    2. Fjern den tilknyttede kunde (nr. 2), eller tilføj en ny kunde

    3. Starttidspunkt for aftalen (nr. 3)

    4. Justér varigheden på servicen (nr. 4), så den passer til den specifikke aftale

    5. Prisændring (nr. 5)

    6. Ændr hvilken medarbejder der skal udføre servicen (hvis der er flere medarbejdere) (nr. 6)

    7. Tilføj (nr. 7) eller fjern (nr. 8) en service

  4. Klik Rediger tid for at gemme ændringerne på aftalen

Redigér aftale ved at bruge træk-og-slip

Hvis du kun vil ændre starttidspunktet for en aftale, kan du også gøre det ved at trække i aftalen med din mus.

Sådan gør du:

  1. Gå til Kalender og find aftalen

  2. Klik på aftalen og hold musen nede

  3. Træk aftalen hen til det nye starttidspunkt og slip musen

    Tip: Vælg ugevisning for din egen kalender for at rykke aftalen længst muligt

  4. Vælg om kunden skal modtage en ny bekræftelse i feltet Giv besked via:

  5. Tryk Bekræft i pop op-vinduet

  • Bemærk, hvis kunden allerede har modtaget en SMS-påmindelse for aftalen, vil kunden modtage endnu en SMS-påmindelse, når du redigerer aftalen på denne måde. Hvis du vil undgå det, skal du i stedet redigere aftalen via Rediger i aftaleboksen (se afsnittet ovenfor).

Sådan aflyser du en aftale

  1. Gå til Kalender og tryk på aftalen

  2. Klik Rediger nederst til venstre i aftaleboksen

  3. Vælg Slet aftale

⚡️ Tip: Når du sletter en aftale, kan du markere den som aflyst eller som en udeblivelse. Det vil hjælpe dig med at bevare overblik over kundens aftaler, aflysninger og udeblivelser. Ved aflysning får du også mulighed for at give kunden besked på e-mail. Hvis du er kommet til at slette den forkerte booking, kan du bruge appen Slettede bookinger.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?