Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerApps
Opsæt automatiseret markedsføring
Opsæt automatiseret markedsføring
Opdateret for over et år siden

Denne funktion kræver Premium

Automatiseret markedsføring giver mulighed for at sende e-mails til kunder før aftaler, efter aftaler og når kunden har fødselsdag.

Du opsætter selv betingelserne for, hvornår der skal afsendes e-mails, og hvem der skal modtage dem. Du kan eksempelvis oprette én kampagne, der sendes til kunder, der har fået en service seks uger efter aftalen har fundet sted, og en anden kampagne til kunder, der har fået en anden service tolv uger efter aftalen har fundet sted.

  1. Klik på Apps og åbn Markedsføring

  2. Vælg Automatisering i undermenuen

  3. Klik på Opret ny kampagne og vælg den type automatisering, du vil sætte op

  4. Vælg om kampagnen skal sendes til alle kunder eller kun kunder, der har givet accept til markedsføring

    Tip: Beskeder med et markedsføringsformål må kun sendes til kunder, der har givet accept, mens servicebeskeder må sendes til alle kunder

  5. Vælg hvor mange dage eller timer før/efter aftalen, kunden skal modtage e-mailen

  6. Klik på + for at tilføje ekstra betingelser for, hvem der skal modtage kampagnen

  7. Udfyld afsendernavn, besvarelsesmail, emnefelt og skriv selve beskeden

    Tip: Klik på [fornavn] under tekstboksen for at indsætte denne information. [fornavn] vil automatisk blive ændret til modtagerens fornavn ved udsendelsen

  8. Klik på Opsæt automatisering

Din kampagne er nu igangsat, og der vil løbende blive sendt e-mails til de kunder, der opfylder betingelserne. Du finder din kampagne under Aktive kampagner i appen Markedsføring. Du kan til enhver tid redigere eller stoppe en kampagne igen.

Bemærk: SMS- og mailsystemet kan desværre ikke håndtere emojis og disse vil ikke blive medsendt.

Tryk for eksempel - Automatiseret kampagne seks uger efter aftale

I dette eksempel opsættes en automatiseret kampagne, der skal minde alle kunder, der har haft en tid til servicen Herreklip, om at booke en ny tid efter seks uger.

Her vælges typen Efter aftale. Kampagnen sendes til alle kunder, der har givet accept til at modtage markedsføring, idet kampagnen har et markedsføringsformål. Den skal sendes 42 dage efter kundens aftale har fundet sted, da det svarer til seks uger.

I dette eksempel ønsker vi derudover kun at sende kampagnen til dem, der har fået en Herreklip, og vi skal derfor tilføje en ekstra betingelse. Betingelsen Service indsættes og Herreklip vælges fra servicelisten (billede 1).

Vi har ikke flere betingelser for udsendelsen af denne kampagne, så vi er nu klar til at opsætte selve beskeden. Når alle felter er udfyldt og beskeden skrevet, kan kampagnen igangsættes ved at klikke på Opsæt automatisering (billede 2).

Nu vil vores besked automatisk blive sendt løbende til alle kunder, der opfylder betingelserne med at have accepteret markedsføring og fået en Herreklip for seks uger siden.

Tryk for billedet for fuld visning

Tryk for eksempel - Automatiseret fødselsdagshilsen

I dette eksempel ønsker vi at opsætte en automatiseret kampagne, der sender en fødselsdagshilsen til medarbejderen Christians faste kunder. På forhånd er der oprettet en kundegruppe under Kunder, som de relevante kunder er tilføjet til.

Her vælges typen Fødselsdag, og kampagnen sendes til alle kunder, der har givet accept til at modtage markedsføring, da kampagnen har et markedsføringsformål.

Vi ønsker at kampagnen sendes ved alle fødselsdage til kunder over 18 år.

I dette eksempel ønsker vi derudover kun at sende kampagnen til en bestemt kundegruppe, og vi tilføjer derfor en ekstra betingelse. Betingelsen Kundegruppe indsættes, hvorefter Christians faste kunder vælges på listen af oprettede kundegrupper (billede 1).

Vi har ikke flere betingelser for udsendelsen af denne kampagne, så vi er nu klar til at opsætte selve beskeden. Når alle felter er udfyldt og beskeden skrevet, kan kampagnen igangsættes ved at klikke på Opsæt automatisering (billede 2).

Nu vil vores besked automatisk blive sendt løbende til alle kunder på deres fødselsdag, såfremt de opfylder betingelserne med at have accepteret markedsføring, være mellem 18-100 år og er tilføjet i den valgte kundegruppe.

Tryk for billedet for fuld visning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?