Opret din skabelon
Når du bruger supportmodulet i webCRM, kan du vælge en skabelon, som skal bruges til det autosvar, som kunden får, når de sender en mail ind til jeres support.
For at oprette en email-skabelon går du til Opsætning -> Skabeloner -> E-mail skabeloner og trykker på den blå Opret knap til højre i billedet.
For den nemmeste og mest HTML kompatible opsætning, anbefaler vi at du bruger drag & drop til emails.
Når du har givet den et navn, skal du sørge for at den fletter til support/supportsag (eller det support hedder hos jer):
Du kan se mere om, hvordan man bygger en e-mail skabelon her, men læs denne artikel omkring flettefelter, før du begynder at bygge din skabelon.
I din skabelon kan du med fordel bruge flettefelter som f.eks. navnet på kontaktpersonen, ticket nummer eller andre felter med information, som kan være vigtig at få med, og som altid skal skrives ind:
Opsæt dit autosvar
Når du laver din skabelon, vælger du under Generel om den skal bruges som autosvar. Hvis du har flere kanaler, skal du vælge en skabelon pr. kanal. Det er vigtigt at gøre dette først for at få de rigtige flettefelter.
Obs: når du vælger en skabelon til autosvar, kan der kun bruges ticket nummer/sagsnummer som flettefelt (**)!
Alle de andre flettefelter som navn osv. kan kun bruges i almindelige skabeloner, når sagen er kommet ind i webCRM og der skal svares på den, for så er denne koblet til en virksomhed og en kontaktperson.
Emnefelt vil også være låst med Emne + Ticket nummer, da det er nødvendigt for at samtlige emails kommer ind på den rigtige sag.
Et eksempel på en tekst til et autosvar kunne se således ud:
Hej!
Tak for din henvendelse med ticketnr (**)
Vi vender tilbage inden for 24 timer - du kan evt. også finde svar i vores helpcenter her.
Med venlig hilsen
webCRM Support Team
Standardskabelon til support
Udover et autosvar kan I også have en standardskabelon til jeres besvarelser. I den har I mulighed for at vælge de flettefelter I kender, så her kan man flette f.eks. navn på modtageren ind, navn på afsenderen osv.
Det er her en god idé her at bruge flettefeltet (*EMAIL-CONTENT*) / Email indhold som ligger under Diverse flettefelter
Du kan læse mere om, hvorfor det er en fordel med dette flettefelt, når du besvarer supportsager her.
For at vælge denne skabelon som standardskabelonen skal du gå til Support/Supportsager modulet i din menu og trykke på konvolutten.
Her har du så mulighed for at vælge hvilken der skal være standardskabelon samt 5 favoritter, som vil ligge øverst når du skal besvare en supportsag. Det kan med fordel være skabeloner, hvor man beskriver de mest gængse løsninger f.eks.