Senest opdateret 31. oktober 2023
Oversigt
Vilkår og betingelser
Din konto
Udelukkelse fra spil
Indbetalinger på spilkontoen
Gevinster
Udbetalinger
Frivillig lukning af spilkonto
Inaktive spilkonti
Din brug af Bet25 Sport
Klager
Ansvarsbegrænsning
Bekæmpelse af hvidvaskning
Misligholdelse
Bet25s opsigelse
Personoplysninger
Immaterialle rettigheder
Overdragelse
Virtual Fodbold
Live Casino
Big 9
Spil-ID
Sikkerhed
1 Vilkår og betingelser
1.1 Al brug af tjenesten Bet25 sker i henhold til disse vilkår og betingelser (herefter samlet ”Vilkårene”), som du i forbindelse med din oprettelse af en spilkonto på Bet25 accepterer. Vilkårene udgør en bindende aftale mellem dig og Bet25 uanset, hvilken af Bet25s platforme, som du anvender Bet25 igennem.
1.2 Bet25 er et brand, som opereres af Bet25 A/S, CVR-nr. 30897765, Mariane Thomsens Gade 2F, 2, 8000 Aarhus C. (”herefter Bet25”), der er indehaver af spilletilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino i Danmark og Gørnland. Som indehaver af spilletilladelser er Bet25 underlagt tilsyn af Spillemyndigheden, der er en selvstændig instans under Skat, som er ansvarlig for kontrol og udstedelse af spilletilladelser i Danmark og Grønland.
1.3 Foruden Vilkårene kan der gælde specifikke regler og vilkår for de individuelle spil, samt tilbud og kampagner, der måtte blive udbudt på Bet25. Sådanne regler og vilkår vil blive præsenteret for dig i forbindelse med de konkrete spil, tilbud og kampagner, eller på anden vis blive formidlet til dig.
1.4 Bet25 kan løbende foretage ændringer på tjenesten Bet25, herunder men ikke begrænset til ændringer i de spil, tilbud og andre ydelser og services, der udbydes fra tjenesten, samt til tjenestens funktionalitet.
1.5 Bet25 kan fra tid til anden foretage ændringer i Vilkårene. Sådanne ændringer vil som udgangspunkt ikke blive varslet til kunderne. Du kan imidlertid altid finde den gældende version af Vilkårene på Bet25. Eventuelle ændringer i vilkårene påvirker ikke igangværende spil, som du måtte have placeret. De påvirker heller ikke betingelserne for din spilkonto, medmindre du accepterer den nyeste version af Vilkårene. Bemærk dog, at Bet25 kan betinge placeringen af nye spil på Bet25 af, at du accepterer den nyeste version af vilkårene.
2 Din spilkonto på Bet25
2.1 For at kunne deltage i spil om rigtige penge på Bet25 skal du først åbne en Bet25 spilkonto og sætte penge ind på spilkontoen som beskrevet i de følgende afsnit.
2.2 Du skal være over 18 år og bosiddende i Danmark for åbne en spilkonto og deltage i spil på Bet25. Desuden må du ikke være umyndiggjort, sat under værgemål eller være erklæret personlig konkurs. Du kan ikke åbne en spilkonto, hvis du har udelukket dig selv fra spil hos Bet25 eller via Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).
2.3 Du må kun have én spilkonto på Bet25. Hvis du åbner eller forsøger at åbne mere end én spilkonto, betragtes det som misligholdelse, der blandt andet vil berettige Bet25 til at suspendere eller lukke dine spilkonti, jf. punkt 13. Hvis du opdager, at du på grund af en fejl har mere end én spilkonto, eksempelvis under forskellige navne, skal du omgående underrette Bet25 herom.
2.4 Du anmoder om at åbne en spilkonto på Bet25 ved på tjenesten at trykke på ”Opret”, logge ind med en digital signatur (MitID) og udfylde tilmeldingsformularen. Du vil herefter skulle acceptere Vilkårene for at afslutte din anmodning.
2.5 De oplysninger, som du giver Bet25, og som derfor registreres om dig, herunder navn, adresse, CPR-nummer (eller lignende identifikationsnummer) og andre kontaktoplysninger såsom e-mailadresse, bopæl samt relevante betalingsoplysninger, skal til enhver tid være opdaterede og korrekte. Det er alene dit ansvar at sikre, at de oplysninger, som du har afgivet, og der er registret af Bet25 om dig, er opdaterede og korrekte.
2.6 Ved oprettelse af en spilkonto giver du Bet25 tilladelse til at indhente oplysninger med henblik på verifikation af din identitet og de indtastede kundeoplysninger i punkt 2.5.
2.7 Indtil du har givet Bet25 de oplysninger, der er oplistet i punkt 2.5, og disse er godkendt af Bet25 enten manuelt eller gennem automatisk verifikation som nævnt i punkt 2.6, kan du alene åbne en midlertidig spilkonto på Bet25. Fra en midlertidig spilkonto kan der ikke foretages udbetalinger, og der kan højest indsættes DKK 10.000.
2.8 Viser det sig, at de oplysninger, som du har afgivet, er urigtige, eller har Bet25 sendt dig en anmodning om dokumentation for oplysninger, som du har afgivet, og opfylder du ikke sådan en anmodning indenfor 30 dage, vil den midlertidige spilkonto blive lukket. Dette vil betyde, at kun eventuelle resterende indsatte midler på spilkontoen vil blive tilbageført til dig. Eventuelle vundne gevinster tilfalder Bet25.
2.9 Bet25 forbeholder sig ret til at afvise at åbne en spilkonto på Bet25 til en kunde.
2.10 I forbindelse med oprettelsen af din spilkonto skal du vælge et personligt brugernavn og kodeord. Det er ikke muligt senere at ændre brugernavnet. På en midlertidig spilkonto, jf. ovenfor punkt 2.7, kan du logge ind på Bet25 med dit brugernavn og kode. Når du har fået din endelige spilkonto, skal login på Bet25 ske ved brug af digital signatur (MitID).
2.11 Bet25 kan på eget initiativ enten på egen hånd eller via tredjemand til enhver tid foretage kontrol af identiteten af de kunder, som åbner en spilkonto på Bet25. Du skal desuden være opmærksom på, at Bet25 til enhver tid kan forlange, at du fremsender yderligere dokumentation for, at oplysninger, som du har afgivet, er korrekte. Såfremt Bet25 konstaterer, at du har afgivet urigtige oplysninger, undladt at opdatere dine oplysninger eller ikke fyldestgørende har opfyldt en anmodning fra Bet25 om fremsendelse af yderligere dokumentation, kan Bet25 suspendere eller lukke din spilkonto, jf. punkt 13.
2.12 Det er dit ansvar at sikre, at loginoplysningerne til din spilkonto på Bet25 opbevares sikkert. Du må ikke videregive dine loginoplysninger til andre. Bet25 er ikke ansvarlig for andres misbrug af din spilkonto af tredjemand, hvis dette skyldes at du forsætligt eller uagtsomt har ladet tredjemand få adgang til dine loginoplysninger. Såfremt du måtte få mistanke om, at tredjemand har fået adgang til loginoplysningerne til din spilkonto på Bet25 skal du underrette Bet25s kundeservice straks.
2.13 I forbindelse med oprettelsen af din spilkonto skal du fastsætte en beløbsgrænse for, hvor meget du kan indbetale på din spilkonto af gangen. Du kan vælge om indbetalingsgrænsen skal være daglig, ugentlig eller månedlig. Du kan efterfølgende til enhver tid anmode om en forhøjelse af den fastsatte indbetalingsgrænse. Dette kan du gøre under dine kontoindstillinger i øverste højre hjørne, når du er logget ind på Bet25. En anmodning om forhøjelse af din indbetalingsgrænse træder først i kraft 24 timer efter din anmodning, mens en anmodning om at sænke din indbetalingsgrænse træder i kraft med det samme.
2.14 Bet25 er til enhver tid berettiget til uden forudgående varsel at sætte en mindre indbetalingsgrænse end den som du har fastsat. Tilsvarende er Bet25 berettiget til at sætte en mindre grænse for, hvor meget du kan spille for på Bet25 Sport og/eller Bet25s øvrige tjenester per spil eller dagligt, ugentlig eller månedligt.
2.15 Du må ikke overføre penge fra din spilkonto til andre spillere eller modtage overførsler af penge fra andre spillere til din spilkonto.
2.16 Der tildeles ikke renter på din spilkonto.
2.17 Bet25 forbeholder sig ret til efter en konkret vurdering og uden forudgående varsel midlertidigt eller permanent at pålægge din spillekonto hos Bet25 Sport / Heste /Casino restriktioner. Sådanne restriktioner kan blandt andet omfatte indsatsbegrænsninger og/eller begrænsninger i din adgang til udvalgte af de af Bet25 udbudte spil - herunder også kampagner. Restriktionerne kan pålægges, hvor Bet25 måtte vurdere, at det måtte være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, eksempelvis af forretningsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager eller ved mistanke om spilafhængighed eller problemspil. Bet25 er ikke ansvarlig for eventuelle tab i forbindelse med sådanne pålagte restritioner.
3 Udelukkelse fra spil
3.1 Du kan til enhver tid vælge at udelukke dig selv fra at kun spille på Bet25 og Bet25s øvrige tjenester ved at gå ind under menuen ”Selvudelukkelse” på dine spilkonto. Du har også mulighed for via Spillemyndigheden at udelukke dig selv fra spil hos alle spiludbydere med dansk spilletilladelse. I begge tilfælde kan en udelukkelse være enten midlertidig eller permanent. Uanset hvilken udelukkelsesmetode du vælger, kan du ikke, mens du er udelukket, åbne eller benytte din spilkonto på Bet25. De forskellige muligheder for udelukkelse er nærmere forklaret nedenfor.
3.2 Permanent udelukkelse ved Bet25
Vælger du en permanent udelukkelse fra Bet25s spil lukkes din spilkonto hos Bet25 Sport, Bet25 Casino og Bet25 Heste. Du kan ikke tilmelde dig som kunde på Bet25s tjenester igen før tidligst 1 år efter, at dine spilkonti hos Bet25 blev lukket. Indestående balance på kontoen vil blive sendt til udbetaling ved udelukkelsestidspunktet i overensstemmelse med punkt 6. Såfremt der ved lukningen af spilkontoen består uafsluttede spil fra spilkontoen, vil disse spil blive stående. De midler, der eventuelt indestår efter afslutningen af sådanne spil, vil blive udbetalt i overensstemmelse med punkt 6.
3.3 Midlertidig udelukkelse ved Bet25
Hvis du vælger en midlertidig udelukkelse fra Bet25s spil, skal du beslutte dig for varigheden heraf. Du kan vælge mellem en kort afkølingsperiode på 24 timer, eller en egentlig midlertidig udelukkelse af enten 1, 2, 3 eller 6 måneders varighed. Hvis du ønsker en anden varighed af den midlertidige udelukkelse, kan du kontakte Bet25s kundeservice. Bemærk dog at udelukkelsen skal være på minimum 1 måned. I udelukkelsesperioden vil din spilkonto være deaktiveret, så du ikke kan tilgå den. Ønsker du i udelukkelsesperioden midler fra spilkontoen udbetalt bedes du rette henvendelse til Bet25s kundeservice.
3.4 Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS)
I forbindelse med, eller i stedet for, en midlertidig eller permanent udelukkelse fra Bet25s spil, kan du også vælge at udelukke dig selv fra spil hos alle spiludbydere med dansk spilletilladelse. Dette sker ved registrering i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, der populært blot kaldes ROFUS. En sådan udelukkelse fra al spil i Danmark kan også være enten midlertidig eller permanent alt efter, hvad du ønsker. Yderligere oplysninger om det ROFUS kan du finde via dette link.
3.5 Ønsker du at teste dine spillevaner, eller ønsker du hjælp til at overvinde spilleafhængighed, anbefaler vi, at du besøger hjemmesiden StopSpillet på dette link.
4 Indbetalinger på spilkontoen
4.1 Alle betalinger til din spilkonto på Bet25 sker til Bet25, som defineret i indledningen af Vilkårene.
4.2 Alle oplysninger, som er nødvendige til indbetaling af beløb på din spilkonto, fremgår af menuerne "Min konto" og "Indbetaling" på Bet25. Afhængigt af indbetalingsmetoden, som du vælger, kan indbetalingerne være pålagt gebyrer. Aktuelle gebyrer for indbetalinger fremgår af menuerne "Min konto" og "Indbetaling" for hver indbetalingsmetode. Det bemærkes, at din bank herudover uafhængigt kan opkræve gebyrer for indbetalinger.
4.3 Bet25 kan til enhver tid forlange dokumenter til bekræftelse af din identitet, berettigelse til at anvende et særligt kredit- eller hævekort og/eller øvrige forhold, før en indbetaling gennemføres.
4.4 Bet25 yder ikke kredit og accepterer ikke kontante betalinger.
4.5 Det er kun muligt at indbetale og spille på Bet25 i danske kroner.
4.6 Du må alene fortage indbetalinger med dine egne kredit- eller hævekort eller via din personlige bankkonto. Indbetalingerne skal formidles via en udbyder af betalingstjenester, der i henhold til lov om betalinger udbydes lovligt her i landet.
4.7 Ved brug af kredit- eller hævekort til indbetaling af et beløb til din spilkonto gennemføres indbetalingen først, når Bet25 fra din bank har modtaget godkendelse af indbetalingen og autorisationskode. I modsat fald krediteres din spilkonto ikke med beløbet.
4.8 Bet25 forbeholder sig ret til at nægte at acceptere en konkret indbetaling uanset årsag. Det bemærkes desuden, at indbetalinger kan blive helt og/eller delvist nægtet på grund af sikkerhedssystemer hos et pengeinstitut eller en betalingsserviceudbyder. Bet25s medarbejdere administrerer ikke de pågældende systemer, ligesom de ikke har kendskab til årsagerne til, at en indbetaling måtte blive nægtet.
4.9 Du kan kun deltage i et spil for rigtige penge på Bet25, hvis du har penge nok på din spilkonto hertil.
4.10 Hvis Bet25 ved en fejl krediterer et beløb, som ikke tilkommer dig, til din spilkonto, uanset årsag, opnår du ingen ret til beløbet. Bet25 er berettiget til at trække beløbet fra din spilkonto, så snart Bet25 bliver opmærksom på fejlen. Hvis du, inden Bet25 er blevet bekendt med fejlen, har udbetalt beløb fra din spilkonto, så der ikke er midler nok på spilkontoen til, at Bet25 kan trække det fejlagtigt krediterede beløb fra spilkontoen, vil Bet25 sende dig en opkrævning på det manglende beløb. Bliver du selv opmærksom på, at der er blev indsat eller overført midler til din spilkonto ved en fejl, eller som du ikke kender til, skal du straks orientere Bet25s kundeservice herom.
5 Gevinster
5.1 En eventuel gevinst fra et spil, som du har deltaget i, og som du har vundet, sættes ind på din spilkonto umiddelbart efter, at spillet er afgjort og udfaldet står klart.
5.2 Alle gevinster, der vindes på Bet25, er skattefrie for spillerne.
5.3 Har du en gevinst vundet på en kupon hos en Bet25-forhandler, har du 90 dage til at aflevere og få udbetalt kuponen, hvis gevinsten er på under 200 kr. Du har 365 dages frist, hvis gevinsten på kuponen er over 200 kr. Gevinster hos forhandlere kan ikke indløses efter disse tidsfrister.
6 Udbetalinger
6.1 Du kan til enhver tid på Bet25 anmode om at få indeståendet på din spilkonto udbetalt. Det gælder dog ikke beløb på din spilkonto, der hidrører bonusser eller andre salgsfremmende foranstaltninger, der gælder gennemspilskrav eller andre krav til fritspilning af, før de kan udbetales, som endnu ikke er opfyldt.
6.2 Anmodning om udbetaling fra din spilkonto skal ske via spilkontoen. Bet25 accepterer ikke anmodninger om udbetaling, der indgives på anden vis, eksempelvis via telefon, livechat eller e-mail. Medarbejdere hos Bet25 er ikke bemyndiget til at fravige disse regler.
6.3 Af sikkerhedshensyn kan du inden for en periode af 24 timer som udgangspunkt højest anmode om udbetaling af DKK 100.000 fra din spilkonto. Har du behov for at få udbetalt et større beløb, beder vi dig kontakt Bet25s kundeservice.
6.4 Bet25 kan til enhver tid forlange dokumenter til bekræftelse af din identitet, berettigelse til at anvende et særligt kredit- eller hævekort og/eller øvrige forhold, før en udbetaling gennemføres.
6.5 Bet25 forbeholder sig ret til at foretage udbetalinger til din NemKonto, som skal være registreret i en dansk bank.
6.6 Såfremt du ønsker at hæve penge fra din konto, før de indbetalte penge har været omsat på Bet25 minimum én gang, vil der ved udbetalingen blive pålagt et gebyr på 5% på af beløbet, som udbetales.
7 Frivillig lukning af spilkonto
7.1 Du kan til enhver tid lukke din spilkonto på Bet25. Ved lukning af din spilkonto udbetaler Bet25 hurtigst muligt indeståendet på din spilkonto til dig i overensstemmelse med punkt 6 ovenfor. Udbetalingen sker dog senest 5 arbejdsdage efter lukningen af din spilkonto. Såfremt der ved lukningen af spilkontoen består uafsluttede spil fra spilkontoen, vil disse spil blive stående. De midler der eventuelt indestår efter afslutningen af sådanne spil vil blive udbetalt i overensstemmelse med ovestående.
7.2 Bet25 forbeholder sig ret til at tilbageholde og fjerne en bonus, som du er blevet tildelt, hvis denne bonus ikke anvendes inden 60 dage fra datoen, hvor den blev tildelt.
8 Inaktive spilkonti
8.1 En inaktiv spilkonto er en spilkonto, hvorpå der ikke er registreret nogen former for log-ind/ud i en periode på minimum 12 måneder.
8.2 En inaktiv spilkonto, hvorpå der ikke er registreret nogen former for aktivitet, indenfor de seneste 5 år, vil automatisk blive lukket og slettet. De midler, der eventuelt indestår efter sletningen af sådanne konti, vil blive udbetalt i overensstemmelse med punkt 6.
9 Din brug af Bet25
9.1 Du må kun bruge Bet25 og din spilkonto med henblik på deltagelse i spil på Bet25 og ikke med andre formål for øje. Særligt er det ikke tilladt til at bruge Bet25 eller din spilkonto til ulovlige aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
9.2 Du er alene berettiget til at deltage i spillene på egne vegne og kun i privat øjemed med et fritids- og underholdningsformål for øje.
9.3 Alle spil, der placeres er bindende, og der gælder ikke nogen fortrydelsesret.
9.4 Bet25 tolerer ikke snyd, svigagtig adfærd, bedrageri eller lignende utilbørlig adfærd, som Bet25 vurderer, at der strider mod formålet med spillene, i forbindelse med spil på Bet25, uanset om det er i forhold til Bet25 eller andre kunder. Handlinger i strid med ovenstående vil eksempelvis kunne være:
Aftalt spil mellem kunder.
Matchfixing.
Brug af software eller hardware, der hacker eller på anden vis bryder ind i andre kunders spilkonti, i tjenesten Bet25 eller Bet25’s IT-systemer.
Brug af software eller hardware, som giver kunden en urimelig fordel i spillene.
Spil på væddemålsspil fra personer, der er ansat i betting branchen.
Misbrug af insider-viden eller forsøg på odds-manipulation.
Spil mod kunden selv.
Aggressiv eller truende adfærd overfor andre kunder, Bet25 eller Bet25s samarbejdspartnere.
Uautoriserede syndikatspil og lignende handlinger foretaget i enighed mellem flere spillere.
Alle overtrædelser, forsøg på overtrædelser og/eller opfordringer til overtrædelser af ovenstående skal anses for misligholdelse fra kundens side og kan medføre suspension eller lukning af kundens spilkonto, jf. punkt 13.
9.5 Kundernes deltagelse i spil på Bet25 overvåges af Bet25 ved brug af en række manuelle såvel som automatiske værktøjer, så alle kunder kan være sikre på, at de spiller i et fair miljø.
9.6 Påbegyndte spil som ikke kan resulteres, grundet en fejl i Bet25s computersystem eller systemerne hos en af vores underleverandører, vil blive refunderet med det beløb der er satset i spillet. Dette gøres enten ved at kreditere beløbet på kundens konto hos Bet25 eller, hvis kontoen ikke længere eksisterer, ved at udbetale beløbet til kunden på en godkendt måde.
10 Klager
10.1 Hvis du har en klage over Bet25, kan du sende en e-mail til kundesupport på support@bet25.dk. Klagen skal indeholde oplysninger om din identitet og der skal gives en tydelig begrundelse for din klage. Såfremt dette ikke overholdes, kan Bet25 afvise at behandle din klage.
10.2 Bet25 bestræber sig på, at behandle alle klager hurtigst muligt. Hvis Bet25 ikke har afgjort klagen inden for 14 dage, vil du blive informeret om, hvornår du kan forvente en afgørelse i sagen.
10.3 Klager i relation til Bet25 eller tjenestens spil kan desuden indgives til Center for Klageløsning ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, eller via www.naevneneshus.dk. Klage kan også indgives til EU-Kommissionens online klageportal via http://ec.europa.eu/odr.
11 Ansvarsbegrænsning
11.1 Du tilgår Bet25 og deltager i spil på egen risiko.
11.2 Bet25 og spillene leveres uden nogen form for garanti, hverken direkte eller indirekte, herunder for, at tjenesten eller den software, der anvendes herpå er egnet til formålet, er uden fejl, eller kan tilgås uden afbrydelse.
11.3 Bet25 kan ikke holdes ansvarlig for spil, der ikke kan gennemføres som følge af fejl i Bet25s eller kundens IT-systemer eller fejl i eller afbrydelse af internetforbindelsen til/fra Bet25.
12 Bekæmpelse af hvidvask
12.1 Bet25 overholder den danske lov om bekæmpelse af hvidvask af penge og tilhørende bestemmelser. Bet25 skal rapportere mistænkelige transaktioner, der foretages via Bet25, til de relevante myndigheder i Danmark.
12.2 Hvis du bliver opmærksom på mistænkelige aktiviteter vedrørende et spil på Bet25, skal du straks rapportere det til Bet25.
13 Misligholdelse
13.1 Hvis du overtræder Vilkårene, andre regler eller betingelser på Bet25, eller gældende lovgivning, eller Bet25 har rimelig grund til at mistænke dig for, at du har gjort det, forbeholder Bet25 sig ret til at udøve misligholdelsesbeføjelser, herunder men ikke begrænset til efter eget valg, at:
Blokere eller begrænse indskudsmulighederne på din spilkonto,
Annullere afviklede spil samt tilbageføre indskud, præmier og udbetalte midler, der relaterer sig til overtrædelsen.
Suspendere eller lukke din spilkonto, samt eventuelle spilkonti, som du måtte have på Bet25s andre tjenester.
Tilbageholde midler på din spilkonto, hvis Bet25 har mistanke om overtrædelse af hvidvasklovgivningen. og/eller
Tilbageholde midler på dine spilkonto til dækning af skade og/eller tab hos Bet25 eller andre kunder forårsaget af dig.
13.2 Du anerkender, at Bet25 træffer den endelige beslutning om, hvorvidt du har overtrådt Vilkårene, andre regler eller betingelser på Bet25, eller gældende lovgivning, herunder om det er sket på en måde, der kan føre til, at Bet25 begrænser, suspenderer eller lukker din kontoBet25 er ikke ansvarlig for kundens eventuelle tab som følge af suspendering eller lukning af spilkontoen.
13.3 Hvis din konto suspenderes, træffer Bet25 inden for rimelig tid beslutning om, hvorvidt spilkontoen skal lukkes permanent, og du underrettes om den endelige beslutning. Såfremt der ved suspenderingen består uafsluttede spil fra spilkontoen, vil disse stå ved magt og gælde som ellers. Kopi af Bet25s afgørelse vil desuden blive sendt til Spillemyndigheden.
13.4 Ved lukning af din spilkonto udbetaler Bet25 hurtigst muligt indeståendet på din spilkonto til dig i overensstemmelse med punkt 6 ovenfor. Udbetalingen sker dog senest 5 arbejdsdage efter lukningen af din spilkonto. Bet25 vil ikke foretage udbetaling, hvis der i overensstemmelse med Vilkårene er grundlag for at tilbageholde midlerne på din spilkonto. Såfremt der ved lukningen af spilkontoen består uafsluttede spil fra spilkontoen, vil disse blive annulleret og indskuddene, som du måtte have betalt hertil, vil blive tilbageført til spilkontoen.
13.5 Bet25 kan til enhver tid trække et bonustilbud tilbage og/eller tilbageføre eventuelle uretmæssigt udbetalte bonusser fra din spilkonto. hvis du ifølge Bet25 har misligholdt eller misbrugt det eller de pågældende bonustilbud. Endvidere forbeholder Bet25 sig ret til i sådanne tilfælde at udelukke dig fra at modtage bonustilbud i fremtiden.
14 Bet25s opsigelse
14.1 Bet25 er til enhver tid berettiget til efter eget skøn at opsige kundeforholdet og lukke din spilkonto med et rimeligt varsel, der dog ikke kan være under 14 dage. En kopi af beslutningen om at opsige kundeforholdet vil blive sendt til Spillemyndigheden.
14.2 Bet25 forbeholder sig i øvrigt ret til at suspendere eller lukke en kundes spilkonto straks, hvis Bet25 vurderer, at kundens spilmønster har karakter af uhensigtsmæssig spiladfærd. Hvis spilkonto suspenderes vil dette ske i overensstemmelse med proceduren i punkt 13.3. En eventuel lukning af spilkonto vil ske i overensstemmelse med punkt 14.3.
14.3 Ved lukning af din spilkonto udbetaler Bet25 hurtigst muligt indeståendet på din spilkonto til dig i overensstemmelse med punkt 6 ovenfor. Udbetalingen sker dog senest 5 arbejdsdage efter lukningen af din spilkonto. Såfremt der ved lukningen af spilkontoen består uafsluttede spil fra spilkontoen, vil disse spil blive stående. De midler der eventuelt indestår efter afslutningen af sådanne spil vil blive udbetalt i overensstemmelse med ovestående.
15 Personoplysninger
15.1 Bet25 overholder som dataansvarlig den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Der henvises til Bet25s persondatapolitik og cookiepolitik.
16 Immaterielle rettigheder
16.1 Bet25 eller dets koncernselskaber er indehavere af alle rettigheder til navnene Bet25, Bet25 og Spilklub25 samt Bet25-logoet, og disse rettigheder må ikke bruges uden tilladelse.
16.2 Bet25 er indehaver eller licenstager af alle rettigheder, inklusive ophavsrettigheder, til tjenesten Bet25 og al indhold herpå, herunder men ikke begrænset til tekst, grafik, HTML-kode, softwarekode, teknologi og forretningssystemer. Du er alene berettiget til at anvende Bet25 og disse rettigheder i overensstemmelse med Vilkårene og i henhold til gældende lovgivning, regler og bestemmelser.
17 Overdragelse
17.1 Bet25 forbeholder sig ret til at overdrage eller på anden måde overføre kundeforholdet til tredjemand i forbindelse med en overdragelse af alle eller størstedelen af Bet25s aktiver eller Bet25s aktiver i relation til Bet25.
18 Virtuel fodbold
Bet25 udbyder virtuel fodbold i vores fysiske butikker, men ikke online. Virtuel fodbold er en elektronisk simuleret fodboldbegivenhed, du kan bette på. Kampene varer få minutter og du kan spille på den simulerede engelske Premier League over en sæson på 38 kampe. Når sæsonen er slut, begynder den på ny. Du kan spille på kampen, ved at vælge dine udfald på terminalen, printe kuponen og betale den ved medarbejderen i butikken. Alternativt, kan du hæve penge ved medarbejderen og tilføje pengene på terminalen og spille.
På virtual fodbold kan der spilles på følgende markeder:
1X2
Over/Under
Begge hold scorer
Handicap spil
Halvleg/fuldtid
Double chance & over/under
Mål
Korrekt score/ciffertips
Målscorer
Undervejs når kampene bliver spillet, vil du kunne se resultaterne i kampene, samt på resulterings skærmen efterfølgende når kampene af afsluttet.
Det er ikke muligt at spille LIVE under de virtuelle kamp
19 Live Casino
19.1 Alle regler og vilkår for live casino findes i live casino lobbyen. Vælg hjælp funktionen inde i live casino lobbyen for at se disse.
20 Big 9
20.1 Indledende regler
I disse Spilleregler reguleret puljespil-væddemål på spilproduktet Big 9. Ifølge spilleloven må personer under 18 år ikke deltage i spil - selv eller gennem en tredjepart. Personer over 18 år må ikke fungere som agent for anden person i forbindelse med spillet.
Bet25 har ret til at forbyde personer, der overtrådte mod reglerne fra at deltage i spil.
For at kunne deltage i spil på Bet25 skal spilleren har en Bet25-konto. For Bet25-konti gælder de vilkår og betingelser udstedt af Bet25 til enhver tid til indehavere af Bet25-konti
Big 9 er et puljespil, hvor dem med flest rigtige deler puljen.
20.2 Ordforklaring
Bet25 konto: Konto hos Bet25 for individuel fysisk person.
Spilkvittering: Kvittering for gennemført spil.
Spillerunde: Spillerunden består af tidspunktet fra Bet25 åbner - til spil på en bestemt runde indtil 23:59:59 på kampdagen i runden med det seneste planlagt kick-off tid, medmindre Bet25 melder andet ud.
Spilleregler: Disse Spilleregler gælder til spilproduktet Big 9.
Spilstop: Stop af aflevering af spil til en spillerunde finder sted når den første kamp inkluderet i spillerunden eller den faktiske første start for enhver kamp, der er en del af spilrunden.
Afbrudt kamp: En kamp, der ifølge disse Spilleregler ikke anses for at have et endeligt resultat før at spillerunden afsluttes og derfor er slettet fra kuponen.
Kunde: Person, der har deltaget i spil via deres egen Bet25-konto, eller som har til hensigt at deltage i spil via egen Bet25-konto.
20.3 Bestemmelse af kampresultater og afstemmelse af kampe
En kamp, der er en del af Big 9, får et resultat fastsat efter følgende regler.
Alle kampe der er færdigspillet indenfor spillerunden, samt har et officielt resultat
Har kampuret passeret 79:59 min. og resultatet er officielt efterfølgende, så står resultatet ved magt.
En kamp som aflyses eller ikke afsluttes indenfor spillerunden annulleres.
20.4 Håndhævelse af spil
Bet25 bestemmer i hvilke beløb (pålydende) indsats kan foretages.
Bet25 bestemmer minimum indsats per kupon for det respektive spilprodukt.
Bet25 kan informere efter behov og ændre, hvilken linjepris er grundlaget for overskudsberegningen.
Bet25 kan tage stilling til gebyrer til alle former for spil og overskudsudbetalinger.
I tilfælde af spil kan Bet25 beslutte om afrunding opad til helheden kroner.
20.5 Indlevering
Spil placeret efter kampstart vil ikke blive accepteret og annulleres af Bet25 efterfølgende.
20.6 Forbud at deltage i spil
Den eller de personer der kan påvirke udfaldet af spillet eller kampen eller som i andet måde har en sådan sammenblanding med spillet eller kampen, ex deltagende holds spillere og ledere må deltage i spil.
20.7 Statistisk eller automatisk genererede spil
Til spilproduktet Big 9 er det ikke tilladt at - helt eller delvist - spille statistisk og /eller systemer, der er automatisk genereret.
20.8 Begrænsning af rækker
Bet25 forbeholder sig retten til at begrænse antallet af rækker en spiller kan spille. Denne begrænsning kan være generel og gælder pr. Spilrunde og spilprodukt eller individ og gælder for en enkeltperson pr. spilrunde og spil produkt.
20.9 Maksimal indsats
Bet25 forbeholder sig retten til at begrænse det væddemål, som en væddemålsindehaver kan foretage. Denne begrænsning kan være generel og gælder pr. Spilrunde og spilprodukt eller individ og gælder for en enkeltperson.
20.10 Samarbejde mellem personer
Det er det forbudt for kunden at samarbejde med andre til spil via statistisk eller automatiseret systemer. Det er det også forbudt for kunden at bruge flere forskellige Bet25 konti til at placere sine spil.
20.11 Tilbagebetalingsprocent
Den er på 65%.
21 Spil-ID
21.1. Generelt
21.1.1. Vilkår for spillerens Spil-id finder anvendelse, når en spiller anvender Spil-id i forbindelse med køb af spil fra hos 25Syv A/S´s forhandlere.
21.1.2. En spillers Spil-id har et unikt nummer og kan findes i flere af 25Syv A/S´s apps. Spilleren har mulighed for at bestille et fysisk Spil-id kort.
21.1.3. Vilkårene omfatter brug af Spil-id i forbindelse med køb af spil udbudt af 25SYV A/S, som kan registreres på et Spil-id. Derudover gælder de til enhver tid gældende spilleregler for de pågældende spil med de begrænsninger, der særligt gælder for Spil-id i afsnit 8.3. Spillereglerne kan ses på 25syv A/S eller rekvireres hos Support.
21.1.4. 25SYV forbeholder sig retten til at ændre vilkårene for anvendelse af Spil-id. Hvis 25Syv ændrer de af spilleren accepterede vilkår, orienteres spilleren herom.
21.2. Oprettelse af Spil-id
21.2.1. Oprettelse af Spil-id kan kun foretages af en person, som
• har dansk CPR nr. (herunder grønlandsk)
• er fyldt 18 år,
• ikke er erklæret personligt konkurs, og
• ikke er umyndiggjort eller sat under værgemål.
Spilleren er forpligtet til straks at informere 25Syv hvis en eller flere af ovenstående krav ikke længere er opfyldt.
21.2.2. Det er spillerens eget ansvar at sikre, at samtlige af de oplysninger, der afgives i forbindelse med bestillingen af Spil-id, er korrekte. Hvis spilleren ønsker et fysisk Spil-id kort tilsendt, sendes Spil-id til den person/adresse, som er opgivet i forbindelse med spillerens registrering hos 25Syv. Hvis Spil-id udebliver eller er fejlbehæftet efter bestilling, skal spilleren kontakte 25Syvs Kundecenter.
21.2.3. 25Syv forbeholder sig til enhver tid retten til at afvise en bestilling af et Spil-id.
21.3. Anvendelse af Spil-id
21.3.1. 25Syv kan stille som betingelse for deltagelse i visse spiltyper og ved spilkøb over en af 25Syv fastsat værdi, at Spil-id anvendes.
21.3.2. Ved anvendelse af Spil-id i forbindelse med køb af spil, vil det unikke nummer på det pågældende Spil-id blive påført spilkvitteringen. Kun hvis kortnummeret er påført spilkvitteringen kan en eventuel gevinst blive overført til den online bet25 konto, der er knyttet til spillerens Spil-id.
21.3.3 Ved anvendelse af Spil-id i forbindelse med køb af spil scannes Bet25´s spiID, hvorefter der indtastes 4 cifret kode. Første gang du benytter dit Bet25 Spil-ID bliver du bedt om at vælge en 4-cifret kode. Den 4-cifret kode kan ændres ved at logge ind på Bet25.dk
21.3.4. Det er spillerens ansvar at kontrollere, at kortnummeret er påtrykt spilkvitteringen, og at kortnummeret er korrekt.
21.4. Spilgrænse
21.4.1. Spilleren skal fastsætte en beløbsmæssig spilgrænse, som er gældende for spil udbudt af 25Syv A/S, når Spil-id’et anvendes i forbindelse med køb spil hos 25Syvs forhandlere.
21.4.2. 25Syv kan ikke holdes ansvarlig, såfremt spilgrænsen er ude af drift, så spilleren kan spille mere end den fastsatte grænse.
21.5. Udbetaling af gevinster og tilbageføring
21.5.1. 25Syv overfører automatisk gevinster fra en spillet kupon til online spillekonto, dette sker seneste 30 dage efter gevinster er vundet.
21.5.2 Når alle spil og spilleuger på en spillet kupon er afviklet, kan en gevinst kan udbetales.
21.5.3. Alle gevinster kan udbetales til kundes online spillekonto. Kunden kan dog vælge at hente gevinster på op til 2.000 kr. ved forhandleren.
21.5.4. Gevinster mellem 2.001-9.999 kr. kan forhandleren dog vælge enten at udbetale eller overføre til kundens online spillekonto. Foretager man ikke noget så træder §5.1 i kraft.
21.5.5. Hvis en spillet kupon med alle spil afsluttet har en samlet gevinst på op til og med 10.000 kr. sker overførelsen til spillerens danske NemKonto eller til online Bet25 konto, såfremt at alle spil er afsluttet.
21.5.6. Gevinstoverførslen til spilleren sker med frigørende virkning for 25Syv. Eventuelle gebyrer og lignende, som spillerens pengeinstitut måtte beregne i forbindelse med overførsel af gevinster, udskrift af kontoudtog mv. betales af spilleren. Det kan eventuelt ske ved, at der fratrækkes et beløb i den vundne gevinst.
21.5.7. 25Syv forbeholder sig til enhver tid retten til at afvise en overførsel til spilleren ved konstatering af eller mistanke om snyd, misligholdelse af spilleregler eller konkurrencebetingelser, ulovlige aktiviteter, brud på 25Syvs anvisninger om brug for Spil-id, eller nærværende vilkår.
21.5.8 Viser det sig, at en overførsel til en spillers bankkonto beror på en fejl (f.eks. fordi grundlaget for gevinstudbetalingen viser sig at være fejlagtigt) eller der konstateres eller opstår mistanke om snyd, misligholdelse eller et af de øvrige ovennævnte forhold, er 25Syv berettiget til ved førstkommende lejlighed at tilbageføre det udbetalte beløb fra den af spilleren angivne bankkonto.
21.5.9 Automatiske gevinstoverførsler til spillerens danske NemKonto kan af 25Syv pålægges et transaktionsgebyr.
21.6. Behandling af personoplysninger
21.6.1. 25Syv overholder som dataansvarlig den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Når spilleren bestiller og benytter Spil-id behandler 25Syv spillerens personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og i henhold til 25Syvs privatlivspolitik.
21.7. Ansvar
21.7.1. Spil-id er personligt, og spilleren må udelukkende anvende eget Spil-id til at handle på egne vegne.
21.7.2. Såfremt spilleren får mistanke om, at der sker uberettiget brug af Spil-id, skal spilleren straks rette henvendelse til 25Syv, der herefter vil spærre spillerens Spil-id.
21.7.3. 25Syv er ikke ansvarlig, hvis spil som følge af systemfejl ikke kan gennemføres.
21.8. Spærring af Spil-id og annullering af spil
21.8.1. 25Syv kan til enhver tid og uden varsel spærre spillerens Spil-id, hvis spilleren har afgivet urigtige oplysninger eller på anden måde misligholdt sine forpligtelser i forbindelse med anvendelse af Spil-id, herunder nærværende vilkår, og når 25Syv finder det påkrævet af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager.
21.8.2. 25Syv kan spærre spillerens Spil-id, hvis spillerens spilmønster - efter 25Syvs vurdering - har karakter af uhensigtsmæssig spiladfærd.
21.8.3. 25Syv kan også spærre spillerens Spil-id (og/eller efter omstændighederne begrænse indskudsmuligheder, annullere eller ophæve afviklede spil samt tilbageføre indskud, præmier og udbetalte midler) ved konstatering af eller mistanke om et eller flere af følgende forhold:
• Opfordring eller medvirken til snyd, herunder aftalt spil, svig, bedrageri, eller andre ulovlige aktiviteter
• Spil på idrætsbegivenheder, hvori spilleren selv deltager som idrætsudøver eller dommer, eller på anden måde kan øve indflydelse på udfaldet af begivenheden
• Spil på væddemålsspil fra oddssættere og personer i lignende stillinger
• Misbrug af insider-viden og forsøg på odds-manipulation eller match-fixing
• Hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
• Spil mod sig selv
• Syndikatspil og lignende handlinger foretaget i enighed mellem flere spillere
• Systematisk spil på forsinkede oddsbevægelser i forhold til markedsbevægelser
• Systematisk spil på fejlbehæftede odds og udnyttelse af bet delays
• Brug af andre spilleres Spil-id
• Politi, domstol eller regulerende myndighed anmoder herom
• Anden utilbørlig adfærd og misbrug af spillerens Spil-id, der efter 25Syv`s opfattelse strider mod hensigten med Spil-id’et, købte spil og de tilknyttede funktioner
21.8.4. 25Syv er ikke ansvarlig for eventuelle tab som følge af et spærret Spil-id.
21.9. Klager
21.9.1. Såfremt en spiller ønsker at klage over 25Syvs udbud af spil, kan spilleren klage til 25Syv. En klage skal indeholde information om spillerens identitet samt begrundelse for det påklagede forhold, idet klagen ellers kan afvises. 25Syv behandler klagen hurtigst muligt. Er klagen ikke afgjort inden for 14 dage, vil spilleren blive informeret om, hvornår spilleren kan forvente en afgørelse i sagen.
21.9.2. En klage over spil købt hos 25Syv kan endvidere altid indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, eller via www.naevneneshus.dk. En klage kan også indgives til EU-Kommissionens online klageportal via http://ec.europa.eu/odr.
21.10. Ophør
21.10.1. Såfremt spilleren ikke længere vil benytte sit fysiske Spil-id, skal spilleren spærre spillerens Spil-id ved at kontakte 25Syv og destruere Spil-id’et.
21.10.2. 25Syv kan til enhver tid opsige kontrakten vedrørende Spil-id med én måneds varsel.
25Syv A/S
Mariane Thomsens gade 2, 2f
8000 Aarhus C
22 Sikkerhed
20.1 Bet25 opretholder streng fortrolighed vedrørende alle relationer til en Kontoindehaver. Data vil alene blive offentliggjort, hvis dette påkræves af Myndighederne, en dommer eller en anden offentlig instans. I tilfælde af, at en Kontoindehaver har overtrådt Bet25 reglerne, kan data offentliggøres til tredjemand med henblik på efterforskning.
20.2 En indehaver af en permanent Bet25 konto skal logge ind ved brug af vedkommendes personlige MitID. Det er Kontoindehaverens ansvar ikke at dele disse oplysninger med en tredjemand. Har kontoindehaver grund til, at tro på, at en tredjepart har fået adgang hertil skal de straks kontakte Bet25 kundeservice.
20.3 Internetkommunikation mellem kunde og udbyder opbevares af sikkerheds og regnskabsmæssige grunde.
20.4 Indbetalinger fra kort kan til enhver tid blive helt og/eller delvist nægtet pga. sikkerhedssystemer, der administreres i samarbejde med en PSP og/eller et Pengeinstitut. Bet25 medarbejdere administrerer ikke de pågældende systemer, ligesom de ikke har kendskab til årsagerne til, at en indbetaling måtte blive nægtet.
20.5 Bet25 skal tage alle rimelige skridt til at sikre, at Bet25s godkendte computersystem giver en kunde, der har fortaget en indsats, samt deltaget i et spil, der bliver afbrudt pga. en fejl i telekommunikationssystemet eller en fejl i kundens computersystem, der forhindrer kunden i at fortsætte spillet, mulighed for, efter genoprettelse af systemet, at genoptage sin deltagelse i det spil, der blev afbrudt, fra tidspunktet umiddelbart før afbrydelsen.
Hvis Bet25s computersystem ikke gør det muligt for kunden at fortsætte efter genoprettelse af systemet, hvor et spil er blevet afbrudt pga. en fejl i telekommunikationssystemet eller kundens computersystem, skal Bet25:
Sikre, at spillet afsluttes, eller refundere indsatsen til kunden ved at overføre beløbet til kundens Bet25 konto.
Hvis et spil påbegyndes, men mislykkes pga. en fejl i Bet25s computersystem, skal Bet25:
Refundere det beløb, der er satset i spillet, til kunden ved at kreditere beløbet på kundens konto hos Bet25 eller, hvis kontoen ikke længere eksisterer, ved at udbetale beløbet til kunden på en godkendt måde og, hvis kunden har en indtjent men ikke modtaget kredit på det tidspunkt, hvor spillet mislykkes, kreditere pengeværdien af kreditbeløbet på kundens konto eller, hvis kontoen ikke længere eksisterer, betale beløbet til kunden på en godkendt måde
Afholde sig fra at afvikle et yderligere spil, hvis der er sandsynlighed for, at spillet bliver berørt af samme fejl.
Således skal Bet25 ikke holdes ansvarlig for (dog ikke begrænset til):
Transmission, modtagelse af data eller oplysninger på nettet
Alle funktionssvigt i netværket, der forhindrer afvikling af et spil
Fejl i materiale i modtage- eller kommunikationskredsløb
Tab af data
Skade forårsaget af en virus, computerfejl eller teknisk fejl.
Beskadigelse af kundens materiale
Fejl, der forhindrer eller begrænser muligheden for at deltage i et spil, eller en fejl, der har beskadiget spilsystemet.