Hvis du ønsker at få en højere kreditgrænse, eller hvis du tidligere er blevet afvist og gerne vil prøve igen, skal du have foretaget en ny kreditvurdering.
Hvornår kan jeg få en ny vurdering?
Vi kan åbne for en ny vurdering hver 30. dag.
Tidligere vurderinger har ingen betydning – hver ny vurdering står alene.
Du bliver automatisk bedt om at foretage en ny vurdering mindst én gang om året. Hvis du ikke har brugt din tildelte kredit, sker det dog tidligere, nemlig inden for 2 måneder fra seneste vurdering. Eller hvis du er blevet tilskrevet 2 rykkere inden for samme måned grundet et misligholdt afdrag.
Hvad sker der, når jeg får åbnet for en ny vurdering?
Din nuværende kreditgrænse bliver midlertidigt sat til 0 kr.
Ved den nye vurdering kan du:
blive afvist,
få tildelt en lavere kredit,
beholde samme kredit som før,
eller få en højere kredit.
Eventuelle eksisterende afbetalingsplaner påvirkes ikke, selv hvis du bliver afvist eller får en lavere kredit.
Hvordan beder jeg om en ny vurdering?
Hvis du ønsker en ny kreditvurdering, skal du kontakte vores supportteam, som kan åbne for muligheden.
Når vurderingen er åbnet, vil der dukke et banner op på forsiden af din konto, hvor der står "Der er mere at gøre…".
Bemærk: Dette banner er kun synligt, når en ny vurdering enten kræves af systemet, eller når vores support netop har åbnet for den.
