Se 6 planlægningsfunktioner, der gør det nemmere at arbejde i Planlægning
1. Se indberettet arbejde vs. planlagt arbejde
Du kan nu se det indberettede arbejde kontra det planlagte arbejde. Derved kan du tydeligt se, når der opstår uoverensstemmelser. Eksempelvis kan du have oprettet kundearbejde på en medarbejder, som så har været syg, og derfor har indberettet fravær i stedet. Nu vises begge aktiviteter på medarbejderen i Planlægning.
2. Planlæg for de medarbejdere, som du godkender for
Godkendere kan nu få adgang til Planlægning, hvilket betyder, at godkendere kan planlægge, redigere eller slette aktiviteter på de medarbejdere, som de har ansvaret for.
3. Kladdevisning af planlagt arbejde
I kladdevisning kan du planlægge aktiviteter uden, at det er synligt for medarbejderne ude i app’en. Derefter er det op til dig, hvornår de planlagte aktiviteter skal kunne tilgås af medarbejderne i app’en. Kladdeaktiviteter markeres med hvid, som vist i aktiviteten til venstre nedenfor 👇
4. Vælg flere aktiviteter på samme tid ✔️
Hver aktivitet kan nu markeres, så du kan vælge flere aktiviteter ad gangen. Du kan enten markere aktiviteten ved at sætte flueben i den lille boks i højre side eller højreklikke på aktiviteten. Derefter kan de konverteres til enten kladde eller planlagt aktivitet.
5. Forskyd tidsvisning
Få bedre overblik i Planlægning ved at vælge forskudt tidsvisning, så tidsvisningen tilpasses jeres arbejdstid. Arbejder jeres medarbejdere eksempelvis kun mellem 07.00 og 17.00, så kan I f.eks vælge kun at se planlagte aktiviteter for den tidsperiode.
6. Drag and drop projekter direkte ud på medarbejderne
Den sidste nye funktion gør det muligt at søge i dine projekter og finde det projekt, som du gerne vil oprette nogle aktiviteter på. Når du har fundet det pågældende projekt, kan du så drag and drop projektet ud på en medarbejder, som derefter ligger som planlagt aktivitet.
Se videoguiden med de nye funktioner i planlægning