Hvis du ved en fejl er kommet til at oprette en kunde, kan du følge nedenstående guide for at slette kunden. Det er dog kun muligt at slette en kunde, hvis der ikke er nogle projekter på kunden.
Gå under Kunder i menuen
Find den kunde, der skal slettes. Det kan du gøre ved at søge efter navn eller nummer på kunden oppe i søgefeltet i højre hjørne
Når du har fundet kunden, kan du slette kunden på to forskellige måder
Højreklik på kunden og vælg Slet i den lille menu, der kommer frem
Markér kunden ude i venstre side på mappen, tryk på de tre prikker i den bjælke, der kommer frem i bunden. Her skal du vælge Slet
Ved begge muligheder vil du blive spurgt om du vil slette kunden permanent, hvor du skal trykke Slet
Hvis der er projekter på kunden, vil du i stedet kunne deaktivere kunden. Det gør du på følgende måde:
Gå under Kunder i menuen
Find den kunde, der skal deaktiveres. Det kan du gøre ved at søge efter kundens navn eller nummer i søgefeltet i højre hjørne
Når du har fundet kunden, kan du deaktivere ved at højreklikke på kunden
I den lille menu, der kommer frem skal du vælge Rediger
Nu vil der komme et nyt vindue frem, hvor du skal trykke på knappen ud for Aktiv
Derefter skal du klikke Gem på den grønne knap
Selvom kunden er blevet deaktiveret, vil kunden stadig fremgå af oversigten.