Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerApps
Opbyg din hjemmeside i Planway
Opbyg din hjemmeside i Planway
Opdateret for over 2 uger siden

Denne funktion kræver Premium

Det kan være en god idé at have en hjemmeside til din forretning, så dine eksisterende og nye kunder nemt kan finde dig, læse mere om dine behandlinger og klikke sig direkte videre til din bookingside og booke en tid.

I Planway kan du opbygge det indhold, der vises på din hjemmeside.

For at hjemmesiden kan vises til dine kunder, kræver det et aktivt Planway Premium abonnement samt et domæne, hjemmesiden kan udgives på.

Indhold

Kom i gang

Allerførst skal du aktivere hjemmesidefunktionen på din forretning.

  1. Gå til siden Apps

  2. Aktiver og åbn Hjemmeside

  3. Nu åbner Planway Builder i en ny fane

I Planway Builder opbygger og redigerer man indholdet til sin hjemmeside.

Byg din første side

Hjemmesidemodulet består af forskellige elementer, du kan sammensætte, lige som du ønsker, på hver side på din hjemmeside. I elementerne udskifter du tekst og billeder til dit eget indhold.

  1. Klik på Forside, hvor det står med blå skrift i Planway Builder

  2. Hold musen henover det første element

  3. Klik på den blå pen for at redigere indholdet, eller klik på den røde skraldespand for at slette elementet

    1. Ved redigering åbner en boks til venstre på skærmen, hvorfra redigeringen foregår

  4. Klik på Tilføj element nederst på siden for at indsætte flere elementer

  5. Følg denne fremgangsmåde, indtil du er tilfreds med siden, og gentag på de øvrige sider

I de næste afsnit finder du en uddybning af redigeringsmulighederne.

Tryk på billederne for fuld visning

Organiser dine elementer

Du har 14 forskellige elementer til rådighed, som du kan sammensætte, lige som du ønsker. Du kan bruge det samme element flere gange, ligesom du helt kan undlade at bruge et eller flere af dem.

Tilføj element

  1. Klik på Tilføj element nederst på siden

  2. Vælg det element, du ønsker at indsætte

Tryk på billedet for fuld visning

Fjern element

  1. Hold musen henover det element, du ønsker at fjerne

  2. Klik på knappen med den røde skraldespand

  3. Vælg Slet blok

Tryk på billedet for fuld visning

Skift rækkefølgen på elementer

  1. Hold musen henover det element, du ønsker at flytte

  2. Brug de blå pile for at flytte elementet op eller ned på siden

Udskift tekst og billede i element

I hvert element skal du udskifte tekst og billeder til dit eget indhold.

  1. Klik på det element, du vil redigere indholdet i

  2. Skift indholdet i elementet via boksen, der åbner til venstre på skærmen

    1. Slet teksten i tekstfelterne og indsæt din egen tekst

    2. Klik på billedet og upload dit eget billede, eller vælg et billede fra vores kartotek

⚡️ Tip: Indsæt dit søgeord på engelsk for at finde de bedste resultater i kartoteket.

Du kan se resultatet med det samme i elementet på siden. Det er kun dig selv, der kan se ændringerne, indtil du har publiceret dem på dit domæne.

Tryk på billederne for fuld visning

Billedstørrelser

Det er forskelligt, hvilke billedstørrelser, der passer til hvert element. Her er et pejlemærke, du kan gå efter:

  • Bannerbilleder (element 1 + 2): 2000x600

  • Tekst til venstre/højre og billede ved siden af (element 3 + 4): 540x360

  • Tre billeder med tekst nedenunder (element 5 + 6): 350x280

  • Banner med billede til højre og tekst til venstre (element 7): 1000x370

  • Banner med gult filter (element 8): 2000x400

  • Fire små runde billeder med tekst nedenunder (element 10): 150x150

Indsæt knapper

Nogle elementer indeholder knapper, som du skal sørge for at linke til den side, som knappen skal føre kunden til. Siden kan være en side på din hjemmeside eller en side på en anden hjemmeside, eksempelvis din bookingside.

  1. Klik på elementet med knappen

  2. I feltet Knap skal du indsætte den tekst, du ønsker fremgår på knappen

  3. I feltet Knap link skal du vælge, hvilken side knappen skal linke til

    1. Vælg en oprettet side fra din hjemmeside eller

    2. Vælg Ekstern side og indsæt den fulde URL til den side, knappen skal linke til (# skal slettes)

💡 Bemærk

Knapperne er ikke aktive i Planway Builder. Du kan først teste knapperne, når hjemmesiden er publiceret på dit domæne.

Hvis du ønsker at fjerne en knap fra et element, kan du blot slette teksten i knappen. Knappen vil forsvinde ved publicering af hjemmesiden.

Indsæt prisliste

Et af elementerne, du kan indsætte, indeholder en prisliste. Prislisten er forbundet til de services, du har oprettet i Planway under Indstillinger -> Services.

Det betyder, at hvis du tilføjer eller sletter en service, vil det automatisk blive tilrettet i dette element på din hjemmeside.

Hvis du har skjult en service ved online booking, vil servicen ligeledes være skjult i elementet på hjemmesiden.

Tryk på billedet for fuld visning

Tilføj/Fjern side

Du har mulighed for at tilføje alle de sider, du ønsker på din hjemmeside. Man kan også oprette sider, der ikke bliver vist i topmenuen, men som bliver linket til på andre knapper.

Tilføj side

  1. Gå til Sider øverst til højre i den sorte bjælke i Planway Builder

  2. Klik Opret side

  3. Giv siden et Navn. Navnet vil fremgå i menuen og i sidens URL

  4. Indsæt eventuelt en SEO titel og SEO beskrivelse

    1. SEO titel svarer til de orange markeringer på billede 3

    2. SEO beskrivelser svarer til teksterne markeret med gule pile på billede 3

  5. Vælg om siden skal fremgå i topmenuen

  6. Sæt flueben i feltet Skal siden være aktiv?

  7. Opret siden ved at klikke Opret side

  8. Opbyg sidens indhold via elementer

Du kan altid komme tilbage til sidens indhold ved at klikke på siden i topmenuen, eller gå til Sider øverst til højre i Planway Builder og derefter klikke på sidens navn, hvor det står skrevet med blå skrift.

Tryk på billederne for fuld visning

🚨 Søgemaskineoptimering (SEO)

Planway kan aldrig garantere, hvem der får vist hvilke resultater i deres søgninger på Google og andre søgemaskiner. Det afhænger fuldstændigt af deres algoritmer.

Fjern side

  1. Gå til Sider øverst til højre i den sorte bjælke i Planway Builder

  2. Klik Rediger til højre på linjen med den pågældende side

  3. Fjern fluebenet i feltet Skal siden være aktiv?

  4. Gem ved at trykke Rediger side

Indsæt standardinformationer

Forretningens standardinformationer, såsom adresse og åbningstider, vil fremgå i footeren på hjemmesiden. Det vil sige nederst på hver side på hjemmesiden.

  1. Gå til Indstillinger øverst til højre i den sorte bjælke i Planway Builder

  2. Udfyld felterne med din forretnings informationer

  3. Gem ved at klikke Opdater

Tryk på billedet for fuld visning

Udgivelse af hjemmesiden

Planway hjælper med at udgive din hjemmeside på dit domæne. Når indholdet er klar, og du har købt et domæne, skal du blot kontakte os via chatten eller på mail info@planway.com. I din besked skal du fortælle, hvor domænet er købt.

Herefter sender vi dig en guide til, hvordan du giver os adgang til dit domæne, så vi kan sikre, at hjemmesiden bliver sat korrekt op derpå.

Det kan tage op til 24 timer, før systemet har endeligt godkendt opsætningen. Vi giver dig besked, så snart hjemmesiden er live.

🔎 Hvad er et domæne?

Et domæne er navnet på og linket til din hjemmeside. Altså det, som dine kunder kan indtaste i deres webbrowser for at få vist hjemmesiden.

Vores domæne er planway.com.

Domænet er dit unikke navn på internettet, og du skal derfor købe og eje det. Det kan man eksempelvis gøre hos udbydere som Simply.com eller One.com.

Ændringer efter udgivelsen

Du kan altid lave løbende ændringer på din Planway-hjemmeside, også efter den er udgivet på dit domæne. Gå blot til siden Apps i Planway og åbn Hjemmeside. Foretag herefter de ønskede ændringer som vejledt ovenfor.

Husk at trykke Publicer på den grønne knap øverst til højre i Planway Builder, for at ændringerne træder i kraft på visningen på dit domæne.

Fold ud for inspiration:
Klinikken Skøn præsenterer sine behandlinger

Klinikken Skøn har bygget en hjemmeside i Planway, hvor elementerne er sammensat, så forretningen bliver præsenteret flot og indbydende. Som besøgende får man et godt indtryk af, hvilke behandlinger forretningen tilbyder, og hvem man booker hos.

For at kunne indsætte uddybende informationer om hver behandling har forretningen, udover at indsætte prislisten, oprettet en ekstra side for hver behandling.

Først kommer man til siden "Behandlinger", som er vist i topmenuen. Her præsenteres hver behandling via element 5 og 6 med et billede, en kort tekst og en knap, der linker til den ekstra side, hvor man kan læse endnu mere om behandlingen.

Nedenfor ses hvordan siden "Behandlinger" er opbygget med de to elementer, hvorefter tekster og billeder er udskiftet med forretningens eget indhold samt billeder fra vores kartotek.

Hver knap linker til den side på hjemmesiden, hvor behandlingen er uddybet.

Tryk på billederne for fuld visning

⚡️ Tip: Det sidste felt nederst er skjult ved at slette alle tekster og indsætte et billede, der går i ét med baggrundsfarven.

"Læs mere"-siderne er opbygget med element 9. Siden er oprettet værende aktiv, men ikke vist i menuen. Dermed kan siden kun ses, når man klikker på "Læs mere"-knappen under behandlingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?