Spring videre til hovedindholdet

Præsentation af medarbejderne ved online booking

Opdateret for over 2 uger siden

Det er en god idé at lave en ordentlig præsentation af forretningens medarbejdere med deres navn, et billede og eventuelt en titel på jeres online bookingside. Det kan være med til at fremstille forretningens bookingside mere troværdig og professionel.

Indhold

Navn på medarbejder

Navnet på medarbejderen angives, idet medarbejderen oprettes i systemet. På jeres online bookingside vil navnet fremgå, som det blev indtastet her. Vær derfor omhyggelig med store begyndelsesbogstaver og tænk over, om der skal fremgå et efternavn, et forbogstav fra efternavnet eller blot medarbejderens fornavn.

Hvis I ønsker at ændre en medarbejders navn, kan det gøres på personaleprofilen.

  1. Gå til Personale og vælg Personale i undermenuen øverst

  2. Klik ind på den relevante medarbejder

  3. Skriv navnet som det skal fremgå ved online booking i feltet Navn

  4. Klik Gem ændringer

Tryk på billederne for fuld visning

⚡️ Tip: Hvis du er alene i forretningen, kan du fjerne det trin i bookingprocessen, hvor kunden skal vælge, hvilken medarbejder hun vil booke hos. Gå til Indstillinger -> Online booking -> rul ned til afsnittet Indstillinger. Sæt en markering i feltet Skjul behandler og gem ændringerne.

Billede af medarbejder

Når I præsenterer jer selv med billeder, giver I kunderne et godt indtryk af, hvem de booker en tid hos.

  1. Gå til Personale og vælg Personale i undermenuen øverst

  2. Klik ind på den relevante medarbejder

  3. Tryk Vælg fil i feltet Billede og vælg filen med billedet af medarbejderen fra din enhed. Filtypen skal være JPEG eller PNG

  4. Klik Gem ændringer

Tryk på billederne for fuld visning

⚡️ Tip: Vælg et profilbillede, hvor medarbejderen er placeret centralt. Undlad at bruge private billeder, men tag i stedet et nyt billede til formålet med jeres smartphone eller kamera. Billedet skal være i portrætformat eller kvadratisk.

Besøg selv bookingsiden og tjek, hvordan resultatet ser ud for jeres kunder. Hvis billedet ikke passer i cirklen på bookingsiden, kan I beskære det anderledes og uploade filen på ny.

Titel på medarbejder

Hvis I har forskellige professioner, uddannelsesniveauer eller titler, kan I tilføje det ved præsentationen af jer på online bookingsiden.

  1. Gå til Personale og vælg Personale i undermenuen øverst

  2. Klik ind på den relevante medarbejder

  3. Indtast titlen i feltet Titel ved online booking. Hold titlen kort og præcis

  4. Tryk Gem ændringer

Tryk på billederne for fuld visning

⚡️ Tip: Har I en elev eller ny medarbejder, der tilbyder lavere priser, kan I tilføje et banner med rabatten på medarbejderens visning. Gå til Indstillinger -> Online booking -> rul ned til afsnittet Indstillinger. Sæt en markering i feltet Vis rabat ved medarbejdervisning og gem ændringerne. Banneret kan kun vises, når der vælges service før behandler.

Ændre rækkefølge

På bookingsiden har I mulighed for selv at vælge, hvilken rækkefølge I som medarbejdere bliver vist i. Ligeledes kan I selv indstille, om kunderne først skal vælge hvilken service, de vil booke og dernæst hvilken medarbejder de vil booke hos eller omvendt.

Rækkefølge på medarbejdere

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen øverst

  2. Rul ned til afsnittet Rækkefølge ved booking

  3. Vælg afdeling, hvis du har flere afdelinger

  4. Træk medarbejderlinjerne med musen, så de står i den ønskede rækkefølge

Rækkefølge i bookingflow

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen øverst

  2. Rul ned til afsnittet Booking rækkefølge

  3. Vælg om bookingflowet skal være Service før behandler (billedet til venstre) eller Behandler før service (billedet til højre)

  4. Gem på knappen øverst

Tryk på billederne for fuld visning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?