Spring videre til hovedindholdet

Adgangsstyring i Planway (roller, sikkerhed og log)

I Planway bruger du Adgangsstyring til at indstille, hvad medarbejdere kan se og gøre, og til at hæve sikkerheden omkring udvalgte funktioner. Det er her, du arbejder med:

  • Roller (rettigheder for de enkelte medarbejdere)

  • Ekstra sikkerhed som MitID, 2-faktor godkendelse (Google Authenticator) og pinkoder

  • Overblik, enheder og log-historik (hvem har gjort hvad og hvornår)

💡 Bemærk

Adgangsstyring er kun tilgængelig for administrator og kan ikke aktiveres på medarbejdere

Hvor finder du Adgangsstyring?

  1. Gå til Personale i menuen til venstre

  2. Vælg Adgangsstyring i topmenuen

Hvad kan du se under Adgangsstyring

Det første, du ser, er en oversigt, der giver dig et hurtigt overblik over dine medarbejdere. Når du trykker på en medarbejders navn, vil du se undermenupunkterne:

    • Her kan du se og ændre den Rolle, medarbejderen har fået tildelt, og oprette en pinkode (LINK)

    • Se en Log over handlinger medarbejderen har foretaget

    • Her kan du se en oversigt over de Enheder, medarbejderen har været logget ind med, og logge medarbejderen ud. Følg guiden nedenfor.

Roller: Sådan styrer du adgang til sider og funktioner

Nedenfor kan du se, hvordan du opretter en ny rolle eller redigerer en eksisterende rolle, og hvordan du efterfølgende tildeler rollen til en medarbejder.

Opret en ny rolle

  1. Gå til Personale og vælg Rettigheder i topmenuen

  2. Klik Opret ny rolle

  3. Navngiv rollen og klik Opret rolle

  4. Sæt en markering ud fra de system-sider/funktioner i Planway, rollen må tilgå

  5. Klik Gem ændringer

Redigér en eksisterende rolle

  1. Gå til Personale og vælg Rettigheder i topmenuen

  2. Find rollen i oversigten

  3. Tilføj/fjern markeringer af de system-sider/funktioner, rollen må tilgå

  4. Klik Gem ændringer

Tildel (eller skift) rolle på en medarbejder

  1. Gå til Personale og vælg Adgangsstyring i topmenuen

  2. Klik ind på den relevante medarbejder

  3. Vælg rolle i feltet Rolle

  4. Klik Opdater

💡 Bemærk

Hvis en medarbejder står med rolle “-”, er der ikke tildelt en rolle endnu. Det er vigtigt, at du tildeler en rolle til medarbejderen, så du sikrer, at vedkommende har den rette adgang i systemet.

Log: Se historik over handlinger*

Undermenupunktet Log viser dig et detaljeret overblik over medarbejderens handlinger – herunder handlinger, der er foretaget fra medarbejderes personlige login og hændelser knyttet til medarbejderens pinkode. Du kan også filtrere på handlingstyper. Læs mere om pinkoder her.

Enheder: Se, hvor medarbejdere er logget ind – og log dem ud

  1. Gå til Personale og vælg Adgangsstyring i topmenuen

  2. Klik ind på den relevante medarbejder

  3. Vælg undermenupunktet Enhed

  4. Se, hvilken enhed medarbejderen har benyttet, samt tidspunktet for sidste login

Tryk Log ud for at logge brugeren ud af den konkrete enhed.

⚡️ Tip: Hold musen over ikonet vist i kolonnen Enhed i oversigten for at se, hvilken slags enhed der er logget ind fra.

Ekstra sikkerhed i Planway: MitID, to-faktor godkendelse og pinkode

Når du aktiverer ekstra sikkerhed ved login, vil indstillingerne gælde for alle medarbejdere. Nedenfor kan du se de forskellige typer sikkerhed, der kan tilføjes til jeres logins:

MitID

  • Kan kun aktiveres af administrator. Det gøres ved at gå til Apps og aktivere MitID. Ændringerne vil gælde fra medarbejderens næste login.

  • Premium-krav: Medarbejdere, der bruger MitID-login, skal have Planway Premium.

  • Forbrug/pris: Inkluderet i Premium med 30 gratis logins pr. medarbejder pr. måned, derefter 0,60 kr. pr. login.

💡 Bemærk

Hvis du opbevarer CPR-numre eller sundhedsjournaler, vil det af sikkerhedsmæssige årsager være et krav, at du benytter MitID ved login. Læs mere her

To-faktor godkendelse via Google Authenticator (forretningsbrugere)

  • Google Authenticator kan kun aktiveres af administrator. Det gøres ved at gå til Apps og aktivere To-faktor godkendelse. Ændringerne vil gælde fra medarbejderens næste login.

  • Medarbejderen kobler appen på første gang (QR-kode/opsætningskode) og indtaster fremover en 6-cifret kode ved login. Læs mere her.

🚨 Bemærk

Google Authenticator kan kun opsættes til én enhed, der genererer koder. Det er altså ikke muligt at have Google Authenticator installeret både på din mobil og tablet. Her anbefaler vi at opsætte Google Authenticator på din mobil.

Pinkode (ekstra barriere på udvalgte sider – f.eks. Journaler)

Pinkoder fungerer som et ekstra lag af adgangssikring oven på roller, så du f.eks. kan kræve, at medarbejderne skal indtaste en kode for at få adgang til specifikke funktioner. Det giver dig mulighed for at følge dine medarbejderes handlinger i systemet.

Opsæt pinkode på en medarbejder

  1. Gå til Personale og vælg Adgangs i topmenuen

  2. Klik ind på den relevante medarbejder

  3. Indtast pinkoden, medarbejderen skal bruge, i feltet Kode

  4. Tryk Opdater pinkode for at gemme

Vælg hvilke sider der kræver pinkode*

  1. På medarbejdersiden: gå til Sider med pinkode

  2. Find den relevante side (fx Journaler)

  3. Slå Aktiver til

  4. Klik Opdater

Anbefalet praksis

  • Brug roller efter et need-to-know princip: Giv kun adgang til det, der er nødvendigt for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde.

  • Brug pinkoder, så du kan kontrollere dine medarbejderes handlinger.

  • Brug Enheder til at logge folk ud, hvis en medarbejder fratræder eller ved mistanke om misbrug.

  • Brug Log som kontrolpunkt, hvis du skal følge op på adgang og aktivitet.

  • Sørg for, at der er passende sikkerhed aktiveret, når dine medarbejdere logger ind. Se også artikler nedenfor.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?