Spring videre til hovedindholdet

Sådan indsamler du anmeldelser i Planway

Denne funktion kræver Premium

Savner du at få en tilbagemelding fra dine kunder? Med Planway kan du bede dem give en anmeldelse af deres besøg i forretningen. Når du aktiverer funktionen, vil kunderne modtage en e-mail, hvorigennem de kan give deres feedback. Du vælger selv, om anmeldelserne skal vises på din bookingside eller blot være til intern brug.

Aktiver anmeldelser

  1. Gå til siden Apps

  2. Aktiver og åbn Anmeldelser

  3. Vælg Opsætning i topmenuen

  4. Sæt dine indstillinger som ønsket

    1. Lav eventuelle ændringer i beskeden, der udsendes på e-mail. Ved modtagelse af mailen vil der være en knap til at afgive sin anmeldelse

    2. Vælg hvor lang tid efter endt behandling, e-mailen skal sendes. Bemærk, her tages udgangspunkt i, hvornår der er registreret et salg på kunden

    3. Markér om mailen kun skal sendes, hvis salget indeholder en service

    4. Angiv om mailen skal sendes, hvis kunden har givet en anmeldelse tidligere

    5. Vælg om anmeldelserne skal vises på din online bookingside

    6. Angiv om mailen kun skal sendes til kunder, der har givet accept til at modtage markedsføring fra forretningen

    7. Vælg hvilke anmeldelser, der skal vises på online bookingsiden. Gælder kun, når visningen er aktiveret jf. step 4.e.

  5. Gem ændringer på den grønne knap øverst på siden

⚡️ Tip: Send en testmail til dig selv, når du er færdig med opsætningen. På den måde sikrer du, at mailen, dine kunder modtager, ser ud, som du ønsker.

🚨 Emojis og specialtegn: Det er ikke muligt at anvende emojis eller specialtegn i beskedteksten.

Kunde modtager e-mail

Kunden vil modtage en e-mail med den tekst, du har lavet i din Opsætning. Derudover indeholder mailen en knap, hvorigennem kunden kan afgive sin anmeldelse. Kunden bliver bedt om at vurdere atmosfæren, kvaliteten og den overordnede oplevelse med 1-5 stjerner. Derudover kan der skrives en uddybende tekst.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, Webside

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Se dine anmeldelser

Du kan altid følge med i dine nye og tidligere anmeldelser i Planway.

  1. Gå til Apps og åbn Anmeldelser

  2. Tryk på knappen Sidste måned for at vælge en periode for visningen

  3. Tryk på knappen Vis: Gennemførte anmeldelser og vælg muligheden Alle anmeldelser for både at se gennemførte anmeldelser og dem, som afventer kunden.

  4. Brug knappen Alle medarbejdere, hvis du vil se anmeldelser modtaget på en specifik medarbejder

Hvis du ønsker at vise eller skjule anmeldelserne på din online bookingside, skal du gå til Opsætning øverst på siden og ændre dine indstillinger.

På bookingsiden vises anmeldelserne i en separat fane (se orange markering på billedet nedenfor).

Et billede, der indeholder skærmbillede, tekst, software, Webside

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

⚡️ Tip: Hvis du ønsker at få dine anmeldelser på din hjemmeside, kan du lave en knap eller tekst, der linker til siden på bookingsiden. Kopier blot sidens URL ([bookinglink]/widget/reviews - se grøn markering på billedet ovenfor) og indsæt som link på din knap/tekst.

Når kunderne klikker på knappen/teksten på din hjemmeside, vil de blive ledt direkte til visningen af anmeldelserne på din bookingside.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com.

Besvarede dette dit spørgsmål?