Hvis du giver en kunde penge tilbage for et køb, skal du registere det i Planways kassesystem ved at lave en kreditering. Krediteringen kan være på det fulde beløb eller en del af det beløb, kunden oprindeligt har betalt.
Følg denne guide for at lave en kreditering:
Gå til Kasse og vælg Salg i topmenuen
Find det pågældende salg og tryk på skraldespands-ikonet til højre på linjen
Vælg Krediter salg for at registrere en tilbagebetaling til kunden
Hvis der er et eller flere produkter tilknyttet salget, skal du vælge, om de skal returneres til dit lager. Hvis ikke, gå til punkt 5
Angiv det beløb, du refunderer til din kunde. Du kan ændre beløbet ved at trykke på tallet øverst i boksen
Angiv den betalingsmetode, du anvender til at tilbagebetale kunden
Tryk Krediter
Du skal selv sørge for at betale beløbet tilbage til din kunde, da betalinger i forretningen går uden om Planway.
💡 Bemærk: Er der tale om en online betaling, skal du følge denne guide |
Sådan vises krediteringen i din salgsoversigt
Når du krediterer et salg via Kasse -> Salg, oprettes der et separat kreditbilag i din salgsoversigt i kassen. Det oprindelige salg bliver stående med sit oprindelige beløb og 4-cifrede ID, og kreditbilaget vises som en ny linje med typen Kreditering og sit eget 4-cifrede ID. Du åbner kreditbilaget ved at klikke på PDF-ikonet ud for salget.
Hvis du laver en delvis kreditering, kan du stadig kreditere resten senere. Planway viser kun det beløb, der fortsat kan krediteres. Der bliver oprettet ét kreditbilag pr. kreditering, og kreditbilagene har en reference til det salg, du har krediteret. Se den orange markering på billedet nedenfor.
Eksempel på kreditbilag
Se et eksempel på en delvis kreditering
Nedenfor ses et eksempel på en delvis kreditering, hvor kunden har betalt 100 kr. og skal have refunderet 25 kr. kontant.
Først kan man se, at kunden i alt har betalt 100 kr.
Beløbet øverst ændres til de 25 kr., der skal krediteres.
Tilbagebetalingsmetoden vælges. Nu ændrer beløbet øverst sig automatisk til det resterende beløb. Den delvise kreditering er registreret, når der trykkes Krediter.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com
Læs også: Opret faktura til senere betaling
Læs også: Rabat på salg til kunde




